Den nye Ford Mustang er landet. Sjette generation af den ikoniske pony car er kronen på værket, en raffineret fuldblodssportsvogn med historisk vingesus, rå tiltrækningskraft og masser af avanceret køreteknologi.
Tekst: Jesper Kjær · Foto: Ford/Mustang
Den første europæiske Mustang krydser nu Atlanten og kan snart opleves hos Ford Stores i Danmark – og dermed folde den amerikanske drøm ud på de danske landeveje. Og det er vel at mærke i en eksklusiv version tilpasset netop de europæiske bilelskeres behov i forhold til US-udgaven.
Efter 50 år på banen er sjette generation Ford Mustang et højdepunkt skabt helt fra bunden. Den forener ny teknologi og design med alt det klassiske, folk har forbundet Ford Mustang med gennem årtierne: Hurtig, raffineret, rå, elegant, stilren og ikonisk. Præcis som vi kender det fra en lang række film fra James Bond i ”Goldfinger” over 1970’ernes ”Charlies Angels” med Farrah Fawcett og helt frem til den seneste ”Need for Speed”, hvor Ford Mustang lyser som et ikon på amerikansk kultur og moderne muskelmasse.




Første globale Mustang
Den nye Ford Mustang er den første globale Mustang fra Ford. Modsat de tidligere generationer af Mustang som udelukkende var skabt til det amerikanske marked går Ford nu hele vejen og præsenterer en sportsvogn med en bred appeal tilpasset de europæiske behov uden at fornægte pony-bilens legendariske, amerikanske traditioner.
Ford Mustang er kraftfuld, dynamisk og tilgængelig med to motorvarianter. En klassisk 5-liters V8 med 421 hk, som rammer 100 km/t på under fem sekunder, og en nyudviklet 2.3-liters, 4-cylindret EcoBoost med 317 hk motor, der leverer dér, hvor køreren forventer, at den leverer.
”Den mest avancerede og fremadskuende Mustang”
– Jeg mener ikke, vi kunne have valgt et bedre tidspunkt at introducere europæerne for Ford Mustang. Det er uden tvivl den teknologisk mest avancerede og fremadskuende Ford Mustang i bilens 50 år lange historie, siger Ford Danmarks direktør, Jacob Alkil.
Ford Mustang kommer til Danmark både som en formfuldendt fastback og som en convertible med stoffoldetag, der giver vind i håret. Samtidig er vægten reduceret, hvilket er med til at give en mere præcis styring, håndtering og kørsel.
Bilen er spækket med teknologiske landvindinger, der fuldender oplevelsen af den berømte Mustang. Den omfatter bl.a. Fords avancerede infotainment-system SYNC 2 med stemmestyring og otte tommer touch-farveskærm. Og den danske udstyrsliste indeholder desuden metallak, speciallak, Recaro-sæder og Thatcham-tyverialarm.



Inde i Ford Mustang
Som sine ikoniske forgængere har de nye Ford Mustangmodeller, fastback og convertible, alle de centrale klassiske designelementer: det stilrene design, den lange, særligt udformede motorhjelm og det korte bagparti. Mustangs flyinspirerede cockpit er udstyret med letlæselige målere og vippekontakter – speedometeret viser endda din “hastighed ved jordoverfladen”. – Vi gik efter, at det skulle føles, som om man sidder i cockpittet på et fly, der skal til at lette, siger Doyle Letson, chefdesigner for Ford Mustangs interiørdesign.
Allerede under sidste års Champions League-finale i fodbold kunne man blive én af de første til at reservere sig en ny Ford Mustang. Det tog kun 30 sekunder, før alle 500 Mustangs var revet væk. Nu er chancen her også for de danske bilelskere, der ikke nåede det, at kunne indfri køredrømmen i det amerikanske ikon med direkte bestilling hos Ford Stores i Danmark.
Se mere på www.ford.dk