Daniel Wellington

1. december 2014

Urene fra Daniel Wellington er på kort tid blevet en verdensomspændende succes baseret på et enkelt, raffineret urdesign, friheden til det personlige udtryk – og de helt særlige Nato-remme.

Tekst: Jesper S. Kjær · Foto: DW Press

Klassisk urdesign

Byggestenene i konceptet er et klassisk urdesign. Den cirkelrunde grundform med historisk og universel symbolik udtrykker sig i et enkelt og slankt design, der giver uret et ”åbent” look. Desuden er der i Daniel Wellingtons tilfælde tre størrelser i stedet for to, så der er en størrelse, der passer til alle: lille (26 mm), mellem (36 mm) og stor (40 mm) – samt to udgaver i hhv. guld eller stål.

Sofistikeret frihed

Forarbejdningen med enkle og fine detaljer giver Daniel Wellington-urene deres sofistikerede look. En højpoleret urkasse, en enkel og stilfuld hvid urskive samt fine, slanke visere og index. For de mindste damemodellers vedkommende erstatter zirkoner endvidere de klassiske index på skiverne. Samtidig fås alle modellerne med læderremme i klassiske brune farver eller i sort, og det er muligt i tilkøb at få stribede Nato-remme i mange farvekombinationer.

Ned til mindste detalje

Daniel Wellington-urene kommer i cremefarvede, forede gaveæsker i eksklusivt design, der matcher konceptet bag. Derudover leveres hvert ur med et lille stykke værktøj til brug ved udskiftning af rem og ikke mindst udtrykket på ens Daniel Wellington-ur.

Stilren tid

Historien om Daniel Wellington begynder på den anden side af jordkloden. I Australien møder Filip Tysander, manden bag den nye urkollektion, en usædvanlig og fascinerende englænder – indbegrebet af en klassisk ”engelsk gentleman” på sin helt egen afslappede og uprætentiøse måde. Stilren og klassisk stil – men med et iøjnefaldende tvist, for han bærer altid sine ure på vejrbidte kulørte Nato-remme. Navnet? Daniel Wellington. Der opstår et varmt og stærkt venskab mellem de to mænd, og englænderens usædvanlige livshistorie kombineret med hans klassiske og gennemførte stil inspirerer efterhånden Tysander til at skabe sin nye urkollektion. En kollektion, der afspejler den tilbagelænede, tidløse og cool stil, der aldrig går af mode. Navnet på kollektionen gav sig selv. Intet kunne være mere passende end: Daniel Wellington. Kollektionen så dagens lys i Uppsala i 2011 og består netop af de stilrene, runde urkasser i elegant udførsel og tre forskellige størrelser. Netop friheden til det personlige udtryk opstår i valget af remme – klassisk læderrem, gyldenbrun eller sort afhængigt af, om man ønsker et enkelt og raffineret look eller med de utraditionelle og sporty Nato-remme i forskellige farvekombinationer, der giver uret dets populære preppy look.

Ure til enhver lejlighed

Ure fra Daniel Wellington er ure, der passer til enhver lejlighed – og det er blevet bemærket. På kun tre år har de fundet vej til over 1.000 urforhandlere i over 30 lande verden over, og i hjemlandet Sverige er successen særdeles overbevisende med mere end 30.000 solgte enheder i 2013 alene. Daniel Wellington-ure forhandles nu også i Danmark, og priserne ligger mellem kr. 995 og 1.495.

“Stilren og klassisk stil – men med et iøjnefaldende tvist, for han bærer altid sine ure på vejrbidte kulørte Nato-remme. Navnet? Daniel Wellington”

Se mere på www.staehr.as

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Når et øjeblik bliver til lys

Kunderne i Investering & Tryghed skal føle tryghed i en omskiftelig verden

Når 1 + 1 giver 3: Fra forskellighed til helhed

UBR – den bedste jakke du nogensinde har haft

Pengerådgivning: Økonomi med plads til livet

Scandinavian Wood Wall: Udendørs træpaneler bygget på jysk håndværkskvalitet og erfaring

Blue de Gênes: Fortidens håndværk i fremtidens tøj

Mere bolig for pengene: Thomas Stærk Lillesø og AMOVIDO vil gentænke dansk elementbyggeri

Viljen til at lykkes: Dennis Povlsens rejse fra tømrer til succesfuld virksomhedsejer

RJ Arkitektur: Bygninger der passer til livet og landskabet

Søg