Sparoyal sælger spabade, saunaer og pergolaer, men det er blot produkterne. Det, de egentlig ønsker at levere, er et sted, hvor hverdagen kan sættes på pause, og hvor design, kvalitet og velvære går hånd i hånd.
”Luksus handler ikke kun om guld og marmor.”
Sådan fortæller Elisabet Skaalum fra wellnessvirksomheden Sparoyal. Til daglig møder hun kunder, der drømmer om at skabe deres eget fristed derhjemme. Nogle kommer med en færdig idé, mens andre blot ved, at de ønsker mere ro. Derfor har virksomheden specialiseret sig i nordisk velvære under åben himmel.
”Luksus er tid til at være sammen og tid til at koble af. Hvis et spabad
eller en sauna kan skabe flere af de øjeblikke i hverdagen, så synes jeg, det er en god investering,”fortæller Elisabet Skaalum. Sparoyal tilbyder eksklusive wellnessprodukter og skræddersyede løsninger på tværs af Skandinavien. Men de sælger mere end det, slår hun fast.
”Vi hjælper med at skabe et sted, hvor hverdagen kan sættes på pause.”
Hverdagsvelvære derhjemme
Tidligere var haven et sted, hvor græsset skulle klippes, og hvor aftensmaden kunne serveres på særligt lune sommeraftener. I dag oplever Sparoyal, at flere indretter haven med samme omhu som resten af hjemmet. Der bliver tænkt i materialer, design, komfort og funktion, så uderummet bliver et ekstra opholdsrum, som familien kan bruge i såmange måneder af året som muligt.
”Vi lever i en tid, hvor tempoet er meget højt. Vi har travlt, og mangehar brug for et sted derhjemme, hvor de kan trække stikket,” siger Elisabet Skaalum.
For mange bliver haven derfor en naturlig forlængelse af boligen. ”Når man investerer i vores wellnessprodukter, bliver det et samlingspunkt for familien. Vi hjælper mennesker med at skabe deres eget wellness-univers, hvor design, kvalitet og velvære går hånd i hånd,” siger Elisabet Skaalum.
Wellnessoplevelser kan selvfølgelig sagtens nydes på hoteller og spaophold, men oplevelsen er en anden, når den findes hjemme i haven.
”På et spaophold nyder man oplevelsen sammen med måske 50 andre mennesker. Når man kommer hjem efter en arbejdsdag, hvor man har præsteret, kan man sænke skuldrene i trygge rammer.”



Velvære og minimalt vedligehold
For mange kan vandpleje, kemi og rengøring af udespa være en helt ny verden. Derfor gør Sparoyal det så enkelt som muligt, så tiden kan bruges på velvære og ikke på vedligehold.
”Det skal være nemt og behageligt at bruge spabadet,” siger Elisabet Skaalum.
”Pointen forsvinder lidt, hvis man skal bruge en masse tid på kemi og vandpleje, eller hvis kroppen ikke har det godt bagefter.”
Mange af Sparoyals spabade kan leveres med Gecko in.clear -et klorfrit saltvandsbaseret rensesystem, som gør den daglige vandpleje væsentligt nemmere. Det betyder, at du ikke behøver at tilsætte rensemiddel hver dag, og på den måde kan du hoppe direkte i spabadet, når du kommer hjem fra arbejde.
”Det handler om at skabe et sted, hvor du nemt kan finde ro og være sammen med familie og venner. Og man får jo en vis ro af at sidde i 38 grader varmt vand eller i en sauna på 80 grader,” fortæller hun.
Specialist til sommerhusudlejning
Behovet for vandpleje og stabil drift er desuden stort i sommerhuse, der bliver lejet ud. Her skal spabadet kunne gøres rent og klar til nye gæster hurtigt. Derfor leverer Sparoyal også komplette løsninger til sommerhusudlejning. Løsningerne kan tilpasses det enkelte sommerhus med blandt andet automatisk tømning og påfyldning samt energieffektive varmepumper, der gør driften lettere og opvarmningen hurtigere og mere økonomisk.
Mere end blot godt design
Sparoyal prioriterer at finde den helt rigtige løsning til den enkelte kunde, så den passer til både hverdag, behov og bolig. Det betyder også, at den dyreste løsning ikke nødvendigvis er den rigtige.
”For os handler kvalitet ikke kun om, at designet er godt, eller at pumperne holder i mange år. Kvalitet handler lige så meget om, at kunden stadig er glad fem eller ti år efter købet.”
Derfor tænker Sparoyal lige så meget på reservedele, service og support som på selve produktet.

”Vi går meget op i, at kunden ikke føler sig overladt til sig selv, bare fordi købet er gennemført. Det, der gør os anderledes, er, at vi ikke konkurrerer på at være billigst. Vi konkurrerer på kvalitet, rådgivning og den samlede oplevelse,” siger Elisabet Skaalum. For rådgivning stopper ikke, når ordren er skrevet. Sparoyal følger kunderne hele vejen fra de første idéer og valg af løsning til levering, installation og den efterfølgende support. En del af rådgivningen foregår i Sparoyals showroom på Fabrikvej 1B i Viborg. Her kan du opleve spabade, saunaer og andre wellnessprodukter og tale den samlede løsning igennem. Det er altså ikke blot en udstilling af produkter, men også et sted, hvor kundens ønsker omsættes til en konkret løsning. Den komplette wellnessoplevelse I samtalerne med kunderne oplever Elisabet Skaalum, at flere tænker helhedsorienteret, når de ønsker at skabe et wellnessområde derhjemme.
”De kommer sjældent og siger, at de bare vil have et spabad. De fortæller måske om en terrasse, som de gerne vil gøre mere hyggelig, eller om et ønske om at kunne bruge haven i en større del af året.”
Derfor tilbyder Sparoyal både spabade, saunaer og pergolaer, som kan tænkes sammen i én samlet løsning. Saunaerne kommer fra Auroom og kombineres med saunaovne fra HUUM. Her er materialer, høj kvalitet og kompromisløst håndværk lige så vigtige som finish og funktionalitet.
”Auroom bygger nogle af markedets flotteste saunaer, hvor der virkelig er fokus på materialer og finish. Samtidig passer HUUMs saunaovne perfekt ind med deres minimalistiske design og høje kvalitet,” fortæller Elisabet Skaalum.
”Når man kombinerer de to, får kunden en løsning, der fungerer fantastisk og ser lige så fantastisk ud.”
Ingen drømme er ens
En pergola kan skabe læ og skygge og gøre uderummet mere anvendeligt i flere måneder om året. Samtidig kan den være med til at danne rammerne om spabad, sauna og terrasse som ét sammenhængende wellnessmiljø. Pergolaerne bliver skræddersyet til den enkelte bolig, så mål, farver, glaspartier, screens, gardiner og belysning kan tilpasses boligen og familiens behov.
”Der findes mange standardløsninger på markedet, men vi oplever, at den skræddersyede løsning ofte er prikken over i’et. Det sikrer, at pergolaen passer perfekt til både boligen og familiens behov i mange år frem.”
På den måde bliver wellnessområdet ikke blot et produkt, der er placeret i haven. Det bliver en naturlig del af hjemmet og den måde, familien bruger sin hverdag på.
”Der er ikke to drømme, der er ens. Derfor lytter vi til kundens ønsker og tilpasser løsningen helt ned på millimeterniveau, hvis det er det, der skal til.”
Information om Sparoyal
Personlig rådgivning: Besøg vores showroom på Fabrikvej 1B i Viborg.
Her kan du opleve produkterne og få personlig rådgivning. Løsninger til sommerhuse: Komplette løsninger til udlejningssommerhuse. Her kan spabadet udstyres med automatisk tømning og påfyldning samt varmepumper, der gør opvarmningen hurtigere og mere økonomisk. Komplette helhedsløsninger: Udover spabade tilbyder vi eksklusive saunaer og skræddersyede pergolaer, så design, kvalitet og velvære går hånd i hånd.
Læs mere på www.sparoyal.dk
