Det giver fortsat anledning til tvivl, hvornår betingelserne for splitleasing er opfyldte. Og konsekvenserne for manglende iagttagelse er store.
Af partner, advokat (H) Torben Bagge og partner, advokat (L), HD (R) Henrik Rahbek, begge TVC Advokatfirma
Det er udgangspunktet, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansats private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de i bestemmelsen nævnte procentsatser.
Omvendt forholder det sig således, at anvendes den pågældende bil kun til erhvervsmæssig kørsel, så skal den ansatte ikke beskattes af værdi af fri bil. Tilsvarende gælder også for en hovedaktionær eller hovedanpartshaver, selv om denne ikke er ansat i selskabet.
Som en undtagelse herfra har Ligningsrådet ved afgørelsen offentliggjort i SKM2001.255.LR fastslået, at der ikke skal ske beskatning af værdi af fri bil, hvis betingelserne for splitleasing – også benævnt deleleasing – er opfyldte. Denne praksis er senere blevet præciseret af Skatterådet.
Kort om splitleasing
Splitleasing er et alternativ til en traditionel firmabil og udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse fra arbejdsgiver. Splitleasing betyder helt overordnet, at den faktiske anvendelse af en bil splittes op i hhv. en privat og erhvervsmæssig del ved brug af et til formålet udarbejdet kørselsregnskab. Herefter fordeles omkostningerne forholdsmæssigt i forhold til den private og erhvervsmæssige anvendelse.
Der sker således en løbende afregning, herunder fordeling mellem den private og erhvervsmæssige anvendelse, af samtlige udgifter i splitleasingforholdet, dvs. af både førstegangsydelser, ordinære leasingydelser og driftstillæg mv.
Den erhvervsmæssige del afholdes herefter af arbejdsgiver, og den private del afholdes af den ansatte.
De grundlæggende betingelser
Ved afgørelserne offentliggjort i SKM2001.255.LR og SKM2010.147.SR bekræftede henholdsvis Lignings- og Skatterådet, at der under bestemte forudsætninger kunne undgås beskatning af værdi af fri bil ved et såkaldt split af kontraktgrundlag og omkostninger mellem hhv. Leasingselskabet, arbejdsgiver og den ansatte.
Nævnte forudsætninger – for at undgå beskatning – har Skattestyrelsen i et nyere styresignal, offentliggjort som SKM2019.244.SKTST, sammenfattet og oplistet til følgende:
”Der skal være to separate aftaler. Denne betingelse indebærer bl.a., at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan indgå aftale om deleleasing, da dette forudsætter, at der er tale om to uafhængige kontrakter med vandtætte skotter imellem. Denne betingelse opfyldes ikke, hvis der er tale om, at samme juridiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil. Se SKM2015.763.SR.
Samtlige udgifter skal fordeles mellem parterne på grundlag af de faktisk kørte kilometer fordelt på hhv. erhvervsmæssig og privat kørsel.
Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne. Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet. Arbejdsgiveren kan derfor ikke som udlæg betale den ansattes andel af leasingydelserne og efterfølgende opkræve denne over den ansattes lønudbetaling. Se SKM2001.420.LR. Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet.
Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på hhv. erhvervsmæssig og privat kørte kilometer
Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger.”
Flere af ovennævnte betingelser er ligeledes blevet præciseret i nævnte styresignal med afsæt i Skatterådets afgørelser offentliggjort i SKM2017.384.SR, SKM2017.729.SR og SKM2018.212.SR, herunder eksempelvis betingelsen om løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne.
Principperne for afregningsintervallerne
Om den løbende afregning af leasingydelser mv. har Skattestyrelsen således i SKM2019.244.SKTST anført følgende:
”Der skal ske en løbende afregning, herunder fordeling, af samtlige udgifter i deleleasingarrangementet, dvs. både de ekstraordinære førstegangsydelser, ordinære leasingydelser og driftstillæg m.fl.
Der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, dvs. hvor ofte og hvordan skal afregningen foretages. Skatterådet fandt i SKM2017.384.SR, at en månedlig regulering af udgifterne opfylder betingelserne for en løbende fordeling. I SKM2017.729.SR blev det yderligere præciseret, at der ikke er en branchekutyme for afregningsintervaller, og at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden.
Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske på en sådan måde, at betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte kilometer for erhvervsmæssig og privat kørsel.
Dette indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.” (egen understregning, TVC Advokatfirma)
Ekstraordinære omkostninger
Som det fremgår ovenfor, er det ifølge Skatterådets praksis leasingselskabet, der skal betale samtlige omkostninger, der ikke er indeholdt i leasingydelsen.
Skatterådet fastslog imidlertid i afgørelsen offentliggjort som SKM2017.384.SR, at der kan være tilfælde, hvor leasingtagerne, dvs. arbejdsgiver og den ansatte, undtagelsesvis kan afholde udgifterne.
Ved det offentliggjorte styresignal i SKM2019.244.SKTST har Skattestyrelsen med betydning herfor anført følgende:
”Det er en forudsætning, at udlægget uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet og fordeles efter det akkumulerede kørselsregnskab og de akkumulerede betalinger mellem leasingtagerne. Udlægget kan ikke blot modregnes i fremtidige leasingydelser.”
Tilsidesættelse af splitleasing – de afledte konsekvenser
Tilsidesætter Skattestyrelsen aftalerne om splitleasing, som arbejdsgiver og den ansatte har indgået med leasinggiver, vil Skattestyrelsen herefter hævde, at den ansatte skal beskattes af værdi af fri bil.
Dette af den grund at splitaftalerne er indgået med henblik på, at den ansatte kan køre privat i den pågældende splitleasingbil. Værdien af fri bil opgøres herefter i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, hvoraf det i 12. pkt. fremgår, at beskatningsgrundlaget nedsættes med den ansattes betalinger til arbejdsgiveren for råderetten.
Da nævnte bestemmelse omtaler den ansattes betaling til arbejdsgiver, har Skattestyrelsen nu i styresignalet SKM2019.244.SKTST tilkendegivet, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at de leasingydelser, som er betalt til leasingselskabet for den private andel af kørsel, kan fragå i beskatningsgrundlaget. Skattestyrelsen har med betydning herfor i styresignalet anført følgende:
”Det er dog en forudsætning, at det kan dokumenteres dels, at betalingerne er sket, og at beløbene er betalt af den ansatte af beskattede midler. […]
Det bemærkes hertil, at reduktionen af beskatningsgrundlaget skal ske med samtlige ydelser, som den ansatte i indkomståret har betalt til leasingselskabet for den private kørsel.
Hvis leasingperioden strækker sig over flere indkomstår, skal førstegangsydelser periodiseres over hele leasingperioden, således at de akkumulerede betalinger og de akkumulerede kørte kilometer fordelt på hhv. erhverv og privat også afspejles i førstegangsydelserne.”
Overvej et bindende svar
Splitleasing synes for tiden at have påkaldt sig en særlig interesse hos Skattestyrelsen, der i flere og flere tilfælde søger det afklaret, hvorvidt betingelserne herfor er opfyldte, således at der ikke er grundlag for beskatning af værdi af fri bil.
De bindende svar fra Skatterådet og det nu offentliggjorte styresignal i SKM2019.244.SKTST vidner om, at der er et relevant anvendelsesområde for splitleasing. Omvendt kan det videre konstateres, at der er en række konkrete betingelser, som skal iagttages, før anvendelsen accepteres i praksis.
Henset til de økonomiske konsekvenser ved manglende iagttagelse af praksis for splitleasing skal det således også påpeges, at det for retsområdet er særligt relevant at få Skattestyrelsens forudgående godkendelse af de skattemæssige forhold i kontraktgrundlaget mellem Leasingselskabet, arbejdsgiver og den ansatte. Dette ved indgivelse af et bindende svar, som tager højde for alle relevante forhold.