Lige så vel som vi uden tøven overlader bilen til mekanikeren, tænderne til tandlægen og helbredet til lægen, kan det for mange af os også give stor værdi at overlade vores penge til professionelle formueforvaltere. Investering og formuerådgivning er fag i sig selv, og hos Investering & Tryghed sidder specialister, der bruger hele deres arbejdsdag på at passe på kundernes formuer og få dem til at vokse.
Tekst: Signe Laugesen Fotos: Michael Drost


Specialiseret rådgivning om formue og investering
Investering & Tryghed er en finansiel virksomhed, der rådgiver om investering og forvalter formuer på vegne af sine kunder. Virksomheden har hovedsæde i Silkeborg men har også kontorer i Aarhus og Hellerup. De rådgiver både fonde og virksomheder, men størstedelen af kundebasen består af privatpersoner med en større formue, som ønsker professionel hjælp til at få det bedste ud af deres formue.
”Vi er sat i verden for én ting, og det er at yde den bedst mulige formueforvaltning,” siger administrerende direktør Lone Kjærgaard og fortsætter:
“Vi har medarbejdere, der er uddannet til at yde den bedst mulige sparring og rådgivning i forhold til, hvordan man får det bedste ud af sine formue. Andre er specialister på udvælgelse af aktier og obligationer. Fælles for alle er dog en passion og dyb interesse for at hjælpe vores kunder med at navigere i de mange muligheder på investeringsmarkedet og forstå de finansielle markeder. For hovedparten af vores kunder handler det om at skabe gode afkast mange år frem i tiden. Det handler om rådgivning, formue og investeringer – og det er dét, vi er allerbedst til.”
Når det er sagt, handler dagligdagen med kunderne for Investering & Tryghed også om andet end afkast og grønne tal på bundlinjen – det handler om en tæt relation, hvor kunden skal føle sig set, forstået og tryg.

Én ting er i centrum: At passe godt på kundernes penge
Når man vælger en ekstern partner til at forvalte sin formue, er det i høj grad et spørgsmål om tillid. Det kan kræve mod at lægge ansvaret i andres hænder og stole på, at de har den fulde kontrol. Hos Investering & Tryghed er netop den tillid – og det tætte, personlige samarbejde med kunden – en grundsten i måden, de arbejder på. Helt fra begyndelsen har tryghed og nærvær med kunden været i fokus i alt, virksomheden foretager sig.
Investering & Tryghed blev i 1997 grundlagt som et uafhængigt alternativ til bankerne og er siden vokset til en veletableret virksomhed, der dags dato har mere end 12 milliarder kroner under forvaltning. Det er med andre ord en virksomhed, der har formået at holde hovedet koldt og skabe resultater i en verden, der ofte kan være uforudsigelig – og netop den erfaring er med til at understøtte den tryghed, kunderne oplever hos Investering & Tryghed.
“Det er en stor tillidssag at forvalte andres formuer, så vi gør meget ud af de personlige møder og nærværet. Kunderne skal kunne mærke, at vi passer på deres penge og får dem til at vokse, mens de kan koncentrere sig om alt det andet i livet,” fortæller Lone Kjærgaard.
Og trygheden stopper ikke ved relationen til den personlige rådgiver, som har den løbende kontakt med kunden. Den bakkes op af et hold medarbejdere, der ikke laver andet end at følge markedet tæt, se efter muligheder, vurdere risici og faldgruber og i det hele taget bruge deres specialistviden om de finansielle markeder og investeringer på kundernes vegne.

Erfaring, ekspertise og erhvervsindsigt er nødvendige kompetencer hos medarbejderne
Fælles for alle medarbejderne i Investering & Trygheds investeringsteam er, at de er topspecialister inden for hver deres felt, hvad enten det er globale aktier, nordiske aktier eller obligationer. De har mange års erfaring med at sammensætte porteføljer og udvælge de helt rigtige investeringer til porteføljerne – og vigtigst af alt, har de fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig på finansmarkedet.
Det kommer blandt andet til udtryk gennem jævnlige oplæg, de præsenterer for deres kunder – ofte netop med fokus på, hvad der rører sig i markedet. Her deler virksomheden sin vurdering af den aktuelle situation og fremtiden; hvilke tendenser, der præger udviklingen, og hvad man kan forvente af udviklingen fremadrettet. Samtidig orienterer de om, hvordan de løbende justerer porteføljerne for at udnytte mulighederne for at skabe et attraktivt afkast, men også for at beskytte porteføljerne og minimere risikoen for tab på kundernes vegne, når der er uro i markedet.
Eftersom medarbejderne alle har mange års erfaring i branchen, kan kunderne også læne sig trygt ind i, at de har stået i et omskifteligt marked før – med både op- og nedture.
”Skulle det ske, at markedet bliver uroligt, vil det ikke være første gang, vores medarbejdere oplever dette. Vi har den største respekt for andre menneskers penge, og vores fornemste opgave er at passe på de formuer, folk gennem mange år har arbejdet hårdt på at opbygge eller som deres forældre eller bedsteforældre har knoklet for. Vi kan ikke forudsige fremtiden, men vi kan gøre vores forarbejde og forberede os grundigt på den; vurdere risici og sikre, at der både er gynger og karusseller – altså, at der også er noget, der stiger, hvis noget falder rigtig meget. Det er den systematik og grundighed, som gør, at vores kunder føler, at de er i trygge hænder,” fortæller Lone.
Tilgængelighed for kunderne er en væsentlig
del af trygheden
Af samme grund har man som kunde også en fast rådgiver, som kender både ens økonomi og baggrunden for formuen – og som man altid kan få fat i, uanset hvornår, der melder sig spørgsmål. Her er der ikke tale om skiftende rådgivere, anonyme hotlines og lukkede telefontider:
”Vores kunder kan altid ringe, hvis der er det mindste – også efter normal åbningstid,” siger Lone Kjærgaard og understreger, at nærvær og tryghed ikke stopper, bare fordi døren til kontoret er lukket.
Som kunde er man med andre ord ikke bare et nummer i rækken, men en relation, der bliver fulgt tæt – og netop den måde at arbejde på har ført til mange langvarige, tillidsfulde kundeforhold, som i flere tilfælde også strækker sig over generationer.
”Mange kunder har valgt os, netop fordi de føler, de kommer tættere på os, end hvad de måske har oplevet andre steder. Og vores størrelse og forretningsmodel, hvor kunden beholder sin bank, betyder, at vi kan tilbyde en fleksibilitet, man måske heller ikke oplever andre steder. Det gælder ikke mindst i forhold til investeringsløsningen, som vi kan individualisere til den enkelte kunde”, siger Lone Kjærgaard.

Glæde ved at skabe værdi for andre og gøre en reel forskel
Bag de langvarige kundeforhold og den tætte kontakt står også en personlig drivkraft hos Lone Kjærgaard. For hende handler jobbet ikke kun om tal og afkast, men om at gøre en reel forskel for de mennesker, der har betroet deres formue til Investering & Tryghed.
”Et meningsfuldt job for mig er et, hvor man gør en forskel, og hvor det, man laver, betyder noget for nogen. Og vi har jo det her meget tætte nærvær med kunderne. Vi kender dem rigtig godt, og vi kan hver eneste dag se, om vi skaber værdi for dem,” fortæller hun og fortsætter:
”Det er en stor drivkraft for mig, at kunderne stiller krav til os, og at de er tilfredse med det, vi leverer – og det betyder også meget, at jeg sammen med mine kolleger i fællesskab gør os umage og skaber de bedst mulige løsninger på kundernes vegne.”

Håber, at flere får øjnene op for værdien ved at være kunde hos en formueforvalter
Selv om hverdagen hos Investering & Tryghed er præget af genkendelige ansigter og faste traditioner, er blikket også rettet mod fremtiden. Lone Kjærgaard forventer, at virksomheden om 5-10 år er vokset yderligere – både i antal kunder og i bredden af de investeringsløsninger, de kan tilbyde, men uden at give slip på de værdier, der kendetegner virksomheden i dag.
Hun drømmer om en virksomhed, der fortsat står på samme fundament af faglighed, tilgængelighed og ordentlighed, og hvor endnu flere har fået øjnene op for værdien af at gøre brug af formueforvaltning. Så endnu flere formuer yngler på bedst mulig vis samtidig med, at familierne føler sig ladt i trygge hænder, mens de kan bruge tiden på lige netop det, der giver dem værdi. Og så selvfølgelig med den samme kombination af nærvær, professionalisme og solide resultater, som allerede kendetegner Investering & Tryghed i dag.
Kort om Investering & Tryghed
Investering & Tryghed blev stiftet i 1997 af en gruppe jyske erhvervsfolk som et bankuafhængigt alternativ til de traditionelle banker. I dag består virksomheden af omkring 35 medarbejdere fordelt på tre afdelinger i Silkeborg, Aarhus og Hellerup. Selskabet er kundeejet, og både ejere og medarbejdere investerer i de samme løsninger som kunderne, hvilket skaber et naturligt interessefællesskab. Grundlaget er personlig og grundig rådgivning om formue og investering, hvor enkelhed, gennemsigtighed og tæt kundenærvær er omdrejningspunktet – alt sammen samlet i løftet om at hjælpe kunderne med at “investere i deres tryghed.”
Kontakt Investering & Tryghed på:
www.i-t.dk eller +45 9627 1000