I fremtiden skal vi tænke bæredygtigt og cirkulært

9. februar 2026

“Less is more” er nøgleordet i designet af Faro lanterneserien. De rene linjer og det skarpe design lader lyset skinne ud af de store åbninger.

Lanterne er designet til at komplementere den danske design-/arkitekturtradition – så de kan indgå som et naturligt element på terrassen eller i hjemmet.

Det solide udtryk er resultatet af en lang designproces og brugen af slidstærke materialer som glas, lakeret stål og rustfrit stål.

Tekst: Morten Buckhøj

Møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen har tegnestue i en nedlagt færgeterminal på havnen i Grenaa – og ser trods en global recession en fremtid for møbler af høj kvalitet.

Terra knop og greb er det seneste design for Furnipart. Et langvarig samarbejde på næsten tre årtier. Nøglen til et vellykket knop og greb ligger i detaljen, den lille runding, den rigtige radius den konkav profil.

I en ældre bygning på havnen i Grenaa, der engang husede rederiet Stena Line’s færgeterminal med billetsalg og cafeteria, hol- der den internationalt anerkendte, danske møbeldesigner Hans Sandgren Jakobsen til.

Her i rustikke, men også smukke maritime omgivelser, har han i mere end 20 år designet møbler og brugsgenstande til producenter over hele verden, blandt andre Naver Collection, Morsø, Flexa, Furnipart men også producenter i Kina, Japan, Thailand og Vietnam.

Det er vigtigt for Hans Sandgren Jakobsen at skabe ting, der har høj kvalitet, er langtidsholdbare og derfor også tidløse i designet. For vi skal begynde at vænne os til, at den tid er ved at være slut, hvor man blot køber og smider væk.

– I dag skal vi tænke bæredygtigt og cirkulært. Vi skal vænne os til at købe færre ting, og bedre ting. Ting, der holder længe, eller som kan genbruges. På en måde skal vi skrue tiden tilbage, siger han.

– De unge i dag flytter ind i lejligheder, og fylder dem straks med møbler fra IKEA. Sådan var det jo ikke før i tiden. Dengang sparede man op til at købe gode møbler, og klarede sig med noget brugt indtil da. Det drejer som alt i dag; fra biler til værktøj, teknologi – og møbler. Det er bæredygtigt at holde ting i funktion så længe som muligt. Og for at man kan det, skal kvaliteten være højere og desig- net mere universelt. Så selvom vi i øjeblikket oplever en global ner- vøsitet, så tror jeg på en fremtid for møbler af høj kvalitet, der har en lang levetid.

Universelt og rent udtryk

Den 62-årige møbeldesigner er uddannet på Danmarks Design Skole i 1990, og var inden da blevet uddannet møbelsnedker. Han arbejdede i syv år på Nanna Ditzels tegnestuei København, inden han etablerede sin egen tegnestue på Jyllands ’næse’, og har gennem årene formgivet og designet en lang række møbler til producenter både herhjemme og ude i verden.

Som møbeldesigner vedkender han, at han står på skuldrene af de ikoniske mennesker, der i sin tid skabte begrebet Danish Design og gjorde det verdensberømt. Navne som Arne Jacobsen, Hans Wegner, Finn Juhl og Nanna Ditzel, hans gamle chef.

Hvis Hans Sandgren Jakobsen skal beskrive sig selv som designer, og byde ind med en egentlig designfilosofi, siger han: – Jeg vil gerne presse materialet til noget nyt og interessant, og så arbejder jeg på at skrabe alt det unødvendige fra og skabe møbler med et universelt og rent udtryk, siger han.

Det er hans signaturværk, taburetten Gallery, et godt udtryk for. Han designede den i 1998 som et projekt til Kunstforeningen Gammel Strand, mens han stadig var ansat hos Nanna Ditzel,

og den elegante skammel er stadig i produktion hos Fredericia Furniture.

– Min idé med Gallery skamlen, var at skabe en slags luksus træstub, man kunne sidde på, på mange forskellige måder og se på kunst til alle fire sider, siger Hans Sandgren Jakobsen.

Lethed i konstruktionen

En idé begynder ofte i en nysgerrighed på, hvad materialet kan, og hvordan konstruktionen kan føles enkel og gennemtænkt. Tilgangen mærkes tydeligt i Naver Collections samarbejde med designeren, hvor form og funktion står skarpt, uden at larme.

Loop lader glaspladen svæve, så dit blik åbnes ned gennem træringens konstruktion og videre ud i rummet. En nedfældet lædersnor fastholder glasset, og netop den detalje giver bordet sin ro. Samme balance finder du i spisebordet GM 3700 RO. Her er snedkertraditionerne til stede i både proportioner og finish, men stilrent oversat. Udtræksstokke i begge ender er integreret i bord- kanten og gør plads til ekstra plader, når hverdag bliver til fest.

Med AK 1020 Turning Boxes forvandles funktion til skulptur. Kommodens ti skuffer kan drejes 360 grader, hvilket ændrer møblets udtryk efter behov. Et legende, men tidløst møbel – præcist som Hans Sandgren Jakobsens univers, der er roligt i udtrykket og stærkt i idéen.

Markante designs

En anden markant stol er Elegance, som er udviklet til Asahi Wood i Japan. Mr. Takeuchi havde på Milano Udstillingen set

Gio Ponti’s legendariske letvægtsstol, Superleggera fra 1957, der bare vejer 1,7 kilo, og kom til Hans Sandgren Jakobsen med et oplæg til en stol på to kilo. I mere end to år arbejdede han på stolen, der skulle kunne klare nogle specifikke japanske testkrav, som Superleggera ikke kunne leve op til, og efter adskillige prototyper og tests, lykkedes det at skabe en æste- tisk smuk stol baseret på en tre-lags lamineret ramme, med nogle helt nyudviklede samlingsprincipper, der lever op til såvel vægt- og belastningskravene. Elegance stolen er blevet nøg- leproduktet i en hel møbelserie, hvor den lave vægt bidrager til bæredygtighedsfilosofien, da der produceres to stole til én stols vægt, og den lave vægt har også betydning ved transport. Elegance stolen forhandles i Danmark af Bernstorffsminde.dk

Balance stolen er hvor elegance møder funktionalitet. Med et dynamisk udtryk og en unik æstetik tilpasser stolen sig enhver indretning. Dette førsteklasses møbel, skabt af Hans Sandgren Jakobsen i samarbejde med Farstrup Furniture, tilbyder både formidabel siddekomfort og afslapning, hvilket gør den til et must-have i moderne hjem.


Opgaverne er mangeartede, og Hans Sandgren Jakobsen har vundet en lang række designpriser, blandt andet en European Product Design Award og en IF Gold Award, for sin.

RobeBed-serie, der består af tre varianter af en fuldautomatisk seng-stol kombination designet med henblik på ældre og syge. Designet gør det muligt for mennesker med funktionsnedsættelse at komme lettere ind og ud af sengen uden at have behov for hjælp. Også her spiller bæredygtighed ind i designet, da der frigøres flere ’varme hænder’ i det offentlige, når ældre og svage får mindre behov for hjælp i hverdagen. Hans Sandgren Jakobsen har desuden designet en almindelig seng til pårørende, der ligner sygesengen og gør det muligt at lave et soveværelse, der ser pænt ud selvom den ene seng er en ’sygeseng’.

Læs mere om Hans Sandgren Jakobsen på
www.hans-sandgren-jakobsen.com


Del artiklen:

Relaterede indlæg

Fra Showroom til drømmerum

Når et øjeblik bliver til lys

Kunderne i Investering & Tryghed skal føle tryghed i en omskiftelig verden

Når 1 + 1 giver 3: Fra forskellighed til helhed

UBR – den bedste jakke du nogensinde har haft

Pengerådgivning: Økonomi med plads til livet

Scandinavian Wood Wall: Udendørs træpaneler bygget på jysk håndværkskvalitet og erfaring

Blue de Gênes: Fortidens håndværk i fremtidens tøj

Mere bolig for pengene: Thomas Stærk Lillesø og AMOVIDO vil gentænke dansk elementbyggeri

Viljen til at lykkes: Dennis Povlsens rejse fra tømrer til succesfuld virksomhedsejer

Søg