Hellere inspirator end provokatør

1. oktober 2016

Tekst: Merete Sørensen Foto: Bjørn Agertved

Et bombardement af sanseindtryk rammer én det øjeblik man træder ind i Kunstner Bjørn Agertved’s atelier i en atmosfærefyldt baggård på Christianshavn. Man er ikke i tvivl om at det er en kreativ sjæl der holder til her. Et samspil af lyse toner, organiske former og metalliske over ader  yder sammen og sender én på tur i et kreativt univers hvor man føler sig omsluttet af den dynamiske og imødekommende energi hans værker skaber.

Det er nemlig præcis det Bjørn’s kunst kan. Den er umiddelbar, direkte og rå. Særligt Bjørns værker på kobber og messing plader imødekommer beskueren med sin organiske varme, og fungerer samtidig kraftfulde og energiske med deres sorte kontrastfyldte motiver. ”Jeg elsker hvordan både kobber og messing arbejder med og mod én og hvordan pladerne både kan fremstå rå og varme på samme tid. De skifter farve og derved stemning afhængig af hvordan lyser faldet på dem; om det er dag, aften, nat, solen skinner eller det er gråvejr ændres udtrykket.” Heri opstår også det foranderlige Bjørn brænder for at skabe, i en balancegang mellem kraftfulde kontraster, en skarp minimalisme og rå kant.

”Kunst er i min optik en begrænsningens kunst. Min kunst skal være eksplosiv og energisk men det skal ikke føles som et spredehagl af stemningsudtryk imod alle verdenshjørner, det skal have en retning og et klart udtryk førend jeg kan sende det ud af min atelier-dør.”

Kontraster er magiske

”Det er i kontrasterne at dynamikken og energien opstår, og det er ikke kun i kunsten men i livet generelt” I Bjørns malerier kommer det til udtryk ikke kun i farvevalg, men også komposition, rammevalg og strukturvalg. Skrift, print og tryk er gennemgående i hans værker og dertil et miks af såvel olie, akryl og diverse lakmetoder, som gør at malerierne tager sig meget forskelligt ud afhængig af lysets indfald.

For Bjørn er penslen dertil et sjældent anvendt arbejdsværktøj. Træklodser, skeer, spartelmasse, svampe, sugerør sågar, ja listen er på det nærmeste uudtømmelig når vi spørger Bjørn ind til hvilke der er hans foretrukne arbejdsremedier. Som Bjørn siger ”Det er nærmest kun når maleriet skal signeres at jeg bruger en pensel”.

Vil hellere være inspirator end provokatør

For Bjørn handler kunst ikke om smerte, selvdestruktion eller provokation for den sags skyld. ”Den slags kunst og kunstnere er der så rigeligt af” siger Børn. Hans mission går i højere grad på at inspirere og skabe stemningsfulde og positive associationer med sin kunst. ” Jeg bliver så glad når folk fortæller mig at de har haft et af mine malerier hængende i 10 år og stadig får optur over det. At det bliver ved med at give dem noget, en stemning, en association eller følelse som nok ikke er den samme 10 år derpå, men som ligesom dem selv har udviklet sig til noget andet.” Det er netop også derfor at den provokative tilgang til kunsten ikke vinder indpas hos Bjørn, den ville begrænse den tidsløshed der ellers ligger i hans værker.

Bjørn Agertved – kort fortalt!

Bjørn Agertved er 42 år, bor med sin familie og arbejder på Christianshavn. Bjørn Agertveds kunst har en meget klar særegen signatur ud i det abstrakte, minimalistiske, grafiske og rå. Værkerne er moderne refleksioner over byens puls. Der arbejdes oftest med print, tryk og skrift og fyldige strukturer som skaber et på samme tid meget kraftfuldt og let udtryk. Udlandet har i den grad fået øjnene op for Bjørn Agertved og han har bl.a. udstillet i storbyer som Berlin, Paris, Malmø, Oslo, Hamborg, Geneve, Lausanne, Los Angeles og Stockholm.

Se mere til Bjørns værker på www.agertved.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Everything happens for a reason

Galleri Nijenkamp

Kunstner Dante Galic stormer frem blandt danske kunstsamlere!

I hans kranieskulpturer vokser frodige haver ud af den blottede pandeskal

En rejsende i tid på verdens ældste fyrskib

English Silver House – sølvet & kunsten

Der er altid forventninger til kunsten

In your face

PH & pornostjerner

Bomberegn & næstekærlighed

Søg