En jagt efter passion og kvalitet

1. december 2019

Vi har fået lov til at komme med ind og besøge den familieejede tekstilvirksomhed F. Engel, der holder til i Haderslev. I 2017 fejrede de 90-års fødselsdag og tæller nu tre forskellige tekstilmærker. Blandt andet det anerkendte Deerhunter, der producerer jagtbeklædning og udstyr til de kvalitetsbevidste jægere verden over.

Tekst: Vivian Lamhauge Petersen Fotos: F. Engel

F. Engel er en Dansk familieejet tekstilvirksomhed i Haderslev. Det er her, at de anerkendte mærker Engel, Sunwill og Deerhunter bliver designet, markedsført og afsat. Og selvom virksomheden efterhånden har vokset sig til en stor spiller på det danske og udenlandske tekstilmarked, så startede historien et helt andet sted.

De første skridt blev nemlig taget ved køkkenbordet hos konfektionsforhandler Friedrich og Louise Engel, da sønnen Carl J. Engel vendte hjem fra USA i år 1923 med et par overalls i det endnu ukendte stof Indigo Denim. Sønnen havde set, at alle bygningsarbejdere i USA brugte denim overalls, og det var han meget fascineret af. Derfor gik han straks efter hjemkomsten i gang med at producere arbejdstøj i det stærke materiale – til stor glæde for de danske arbejdere.

I samarbejde med broderen Jacob og faderen Friedrich Engel som ejer, blev tekstilvirksomheden F. Engel i 1927 så født. Dette blev starten på en af Danmarks førende tekstilfabrikanter – F. Engel, der i dag tæller fire generationer med femte på vej.

Passion er drivkraften

I 1964 da Carl D. Engel, efter endt uddannelse og ophold i udlandet, valgte at komme tilbage til firmaet, startede han produktionen af IN-CA og Easy Line herrebukser op. Med hans knowhow blev bukserne introduceret i herretøjsbranchen i Skandinavien. Senere overtog F. Engel mærket Sunwill, der har fokus på at lave konfektion i høj kvalitet. I 1985 valgte familien at kombinere deres passion for jagt med forretning og Deerhunter blev født. Et mærke, som de fleste jægere kender til eller har liggende i skabet. Mærket er nemlig repræsenteret i mere end 40 lande verden over, og i 2009 blev Deerhunter udnævnt som Kongelig Hofleverandør i Danmark af hendes majestæt dronning Margrethe II.

“Jagt handler om passion og modet til at træffe de rigtige beslutninger på basis af viden og erfaringer. Det er samme drivkraft, der ligger bag Deerhunter – vi leverer jagtbeklædning til kvalitetsbevidste jægere uanset jagtform og tradition.” fortæller Lars Engel, der er Direktør for Deerhunter og medejer af F. Engel.

Kun det bedste er godt nok

Når man går på jagt, sætter de let omskiftelige vejrforhold tøjet på prøve, og derfor bliver der stillet høje krav, der udover at være vindtæt, vandtæt og åndbart også skal have en masse funktionelle finesser. Derfor benytter Deerhunter sig af de nyeste teknologier, så de kan imødekomme jægerens behov og ønsker.

Deerhunter udvikler blandt andet deres egne tekstiler og membraner, så de er sikre på, at de kan tilbyde den optimale beklædning til den givende situation. Det er nemlig ikke lige meget hvilket materiale jagttøjet er lavet af.

For eksempel har de Deer-Tex membranen, der ligger løst mellem den ydre tekstil og de øvrige lag. Her er alle sømme tapede, hvilket gør produktet 100 pct. vandtæt. Denne løse membran egner sig særligt til den beklædning, hvor der lægges vægt på lydløshed. Som ved pürschjagt og buejagt.

Den laminerede Deer-Tex membran og Deerhunter’s Stormliner membran, er typisk lamineret på den ydre tekstil. Deerhunter’s membraner giver en høj kvalitet af åndbarhed, samtidig med at den både er vind- og vandtæt samt strækbar, hvilket giver særligt mening, hvis man går meget på jagt og har brug for ekstra bevægelighed.

“Vores jagttøj skal kunne bruges til alle typer af jagt, i forskelligt terræn og vejr. Derfor har vi ekstra fokus på at vælge de rigtige materialer til de enkelte produkter. Vi er selv jægere, så vi ved, hvor meget påklædningen betyder. Det skal være af god kvalitet og med en stærk beskyttelse mod slid, så det kan håndtere selv de mest krævende jagtsituationer. Og med vores mere end 90 års erfaring i slidstærkt arbejdstøj, er vi kommet rigtig langt. Deerhunter er arbejdstøj for jægeren og udendørsentusiasten” forklarer Lars Engel.

Et univers for jægere

Kvalitet behøver ikke at koste kassen. For Deerhunter har det været vigtigt, at deres produkter er til at betale. Jagt er for alle, der deler den samme passion for jagt og natur, som de selv gør.

Selvom Deerhunter først og fremmest sælger deres produkter til virksomheder, der skal sælge det videre til forbrugerne, så ønsker de alligevel at være tæt på de mennesker, der bruger deres produkter. Derfor har de skabt et helt særligt univers på hjemmesiden, hvor man kan læse blogs om jagthistorier, få jagttips og blive guidet til den rette påklædning.

Flere kvinder og mere outdoor

I fremtiden håber Deerhunter på, at de kan skabe et endnu større samlingspunkt for jægere – og gerne endnu flere kvinder. De oplever en stor stigning af kvinder, der har fået øjnene op for at gå på jagt og være i naturen, og derfor relancerede de en damekollektion i år 2018.

Det har været vigtig, at det ikke bare var herremodellerne i mindre størrelser, men at det rent faktisk blev lavet specielt til de jagtinteresserede kvinder. Så de er blevet inspireret og har overført den gode funktionalitet fra de bedst solgte serier, og herefter er de så blevet tilpasset de kvindelige jægere. Jakkerne har en god pasform og med et feminint snit, men med funktionalitet i højsædet.

Selvom Deerhunter først og fremmest er et mærke for den kvalitetsbevidste jæger, så oplever de, at der er kommet en stigende interesse for det mere generelle friluftsliv, hvilket de gerne imødekomme. Derfor vil de i fremtiden satse endnu mere på at udvide deres outdoor-beklædning.

“Vi oplever et stigende antal af mennesker der har behov for at komme ud i naturen, og det vil vi gerne imødekomme ved at skabe produkter, der ikke kun henvender sig til jægeren. Med vores store erfaring af tøjdesign til jagt sektoren, arbejder vi løbende på at skabe outdoor beklædning der stadig indeholder de vigtigste features fra jagttøjs produktionen som åndbart, slidstærkt, komfortablet og fleksibelt, der kan bruges af alle naturentusiaster” forklarer Lars Engel.

Om man er jæger eller udendørsentusiast, så tiltrækkes man af udendørs aktiviteter og en trang til at opleve naturen fuldt ud – hele året. Hos Deerhunter vil de gerne dele passionen for naturen med endnu flere mennesker, der har brug for et frirum fra det travle og hektiske hverdagsliv. Så foren dig med naturen med Deerhunter og knæk og bræk!

Du kan finde deres hjemmeside på www.deerhunter.eu/da/

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Når et øjeblik bliver til lys

Kunderne i Investering & Tryghed skal føle tryghed i en omskiftelig verden

Når 1 + 1 giver 3: Fra forskellighed til helhed

UBR – den bedste jakke du nogensinde har haft

Pengerådgivning: Økonomi med plads til livet

Scandinavian Wood Wall: Udendørs træpaneler bygget på jysk håndværkskvalitet og erfaring

Blue de Gênes: Fortidens håndværk i fremtidens tøj

Mere bolig for pengene: Thomas Stærk Lillesø og AMOVIDO vil gentænke dansk elementbyggeri

Viljen til at lykkes: Dennis Povlsens rejse fra tømrer til succesfuld virksomhedsejer

RJ Arkitektur: Bygninger der passer til livet og landskabet

Søg