Mulighederne er Leigio

1. december 2017

Legio Architectural Solutions skaber eksklusive løsninger inden for arkitektur, lysdesign og boligindretning. Senest har den innovative virksomhed etableret nyt showroom på strandvejen i Hellerup med plads til nytænkning.

Tekst: Rune H. Jensen Fotos: LEGIO Architectural Solutions

Legio betyder “utallige”. Og det er netop grundstammen i DNA’et hos LEGIO Architectural Solutions, der skaber utallige eksklusive løsninger inden for arkitektur, lysdesign og boligindretning. Mulighederne er legio, løsningerne er talløse, og de fortjener at blive vist frem. Derfor har virksomheden nu også etableret eget showroom på Strandvejen 140A i Hellerup med et varierende udvalg af design- og indretningsmulighederne med LEGIO og nogle af verdens førende brands:

Kast verdensklasselys over Strandvejen

– Vi vil gerne bruge vores showroom til at vise, hvilke fantastiske muligheder man som bygherre har med eksklusiv arkitektur og boligindretning, siger Peter Røstbjærg fra LEGIO, og uddyber:

– Vi vil levere det bedste inden for arkitektoniske løsninger, når det gælder indretnings- eller belysningsprojekter. I showroomet kan man opleve, hvordan high-end belysning og indretning for feinschmeckere kan se ud, når man kombinerer de stærkeste og mest luksuriøse brands med den rigtige rådgivning og ekspertise.

Sammen med arkitekt Rasmus Fredsted står han bag LEGIO, hvis vision er at forene de arkitektoniske idéer og den praktiske udførelse af et projekt. Firmaet kan med udgangspunkt i kundens ønsker fungere som sparringspartner og varetage hele processen. Fra idéudvikling til et færdigt, skræddersyet resultat skabt på en solid baggrund af mange års erfaring, æstetisk sans og teknisk indsigt.

Den kreative og ham den kedelige

De to partnere komplementerer hinanden i et fagligt fællesskab, hvor Rasmus Fredsted lægger det tungeste lod i vægtskålen i forhold til det kreative og designmæssige, mens Peter Røstbjærg er projektlederen og byggestyreren, der kender sine egne styrker og begrænsninger:

– Vi supplerer hinanden godt. Jeg er ikke arkitekt og har ikke det kreative gen som Rasmus. Han står for det æstetiske og skaber fra starten tillidsforholdet til kunden, mens jeg tager mig af udførelsen, processen og byggeledelsen frem til den færdige slutoplevelse, som vi vægter højt. Jeg er ham den kedelige, smiler Peter Røstbjærg.

De brands, som LEGIO har under vingerne, er nøje udvalgte og gør, at virksomheden kan kombinere produkterne frit, rådgive om og levere en arkitektonisk totalløsning inden for indretning og belysning på et niveau i toppen af markedet. “Vores brands og løsninger er, hvad Rolls Royce eller Ferrari er inden for biler”, som Peter Røstbjærg udtrykker det. Og LEGIOS centrale succesparametre utvetydige:

Kvalitet + arkitektoniske produkter

– Først og fremmest er det kvalitet. Det er state of the art, de bedste materialer, og det virker. Dernæst er det jo arkitektoniske produkter, som kræver faglig bistand helt fra planlægningsfasen for at opnå det bedste slutresultat. Det forudsætter derfor også en vis helhedstænkning, så bl.a. håndværkerne har præcise tegninger og ved, hvordan produkterne skal håndteres og monteres. Vores brands er særligt udvalgte og nogle af de mest innovative på markedet. Vi starter hvert projekt med rådgivning og følger det hele vejen. Det er helt centralt. Derefter laver vi et oplæg til, hvordan vi ser kundens hjem og lægger et budget, hvorefter projektet for alvor kan gå i gang.

Revolution af boligens infrastruktur

LEGIOS linje er præget af stilrenhed og minimalistisk enkelhed, og Danske OneA passer således godt ind som en de udvalgte samarbejdspartnere. Som vinder af Red Dot Design Award i 2017 har OneA vist sig som en kreativ himmelstormer, der har skabt det eneste system, hvor belysning og tekniske produkter forenes i ét system.

Det patenterede STORM SYSTEMR er bygget op omkring en monteringsring, hvor man kan klikke forskellige komponenter i, alt afhængigt af om man ønsker at installere lys, lyd eller ventilation m.m., og det fleksible system er således i stand til at håndtere alt fra lys, bevægelse, kamera og lyd til røg og ventilation. Samtidig kan de monteres flush med ethvert loft eller væg og opnår dermed et minimum af synlighed. Hos LEGIO har man høje forventninger til systemets fremtid:

Fører projektet helt i mål

– Vi ser det som et system med uanede muligheder, ét der vil revolutionere måden, vi tænker infrastruktur i vores boliger på. Alle produkterne fra OneA er desuden designet og produceret i Danmark af dygtige danske designere og arkitekter med ekstremt høje standarder i forhold til detaljer og banebrydende teknologi.

– Flere og flere boligejere tænker i dag stort, når de skal renovere, og det øger selvfølgelig kompleksiteten i projekterne. Vi har specialiseret os i eksklusive og æstetiske løsninger, og vi slipper først projektet, når løsningerne lever helt op til kundens og vores forventninger, siger Peter Røstbjærg og fortsætter:

– Mange ønsker i dag integrererede, usynlige og indbyggede løsninger i forhold til fx belysning, garderober eller skydedøre. Og hvis man skal have de helt perfekte, æstetiske løsninger, er det derfor vigtigt at projektet bliver styret rigtigt fra start til slut, hvilket vi kan bidrage med som rådgiver og sparringspartner for boligejere, andre arkitektfirmaer og entreprenører. Tingene skal fungere, og det er kundens slutoplevelse, der virkelig tæller.

Lyset før produktet

Der er et stilmæssigt sammenfald mellem nordisk og italiensk design, der begge trækker veksler på enkelhed, rene linjer og minimalisme. Bl.a. derfor passer de italienske lysmestre fra Viabizzuno også særdeles godt ind i LEGIOS univers:

– Viabizzuno er på verdensplan blandt de mest anerkendte lyskunstnere inden for arkitektonisk belysning og råder over et omfattende produktprogram, som vi er eneimportør af på det danske marked og som gør os i stand til at løse alle typer belysningsopgaver. De tænker grundlæggende lidt på samme måde som os at det handler om at udtænke lyset, før det produceres. At designe lyset, før det sælges.

– Viabizzuno har vundet adskillige designpriser og er i dag involveret i stort set alle større lysdesignprojekter inden for italiensk design, mode og offentlige prestigeopgaver – såsom museer, oldtidsminder eller springvand med de unikke lyssystemer, som vi anvender i vores projekter.

De innovative designs

Blandt LEGIOS øvrige luksuriøse og innovative brands finder vi også to yderligere italienske navne, Henge og Rimadesio. Henge er et nyere brand fra støvlelandet, der på under 10 år har formået at etablere et niveau på højde med de helt store. Henge bygger videre på stolte, italienske møbeltraditioner og skaber produkter, hvor unikt design og et ekspressivt udtryk fra naturlige materialer går op i en højere enhed og bliver til en organisk helhed:

– Henges filosofi er at skabe design, der er mere end et møbel, men i stedet en følgesvend på vores rejse gennem livet, der ligesom os selv langsomt ældes og udvikler en fin patina, som kun tiden kan skabe, siger Peter Røstbjærg og supplerer om Rimadesios placering blandt LEGIOS samarbejdspartnere:

– Hos Rimadesio får man enkle, stilfulde og innovative systemer til rumopdeling, herunder bl.a. døre, skydedøre, reolsystemer og walk-in garderober. De bruger fortrinsvis glas i løsningerne, fordi det individualiserer miljøer uden helt at adskille dem, og lys kan trænge igennem. Det er i høj grad en designvision, hvor teknologi, kreativitet og elegance bliver forenet.

Et showroom med plads til flere

Fælles for alle LEGIOS brands er, at de understøtter ønsket om at kunne tilbyde kunderne en komplet og personlig løsning, der kvalitets- og designmæssigt befinder sig på allerhøjeste hylde. Og det er netop, hvad LEGIO præsenterer brudstykker af i det nye showroom, der samtidig også lægger nytænkning for dagen.

I LEGIOS showroom kan man naturligvis opleve ovennævnte brands, som virksomheden repræsenterer i Danmark. Men samtidig vil LEGIO også have vekslende udstillinger, hvor man fokuserer på ét eller flere indretningsscenarier.

Fra åbningen og frem mod jul 2017 er der udstilling med en installation af 37 håndpustede glaskugler, den såkaldte BOCCI 73-series nedhængt fra loftet og udført af designeren Omar Arbel. Og det er ikke hele historien. Det er hensigten, at LEGIOS showroom også skal åbne yderligere op mod verden og introducere en alternativ måde at bruge et showroom på:

Vækst og yderligere fokus

– Det er vores mål, at showroomet også anvendes af andre arkitekter og samarbejdspartnere. Vi vil gerne hjælpe andre med samme mål og således bevirke, at andre arkitekter ser os som en kyndig sparringspartner i belysning og indretning. Hos LEGIO ser vi samarbejdet og sparringen som den vigtigste dialog, siger Peter Røstbjærg og afrunder om showroomet og fremtidsudsigterne for arkitekt- og designspecialisterne fra Hellerup:

– Vi vil gerne vækste. Vi er p.t. fire arkitekter, og vi vil gerne være flere og specialisere os yderligere. I dag dækker vi et bredt spektrum, men om nogle år har vi måske kun indretning, indbyggede elementer, overflader og lys. Det er kernedelen. Udgangspunktet er vores showroom, som bevidst ligger adskilt fra selve tegnestuen. Nu begynder vi lige så stille og roligt at invitere andre arkitekter ind, og vi glæder os meget til at vise vores egne eksklusive belysnings- og indretningsløsninger frem, slutter Peter Røstbjærg.

Se mere på www.legio.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Når 1 + 1 giver 3: Fra forskellighed til helhed

UBR – den bedste jakke du nogensinde har haft

Pengerådgivning: Økonomi med plads til livet

Scandinavian Wood Wall: Udendørs træpaneler bygget på jysk håndværkskvalitet og erfaring

Blue de Gênes: Fortidens håndværk i fremtidens tøj

Mere bolig for pengene: Thomas Stærk Lillesø og AMOVIDO vil gentænke dansk elementbyggeri

Viljen til at lykkes: Dennis Povlsens rejse fra tømrer til succesfuld virksomhedsejer

RJ Arkitektur: Bygninger der passer til livet og landskabet

Få fod under eget bord i sydens sol til en pris hvor de fleste kan være med

Det handler om at kunne være til stede – i nuet, i naturen og med dem, man holder af.

Søg