Tekst: Trine Hedegård Jensen
Der er noget ganske særligt over en velklædt engelsk mand – det kan de fleste vist blive enige om. De har den der fantastiske sans for det elegante og det klassiske. Kvalitetsbeviste og traditionsbundne – på den fede måde. I dag er der særligt ét engelsk brand som formår at leverer den eftertragtede stil og kvalitet – Hackett er umiskendeligt engelsk og ekstremt populært både hjemme i England og blandt alverdens stilbeviste gentlemen.
Fra hipt genbrug til top brand
Jeremy Hackett og Ashley Lloyd-Jennings mødte hinanden i 1979 på Portobello Road i London – gaden der er kendt blandt alle med hang til alverdens genbrug og antikviteter af høj kvalitet. De var begge optaget af at sælge godt gedigent engelsk second-hand tøj, af den slags som engelske herrer har gået klædt i gennem generationer. Og hvad var så mere oplagt end at slå sig sammen?
Efter nogle år med fælles bod på Portobello Road, tog Jeremy Hackett og Ashley Lloyd-Jennings springet og åbnede butik under navnet “Hackett” i New Kings Road. Deres vare var fortsat det bedste af det bedste inden for klassisk engelsk genbrugstøj – fundet på antikmarkeder og hos private – og snart fik butikken naturligvis kultstatus blandt det unge hippe publikum i London. Efterspørgslen steg og med den voksede også en ny
idé frem. Hvorfor ikke nyt tøj – inspireret af de mange klassiske modeller deres kunder elskede. Det blev starten på en helt ny æra for Hackett – siden er konceptet blot vokset og vokset.
I dag ligger der ikke færre end 5 Hackett butikker inden for det samme lille område i London – en butik med skjorter og slips, en hvor tøjet bliver skræddersyet, en særlig ”formalwear” butik hvor du bliver formelt klædt på til f.eks. bryllup, en tur i operaen eller blot et aftenparty, en butik med herre-accessories og barbersalon, og sidst men ikke mindst en ”sportswear” butik. Ikke så underligt at området efterhånden er bedre kendt
som Hackett Cross.




“Essential British Kit”
Så enkelt kan det siges – og det er netop hvad Hackett har gjort i deres velkendte reklamer. Det handler om en basis garderobe til den velklædte mand og med den punchline er Hackett gået den direkte vej ind i klædeskabet hos en hel generation af nye velklædte engelske gentlemen. En succes der i dag ikke kun er engelsk, men fordelt ud over resten af Europa og så langt væk som f.eks. Japan og Sydafrika. I 1995 kom der på utallige opfordringer også en Hackett kollektion til børn – “Essential British Kids” – så de mindste nu ka
n gå klædt just like Daddy.
Kvalitet vigtigere end modeluner
I dag er Hackett stadig klassisk engelsk tøj og accessories. De har et brand der taler til mænd i alle aldre og for deres typiske kunde, er kvaliteten meget vigtigere end skiftende modeluner.
Selv om Hackett fortsat lader sig inspirere af en klassisk ældre engelsk stil, så er tøjet langt fra ”old fashioned” – Jeremy Hackett beskriver det selv således “Hackett products are evolutionary rather than revolutionary”. Faktisk ser enkelte af Hacketts produkter ud næsten som de gjorde for 20 år siden – et godt billede på deres tidløse valg på designfronten.


The Art of Dressing
Seneste kollektion af herretøj fra Hackett er lanceret under overskriften ”Hackett is helping men around the world in The Art of Dressing” – en rolle de roligt kan påtage sig uden at ryste på hånden. For er der nogen som kender til kunsten at klæde sig ordentlig på, så må det bestemt være engelske Hackett. Man kan kun glæde sig over, at Jeremy Hackett og Ashley LloydJennings passion for den gode stil har smittet mænd langt ud
over Englands grænser.
“In our experience the simpler you wear morning or evening dress the better it will look, because formal
dress is not fancy dress” citat Hackett
FAKTA
Hackett laver tøj til både hverdag, fest og sport. De er desuden kendte for at have et stort arrangement i kendte sportsevents så som The Boat Race – den klassiske engelske rodyst mellem universiteterne fra Oxford og Cambridge. Deres logo – en sort bowlerhat med to paraplyer – ses på tøjet hos bl.a. Lotus Racing
Team og Aston Martin Racing Team, som Hackett er sponsor for.
Se mere om Hackett på www.hackett.com


