Fra familiearv til fremtidens varme

14. oktober 2026

Det begyndte tilbage i 1973. Det var det år, hvor Vagn Hvam Pedersen tog springet fra smed til entreprenør. Han valgte at udnytte sin viden og bruge sine evner til at forme sin egen fremtid. Et samarbejde med en dansk møbeldesigner blev starten på iværksætterdrømmen, der nu har realiseret sig som HWAM brændeovne – varmeløsninger der kombinerer dansk design med moderne teknologi


Tekst: Leane Khoshaba     Fotos: HVAM A/S

Stefan Hvam Pedersen viderefører i dag sin fars virksomhed og visioner, mens hans søster Maibritt Hvam Pedersen bidrager til at fastholde og formidle de idéer og fortællinger, der har været en del af virksomheden fra begyndelsen. Begge er vokset op bag kulissen og har derfor et indgående kendskab til både historien og sortimentet.

Stefan Hvam Pedersen sidder som administrerende direktør, hvor han særligt har fokuseret på at udbrede virksomheden internationalt.

”Det med at få udbredt os på mange lande, få skabt kendskab til vores produkter og få bygget noget distribution op, sådan at vi har noget virkelig stabilt at stå på,” fortæller han. 

Imens sidder Maibritt Hvam Pedersen som marketing- og messekoordinator, hvor hun især har sat sit præg på virksomhedens grafiske udtryk og at formidle dens historie.

”Det, som jeg sætter pris på, er at holde fast i de fordele og de fortællinger, vi fortæller om produkterne. Den grundtanke, som produkterne startede med, bliver ved med at blive fortalt,” forklarer hun.

”Det er en fornøjelse at få lov til at videreføre nogle gode ideer og fede produkter. Og idéen om dansk produktion, det er noget både Maibritt og jeg brænder for,” tilføjer Stefan Hvam Pedersen.

Dansk produktion som princip

HWAM har altid haft hovedsæde i Hørning sydvest for Aarhus. Begge søskende understreger, at netop den danske produktion skal stå i centrum, når det kommer til at skabe HWAMs brændeovne. Her er hensigten ikke blot at holde produktionen i Danmark af hensyn til kvaliteten. Stefan Hvam Pedersen forklarer:

”Idéen om at beskytte danske arbejdspladser og dansk produktion det ligger os bare nært. For os er det en stor fordel, at man kan gå ud og se tingene med det samme, og at der er et tæt samarbejde mellem medarbejdere i administration og produktion.”

Dansk produktion er et helt grundlæggende princip. For selvom det er oplagt at følge lignende virksomheders strøm til udlandet, betyder det mere for HWAM at bevare produktionen i Danmark.

At være konkurrencedygtig både i Danmark og internationalt er også et led i HWAMs vision om udvikling for virksomheden. Der har man blandt andet fokus på automatisering såsom investeringer i robotter og udvikling af teknologien i produktionen.

”Det er en interessant opgave at være med til at automatisere og på den måde bevare dansk produktion, så det ikke skal flyttes væk, bare fordi det er lettere. I stedet for at udflage, som mange andre har gjort, så lad os da tage udfordringen, selvom det har kostet hårdt arbejde,” udtrykker Stefan Hvam Pedersen.

Og konceptet står netop stærkt på grund af brændeovnenes funktionalitet og æstetiske design. To forhold, som Maibritt Hvam Pedersen udtrykker, går hånd i hånd.  

Først kommer funktionen, så følger designet med

Siden HWAMs begyndelse, har udviklingen af deres produkter kørt efter møbeldesignerens ordsprog: først kommer funktionen, og så følger designet med. Både Stefan og Maibritt Hvam Pedersen fremhæver, at det er afgørende at have et intuitivt design og et produkt, som faktisk er enkelt i brug.

”Dit hverdagsbrug, det er jo også design,” siger Stefan Hvam Pedersen. Helt simpelt og til pointen.

Det er her, at fuldstændig forbrænding og luftstyring spiller ind.

Ved fuldstændig forbrænding skal der være tilstrækkeligt ilt for, at der kan frigives al den mulige varmeenergi, som brændslet indeholder. Denne proces har HWAM automatiseret med et luftstyringssystem, der er implementeret i deres brændeovne.

Hertil har HWAM udviklet SmartControl – en elektronisk styring, der automatisk regulerer forbrændingen ved hjælp af målinger af ilt og temperatur. Via en app, som kan downloades til kundens smartphone eller tablet, får man ekstra features til at betjene brændeovnen. SmartControl sørger automatisk for den optimale kombination af ilt og temperatur, så kunden ikke selv behøver at regulere lufttilførslen manuelt.

HWAM har flyttet noget af ansvaret for forbrændingen væk fra forbrugeren. I stedet lader de brændeovnen hjælpe med at finde den rette lufttilførsel.

”Det er baseret på vores fars tanke om at hjælpe slutkunden med at få en optimal oplevelse. Så det er vi ligesom dem, der har været pionerer indenfor,” forklarer Stefan Hvam Pedersen.

Med forbrænding og luftstyring på plads, kan designet følge med. HWAM samarbejder med danske møbeldesignere. De har nemlig øje for finesse og detaljer. Det giver deres brændeovne det stilrene udtryk, man kan genkende fra den danske designtradition.

På nuværende tidspunkt har HWAM 13 brændeovnsserier i mærket HWAM og seks serier i mærket WIKING – alle i hver sin form men i mange varianter. Kunden kan derfor vælge ud fra ønsker for brug og udseende. For eksempel kan man vælge passende brændeovnshøjde, om de skal have stenbeklædning, glaslåger, SmartControl, hænge på væggen og meget mere.

Dansk produktion, dansk design og en automatisk forbrændingsstyring – Det er HWAMs kerneværdier.

En varm velkomst til fremtiden

Dagen i dag kan man finde HWAMs brændeovne i flere dele af verden. Omkring 90 procent af deres produktion bliver til eksport. De internationale samarbejder er kun noget, som Maibritt og Stefan Hvam Pedersen ønsker at styrke.

I 2019 blev 75 procent af virksomheden opkøbt af Seguin, som har været deres franske samarbejdspartner igennem mange år.

”I dag har vi et rigtig godt internationalt samarbejde, hvor man kan sige, at vi har synergi af hinanden,” siger Maibritt Hvam Pedersen.

Det er måske netop ordet synergi, der bedst beskriver HWAM. Det er samspillet mellem flere forhold, hvor den endelige effekt er større end hver enkel del. Det er design og energiteknologi. Automatisering og håndgribelig varme. International eksport og dansk produktion.

Centralt for det hele står brændeovnen stadig og leverer den samme følelse, som den har gjort siden 1973 og i generationer før det: varme, hygge og noget at samles om.

Læs mere på hwam.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Fra dansk designs guldalder til en bæredygtig samtid – VOLA står distancen

På et særligt sted – bør man skabe et særligt sted

Vores kulturarv skal bygges på mursten

To hjul erstatter fire – med en motor og et batteri

Lad wellness være et fristed i hverdagen

Med REXCON får byggeriet nye rødder

Med skræddersyet snedkerarbejde er vejen fra idé til virkelighed ikke lang

Når vi bevarer vores møbler, forlænges de gode minder

Gaggenau – Mageløst tysk design

Skotsk lyd fra Linn

Søg