Unikke diamanter & smykker med personlighed

1. december 2017

Der er passion for håndværket, der er håndlavede smykker, og der er diamanter af uovertruffen kvalitet i montrerne hos Hirsch Jewellery, der også designer unikke smykker ud fra kundens egne ønsker.

Tekst: Jesper Kjær Fotos: Gisli Dua

Leder man efter et helt særligt smykke, er Hirsch Jewellery i Jægergårdsgade midt i Aarhus et besøg værd. Her finder man anderledes, håndlavede smykker med personlighed og historie. Altid med fokus på smukke, ærlige materialer og godt håndværk.

Slebne og rå diamanter

Butikkens indretning afspejler kærligheden til smukt og utraditionelt håndværk. Alt interiør er skabt specielt til Hirsch af Aarhus-duoen Ehlers & Visby, som arbejder med nyt design af vintagefund.

– Hos Hirsch er der en passion for diamanter. Både de klassiske slebne diamanter, men også de rå uslebne diamanter som har en helt særlig charme, siger designer Susanne Rosenberg, der står bag butikken i det centrale Aarhus, og uddyber:

– Rå diamanter er uslebne diamanter, præcis som naturen har skabt dem over millioner af år. De fleste diamanter der findes, er ikke af slibningskvalitet, og disse bruges ofte i industrien. Få sten af høj kvalitet udvælges til slibning, og fra disse har Hirsch det sjældne privilegie at kunne håndplukke de fineste rå diamanter til deres smykker. Hver sten og hvert smykke er unikt.

Af den rette slibning

– Slebne diamanter er uovertrufne, når det kommer til brillans. I vores smykker anvender vi diamanter, som er slebet efter høje standarder. Vigtigheden af slibningen er ofte undervurderet. Når alle facetter er slebet med de rigtige vinkler og proportionerne mellem tavlen, kronen, rondisten og pavillion er korrekte, får man en diamant fuld af liv, som reflekterer mest muligt lys og dermed maksimal glans og brillans. Alle diamanterne er godkendt konfliktfrie, siger Susanne Rosenberg.

Smykker mellem det eksklusive og rå

Hirsch’s smykkedesign leger gerne med kontrasterne mellem det fine og eksklusive mod de rå overflader og naturinspirerede former:

– Et eksempel er Nova ring eller øreringe i guld med rustik overflade og organiske grabber, som holder den perfekt slebne diamant, hvorved skønheden i både guld og diamant understreges, fortæller Susanne Rosenberg. Ud over egne designs præsenterer Hirsch også Aarhus for Maria Wulffs markante designs, der er kendetegnet ved eksklusiv massivitet og organisk volumen. Et eksempel er den ikoniske Tulipanring – en moderne udgave af solitaireringen, hvor den skulpturelle form skaber balance, mens stenen er svævende og kan ses fra alle sider. Fungiringen er inspireret af svampens smukke, organiske former og består af to separate ringe, som smyger sig om fingeren og om hinanden, og den findes i både guld og sølv.

Fortæller den personlige historie

Hvis man er ude efter det helt rigtige, personlige og unikke smykke, kan Hirsch også hjælpe med at skræddersy designet:

– Vi designer også helt unikke smykke ud fra kundens ønsker, eller redesigner med udgangspunkt i et arvet smykke, der indeholder en personlig historie. Fortæl os, hvad du drømmer om, så bidrager vi med ideer, viden og et udvalg af smukke diamanter og perler mm. Ud fra skitser bliver vi enige om et design, og der sættes altid en prisramme før vi går i gang, slutter Susanne Rosenberg.

Se mere på www.hirschjewellery.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Pengerådgivning: Økonomi med plads til livet

Scandinavian Wood Wall: Udendørs træpaneler bygget på jysk håndværkskvalitet og erfaring

Blue de Gênes: Fortidens håndværk i fremtidens tøj

Mere bolig for pengene: Thomas Stærk Lillesø og AMOVIDO vil gentænke dansk elementbyggeri

Viljen til at lykkes: Dennis Povlsens rejse fra tømrer til succesfuld virksomhedsejer

RJ Arkitektur: Bygninger der passer til livet og landskabet

Få fod under eget bord i sydens sol til en pris hvor de fleste kan være med

Det handler om at kunne være til stede – i nuet, i naturen og med dem, man holder af.

High-end elcykler ruller ind i Aarhus

Tablelab – et nyt kapitel i dansk møbelkunst

Søg