Vedvarende energi – med knald på

Tekst: Jesper Kjær · Portrætfoto: Jesper Kjær · Foto af malerierne: Kurt Nielsen

Man mærker den straks. Energien. Rastløsheden. KNALD PÅ. Jeg møder Mette Rishøj på hendes værksted i det indre København. Hvor kaos hersker; væltede malerbøtter, afrevet malertape med farverester spredt ud over vægge og gulv, spraydåser og kunstbøger hulter til bulter, malerpletter på gulv, vægge, karme, ja sågar loftet. Og alligevel er der en orden, nærmest en dagsorden. Nøjagtigt som i hendes værker.

Ved den ene af rummets langsider står Mette Rishøj og maler på et 2 x 2 meter maleri spændt op på den nøgne væg. Hendes påklædning består af kondisko i alle regnbuens farver, slidte jeans og hættebluse smurt ind i maling …. en næsten maskulin fremtoning, og alligevel fornemmer man den skrøbelige kvindelighed bag hendes spinkle ydre. På lærredet er en førerløs gravko ved at løfte resterne af et hus op som et triumferende rovdyr.

Mette Rishøjs motivverden er bulldozere, boreplatforme, fabrikker, biler og olietankere. Et traditionelt maskulint univers, som behandles med sikker hånd. Mette Rishøj blev af gode grunde kaldt Kvinde med stort M af Jyllands-Posten, og hun kan slet ikke lægge skjul på sin fascination af menneskets skaberkraft. ‘Mine malerier er fortællingen om menneskets ufattelige evner, de fantastiske fremskridt og faren derved. Spændingsfeltet mellem konstruktion og destruktion.’

Hendes værker indeholder begge dele. Kaos og harmoni optræder på samme tid i farvespækkede malerier; lynet slår ned i de stilrene lejlighedskomplekser, boreplatformene spyr ild og fabrikkerne oser midt naturens skønhed. Samtidig vidner humoren og de glade pangfarver i både malerier og collager om optimisme midt i de maleriske kollisioner. ‘Fremskridtet er nødvendigt, men naturen kan vi af gode grunde heller ikke undvære. Det er et dilemma, for naturen nedbrydes i fremskridtets tegn.’, fortsætter hun.

Mette Rishøj blev pacet frem af Elmer, tidligere professor på kunstakademiet, under et højskoleophold på Kunsthøjskolen på Ærø i 2004. Han opdagede hurtigt hendes store talent. ‘Han blev ved og ved med at fortælle mig, at det var min fremtid. Og jeg troede på ham. Jeg kunne godt mærke, at jeg havde fat i noget helt rigtigt. Det var som om det hele eksploderede for mig. Jeg malede dag og nat – inddrog det ene af værelserne i vores lejlighed og bankede lærredet op på en kæmpe spånplade – var nærmest besat’.

Allerede 7 måneder senere debuterede hun på den prestigefyldte censurerede Forårsudstilling på Charlottenborg, og hendes lykke var gjort. Troede hun. ‘Jeg troede, jeg var den nye stjerne, men gallerierne ringede ikke – i hvert fald ikke med det samme,’ siger hun med et smil.

Mette Rishøj knoklede videre og blev optaget på en række andre censurerede udstillinger. ‘Jeg fandt hurtigt mit udtryk, min helt egen stil. Gallerierne begyndte at henvende sig, og jeg fik skabt et navn. Det var et godt tidspunkt at være ung maler på. Kunst var et populært samlerobjekt og samtidig hvermandseje, for folk og virksomheder havde penge. Og turde bruge dem på kunst’.

Mette Rishøj vandt i 2007 Galleri NB’s nyindstiftede NBex-pris, en pris der gives for at udvise et højt ambitionsniveau, høj kunstnerisk kvalitet og et stærkt personligt kunstnerisk udtryk. Hun blev tilknyttet galleriet, og senere også Hans Alf Gallery i Kødbyen i København, deltog i kunstbiennalen i Sankt Petersborg og har netop været i Paris i forbindelse med et salg af et værk til en fransk kunstfond. Hun har fået masser af rosende presseomtale, også i TV og radio. Kort sagt en kometkarriere – og den økonomiske krise i kunstbranchen får ikke Mette Rishøj til at overveje at lægge pensler og spraydåser på hylden.

‘Det er sværere at sælge nu. Men når man er kunstner stopper man jo ikke bare fordi tingene ændrer sig. Det er en livsstil. Jeg tænker rigtig meget på kunst, døgnet rundt. Inspireres af byen, udstillingsvinduer, gallerier, medier, grafitti, farver, mønstre. ALT! Jeg vil stadig fortælle mine historier, stadig male. Jeg kan slet ikke undvære det.’

Mette Rishøj bobler af samme energi som sine malerier og det er svært at forestille sig hendes skabertrang kan dæmmes inde. Tværtimod smitter hendes begejstring og strukturerede kaos, så man selv får lyst at lege med. ‘Jeg var gæstelærer på en højskole en uge i foråret og det var skideskægt. Da jeg kom, malede eleverne ret klassisk – da jeg tog afsted var der løbende maling, halve grise og udsyrede ludospil på lærrederne’.

Men hvor kommer energien fra, og hvordan holder hun den oppe, så hun overkommer at male mellem 50-80 nye malerier og deltage i 10-12 udstillinger om året?

‘Jeg har det sådan, at jeg skal udfordres, når jeg maler. Jeg bruger altid et fotooplæg til dele af maleriet, men resten er leg og jongleren med forskellige greb og teknikker. Jeg skal helst opfinde noget nyt på hvert eneste maleri, og jeg skal med sikkerhed ikke kunne forestille mig det endelige resultat. Ellers ville jeg kede mig, og så ville det nok være slut. Min begejstring over kunst skal helst smitte af på mine egne ting – og på dem, der kigger på dem.’

Det er sikkert at sige, at man ikke går uberørt fra et møde med Mette Rishøjs univers. Det er påtrængende, vildt, kaotisk – og vanvittigt inspirerende.

For mere info:
www.metterishoj.dk
e-mail: metterishoj@hotmail.com

Mette Rishøjs er repræsenteret af:
Galleri NB, NbeX-Project
www.nbex.dk
www.gallerinb.com