MYKITA MYLON-brillen udvisker grænsen mellem mode og sport. Lav vægt, lang holdbarhed og state-of-the-art design gør både brillen til en udsøgt sportsledsager – og en oplagt følgesvend i hverdagen.
Tekst: Jesper S. Kjær · Foto: MYKITA
Det handler om at se og om at se muligheder. En ny teknologi er sat i verden med udviklingen af MYKITA MYLON-brillerne, hvilket netop giver ubegrænsede muligheder i forhold til design, form, stabilitet og en vægt 25 % lavere end almindelige acetatbriller. Resultatet er briller med en unik pasform, der er fuldt ud justerbare i forhold til brugerens behov.
Bag om MYKITA MYLON
Bag udviklingen af MYKITA MYLON ligger flere års forskning og en ny produktionsproces. Den såkaldte SLS-teknologi (Selective Laser Sintering) muliggør skabelsen af objekter i alle tænkelige geometriske konfigurationer. Via CO2-laser sintering drejes et fint polyamid-pulver lag for lag ind i tredimensionelle objekter, som på forhånd er fordret med data. MYKITA begyndte i 2007 at eksperimentere med netop polyamid-materialet med henblik på produktionen af briller. Års forskning fulgte i udviklingen af en kompleks og patenteret proces, hvor materialets rå overflade forberedtes og gjordes klar til brug i en række faser, som giver brillestellet sit unikke, visuelle udtryk. MYKITA MYLONs fremstillingsproces viste sig særdeles succesfuld, førte siden til The iF Material Award og en hædring med The Red Dot Design Award inden for produktdesign.






Ubegrænsede muligheder
I dag findes MYKITA MYLON-brillerne både som optiske briller og som solbriller med speciallinser fra den optiske specialist ZEISS. De tonede linser giver maksimal blændingskontrol samt 100 % beskyttelse mod UV-stråler. En eksklusiv, gylden og antireflekterende belægning sikrer, at alle uvelkomne refleksioner reduceres til et minimum. Og en ridsefast og hydrofobisk nanobelægning betyder desuden, at eventuelle vanddråber perler op og ruller af linserne, hvilket både gør rengøringen lettere og sikrer en maksimal visuel komfort. Til golfspillere har ZEISS og MYKITA endvidere udviklet to speciallinser, der er farveoptimerede for at øge kontrasten i det grønne. Desuden kan MYKITA MYLON-stel også bestilles med polariserede linser, der absorberer refleksioner på fx pisten, når du dyrker vandsport eller kører bil.
En fusion af funktionalitet og æstetik
MYKITA MYLON skibriller fremstår som den optimale sportsledsager. De aftagelige sideklips er et avantgarde alternativ til læderstykkerne fra 1950’ernes alpinskibriller, der beskytter mod både sol og vind. Linserne er lavet af mineralsk glas, som leverer det bedste udsyn – og er samtidig kendt for deres ekstreme robusthed. Hvis man forsigtigt ånder på linserne afdækkes MYKITA MYLON-logoet, og de ultralette briller omfavner brugerens hovedform til perfektion. MYKITA MYLON skibriller er kort sagt den absolutte sammensmeltning af funktionalitet og æstetik.







Historien om MYKITA
MYKITAs første hovedkvarter var en tidligere flereetagers børnehave i Berlin. Børnehaver er et sted, hvor børnene har det sjovt, lærer at udtrykke sig og samler erfaring til livet. Og det var netop, hvad MYKITA brugte lokalerne til: Udviklede ideer, designede prototyper og startede en forretningskultur baseret på lærdom. Da det fire mand store team, bestående af Moritz Krueger, Philipp Haffmans, Daniel Haffmans og Harald Gottschling, i 2003 besluttede sig for at føre ideen om en ny slags briller af superlet rustfrit stål ud i livet fra den gamle børnehaves lokaliteter, var det pionérarbejde. Uafhængighed var fra begyndelsen et kodeord, og pionérånden gennemsyrede hele forløbet. Idéerne bag den nye virksomhed omfattede således et brillestel af tyndt metal uden traditionelle hængsler. Den forreste ende af ørestykkerne blev rullet ind i en spiral, der fastlåsedes i stellets front. Denne visuelt synlige feature er forblevet MYKITAs grundlæggende designprincip. Den tekniske løsning skal også være æstetisk! Alle stellets komponenter blev skåret ud af tynde metalplader á la metoden i japansk origami – og derpå bøjet og foldet for at skabe et tredimensionelt objekt. Traditionelle standarder blev vendt på hovedet i processen: I stedet for at brillerne omfatter glasset, er det linserne der bibringer modellerne den fine stelstabilitet. I 2004 blev den første kollektion præsenteret på The Salon International de la Lunetterie i Paris, verdens førende messe for optik og briller.
Væk fra børnehaven og ud i verden
Samtidig fik firmaet sit navn – inspireret af rødderne og forkortelsen ”Kita” for det tyske ord ”Kindertagesstätte” for børnehave. MYKITA var født. Efter udstillingen i Paris og derefter i Tokyo gik det hurtigt. 4.000 par briller var solgt på fire dage. Og det stod klart, at produktionen og antallet af medarbejdere straks måtte øges. Et globalt netværk af salgskontorer og uafhængige forhandlere opstod hurtigt, allerede i 2004 blev MYKITA Asia etableret i Hong Kong og snart efter Nordamerika og Japan. I 2005 lancerede MYKITA sin første solbrillekollektion. Det betød introduktionen af bestseller-modeller som Rolf, Elliott, Bruce og Fanny – stel, som den dag i dag fortsat er en del af kollektionen. MYKITA var endegyldigt vokset ud af børnehavealderen, og i 2006 flyttede virksomheden til større omgivelser, The MYKITA HAUS, der igen samlede alle funktioner under ét tag fra indledende design til produktion og salg. Og igen udvidede man kollektionen – denne gang med briller i acetat som supplement til den minimalistiske metalkollektion – med intense farver og betydelig volumen. I dag ejer MYKITA sine egne acetat-produktionsfaciliteter.




Sådan trodser man finanskrisen
Da krisen kom i 2008, havde MYKITA et modsvar på rede hånd. En særegen virksomhedskultur, traditionelt manuelt arbejde fra basen i Tyskland, brugen af topkvalitetsmaterialer og uafhængig financiering var Berlin-producentens modtræk. Og det virkede. Forretningskonceptet blev således belønnet med nomineringen til The German Entrepreneurs Award i 2010. Og MYKITA fortsatte udviklingen. MYKITA etablerede sig således i modeverdenen via samarbejder med modedesignere som Bernhard Wilhelm, Romain Kremer, Marios Schwab og Alexandre Herchcovitch. En vovet smag for det ekstravagante, for flamboyante farver og avantgarde-former satte kontinuerligt nye standarder. Senest har MYKITA endvidere indledt samarbejder med Maison Martin Margiela og Damir Doma. Og så kom i 2010 skabelsen af MYLON som omtalt ovenfor. Med sin fleksibilitet, lethed og nærmest ubegrænsede designradius. Briller både til sport og hverdagsbrug, der udvisker grænsen mellem mode, sport og dagligliv.
Senest er MYKITA igen ekspanderet. August 2014 bød således på en flytning af hovedkvarteret fra Berlin til Kreuzberg, der kan rumme virksomheden og dens holistiske filosofi: At forene alle områders eksperter under ét tag – fra design og produktion til kundeservice, salg og kommunikation.
Uafhængighed er originalitet
Uafhængighedens stærkeste udtryk er ikke at udnytte, hvad der allerede eksisterer. Det er at skabe noget originalt. Denne filosofi blev MYKITA båret af fra starten. Og i dag, 11 år efter grundlæggelsen, har MYKITA 10 butikker verden over i byer som Berlin, New York, Paris, Zürich og Tokyo og er repræsenteret i mere end 70 lande med over 300 medarbejdere. Brandet MYKITA repræsenteres i Skandinavien af firmaet Alivestyle, hvor igennem også nærmeste forhandlere henvises: mail@alivestyle.dk
Se mere på www.mykita.com