OLAV ERIKSEN i Kolding skaber ægte snedkerkøkkener i unikke designs.
Tekst: Morten Buckhøj Fotos: Morten Søby
Alle der skal have et nyt køkken, interesserer jeg mig for! Jens Olav Eriksen har drevet Kolding Køkkenforum i godt og vel 35 år, med fokus på at give hver enkelt kunde sit helt eget, personlige køkken. Et unikt snedkerkøkken, der tilgodeser individuelle ønsker og lader de små og store drømme blive virkelighed.
Da Jens Olav Eriksen startede, var han forhandler for nogle velkendte snedkerkøkkenbrands, men med årene syntes han, at der er gået inflation i begrebet ’snedkerkøkken’. Selvom næsten alle siger at de laver ’snedkerkøkkener’, så er der et langt stykke hen ad vejen tale om standardkøkkener, med mulighed for små tilpasninger. Det var årsagen til at OLAV ERIKSEN etablerede sit eget lille værksted inde i Kolding by, hvor de kunne hjælpe kunderne med alle de specielle ønsker, som leverandørerne ikke kunne eller ville levere.
På sit eget lille værksted på bare 250 m2 opfyldte OLAV ERIKSEN’s snedkere de ønsker og skabte de små unikke detaljer, der gjorde hvert enkelt køkken til noget helt særligt.





Det unikke køkken
I dag er værkstedet mere end seks gange så stort, og Jens Olav Eriksen har rykket det et par kilometer uden for byen, på en gammel gård, hvor han nu under eget navn skaber unikke – ægte – snedkerkøkkener, skabt direkte på bestilling til den enkelte kunde.
Siden OLAV ERIKSEN etablerede sit eget brand, er dét blevet det primære fokus for Køkkenforum. Men man repræsenterer også Tvis Køkken, som er Danmarks ældste køkkenfabrik, og som kan kombineres med det unikke fra OLAV ERIKSEN, og derfor appellerer det til et bredt kundesegment, som måske hverken har behov for eller budget til et 100 procent snedkerkøkken, men som stadig gerne vil have et køkken s om er deres unikke køkken.
De første seks-syv år OLAV ERIKSEN lavede køkkener i eget navn var praktisk talt alt unika. I dag har han en ’kollektion’, men det er måske lidt en tilsnigelse, for der er i virkeligheden mere tale om et inspirationsunivers, hvor man kan glemme alle begrænsninger og i stedet plukke ud af delløsninger, detaljer og materialer, og kombinere dem til sit helt eget, personlige drømmekøkken.
Alt produceres fra bunden på OLAV ERIKSEN’s eget værksted, og OLAV ERIKSEN’s montører har selv alting med når de kommer og bygger køkkenet. Intet bliver sendt forud. Snedkerne kommer i forvejen og sætter sokler op. Når det er klar tager montørerne de enkelte elementer ind et for et, og monterer dem direkte.Der er intet emballage, hvilket er bæredygtigt.







Se mere på www.olaveriksen.dk og på instagram: @olav_eriksen_interior
KØKKENFORUM KOLDING
Indehaver Jens Olav Eriksen har ejet Køkkenforum Kolding på Haderslevvej siden 1985, og har specialiseret sig i indretning og design af unikke køkkener, badeværelser og garderober med mere. Butikken forhandler Tvis Køkkenet foruden det eksklusive køkkenbrand under eget navn, OLAV ERIKSEN.