Lars Tvede er forfatter, serieiværksætter og finansmand. Han har skrevet en lang række prisvindende bøger om kriseteori, entreprenørskab, børshandel, markedsføring og fremtiden. Hans bøger er oversat til 11 forskellige sprog. Han er i bogen The Guru Guide to Marketing blevet opført, som værende blandt verdens 62 førende tænkere indenfor marketingsstrategi.
Tekst: Jesper Kjær Fotos: Bax Lindhardt
Du er kendt som forfatter, iværksætter og investor. Er det ikke et lidt bredt klaver at spille på?
Det synes jeg egentlig ikke. Ud af de 17 fagbøger, jeg har skrevet, handler de 15 af dem om det, jeg har arbejdet med i mine virksomheder. På den måde har de understøttet min indlæring, for jeg synes man lærer virkelig meget af at skrive en fagbog. Når det så kommer til det med iværksætter og investor, har mine aktiviteter specielt de seneste fem år faktisk konvergeret om ét eneste område, nemlig at se ind i fremtiden og handle derefter. Jeg har så over disse år medstiftet tre firmaer, nemlig venture fonden Nordic Eye fra 2017, fremtidsforsknings- og konsulentfirmaet Supertrends i 2019 og hedge fonden Atlas i 2021. Parallelt har jeg i de år udgivet tre erhvervsbøger.
Og tre firmaer plus tre bøger er ikke for meget på fem år?
Jo, i overkanten, og nu fokuserer jeg på det, der allerede eksisterer. Men overordnet er det gået rimeligt, synes jeg. I Nordic Eye investerede vi over de første tre år i 22 startop virksomheder, og nu fem år senere har disse efter seneste regnskab givet os en gennemsnitlig gevinst på 116.9% årligt. Og en samlet gevinst på over 700%. Firmaet Supertrends ser også meget lovende ud, synes jeg. Min hedge fund har derimod haltet foreløbig. En del heraf skyldes dog, at vi har en stor indefrosset eksponering til russiske aktier købt før krigen, som potentielt er virkelig værdifulde på sigt. Men her er min tidshorisont også lang, dvs. mindst 7 år.
Hvad er dit største investeringstema fremover?
Mit største investeringstema er relateret til, at der er mangelproblemer i den fysiske økonomi. I en længere årrække er der specielt blevet investeret alt for lidt i udvikling af energi- og minekapacitet til at følge med den fremtidige efterspørgsel. Derfor er kloden ganske enkelt på vej ind i en strukturel mangel på olie, gas og metaller. Nu er forbrugere verden over begyndt at opleve konsekvenserne direkte i form at stigende priser på f.eks. olie og gas. Og inddirekte fordi metallerne i meget af vores privatforbrug og infrastruktur mm. også stiger. Nogen siger så, at vi kan løse det ved at omstille energiproduktionen hastigt til sol og vind, men det er efter min mening et totalt fatamorgana. Kig nemlig lige på tallene. Verdens energiforbrug stiger ca. 2,6% årligt. Og efter masser af års investeringer er sol og vind kun kommet op på at levere 3,3% af den totale produktion. Så der skal en ekstrem acceleration i udbredelsen af sol- og vindenergi til for blot at dække tilvæksten i energiforbruget.
Men skal vi så ikke sætte speederen i bund med sol og vind?
Det kan vi selvfølgelig forsøge, og et enkelt lille land som Danmark kan sagtens gå den vej. Globalt forslår det imidlertid ikke, for disse energiformer kræver langt mere metal end traditionel energi. Eksempelvis kræver offshore vind ca. 15 gange så meget metal per energienhed som naturgas. Femten gange! Det er vildt. Og det metal kan simpelthen ikke leveres over få årtier, da der så skal åbnes langt flere nye miner, hvilket tager virkelig lang tid. Problemet er ikke, at der er geologisk mangel på metaller, men derimod at det vil tage alt for lang tid af få dem ud af jorden. Og derudover kræver sol og vind ekstremt meget plads og giver nogle enorme affaldsproblemer, da anlæggene jo ikke varer for evigt. Så jo, vi kan nok dække stigningen i det lobale energiforbrug med sol og vind for en tid. Men resten skal komme fra noget andet.
Er vi så dømt til at se kloden stege?
Det tror jeg bestemt ikke. Medierne er fulde af forfærdelige dommedags historier, men sandheden er jo, at temperaturen stiger med en nogenlunde lineær hastighed på ca. 1,1 grad per 100 år, hvilket er langt mindre, end stort set alle computermodeller har forudsagt. Dertil kommer, at vi i denne mellemistid, som foreløbig har varet ca. 11.700 år, har oplevet en hel del tilsvarende eller større opvarmningsperioder, og hver gang faldt temperaturen noget senere tilbage igen. Lige nu ligger vi formentlig lidt over gennemsnitstemperaturen for denne mellemistid, men på ingen måde på det højeste niveau. Og slet, slet ikke på det højeste niveau af temperaturer og CO2 niveauer, kloden har oplevet, imens der var dyr og planter. Hvad jeg vil sige dermed, er at vi har tid nok til at løse det her problem på en seriøs og velovervejet måde i stedet for at være paniske og febrilske.
Hvordan løser vi det?
Vi skal først og fremmest prioritere forskning og udvikling i et spekter af meget lovende teknologier såsom mini kernereaktorer, transmutation af atomaffald, kernefusion, carbon capture, ultradyb jordvarme, osmotiske kraftværker og meget andet, som så kan kombineres med bedre batterier samt brint. Når sådanne teknologier er teknologisk gennemprøvede og nogenlunde økonomisk konkurrencedygtige, vil de være lette at rulle ud uden totalt at industrialisere vores landskaber samt tømme vores miner og borgernes lommer.
Hvordan tror du, verdens energiforsyning ser ud ved udgangen af dette århundrede?
Svært spørgsmål, men mit bedste gæt er, at den er mange gange større end i dag, og at den helt overvejende kommer fra nye former for atomkraft suppleret med bygningsintegrerede solpaneler. Plus måske fra fossilt brændstof kombineret med carbon capture. Egentlig tror jeg, 90% vil komme fra kernefusion.
Hvad betyder det investeringsmæssigt i dag?
Nogle af de store investeringsmuligheder ligger i firmaer, der har radikalt bedre energiløsninger på vej. Her skal man dog kigge sig godt om og i øvrigt forvente, at en del af gennembruddene sker i etablerede virksomheder. Men kigger man eksempelvis på kernefusion, som efter min mening er ret tæt på det store gennembrud, sker det meste faktisk nu i mindre start-op virksomheder. En anden investeringstilgang er simplere. Nemlig at have en masse råvarefirmaer i sin aktieportefølje og så holde dem så i en længere årrække. Lad mig give dig et eksempel: Vindmølleindustrien taber idag vildt mange penge, selvom der er stor vækst i efterspørgslen. Men de mineselskaber, der leverer metaller til vindmøller, solpaneler og elbiler, er ekstremt profitable. Så sæt penge i dem.