Sydfrankrig atter attraktivt

1. april 2016

Danskerne ser igen optimistisk på boligmarkedet – også når det gælder det attraktive Sydfrankrig, hvor tidspunktet nu er gunstigt for investeringer i bolig og højere livskvalitet set med købers øjne.

Tekst: Jesper Kjær Foto: Cabinet La Tour de Vence

Efter at danskerne har lagt finanskrisen bag sig og genvundet forbrugertilliden er huspriserne steget støt. Nationalbankdirektør Lars Rohde vurderer, at huspriserne vil fortsætte med at stige med ikke under 3% om året de næste tre år og han bliver understøttet af både boligøkonomer, realkreditinstitutter og ejendomsmæglerkæder. De historisk lave renter forventes at fortsætte og de, der har overskud i økonomien ser efter nye muligheder for investeringer. Det er ikke bare helårsboligerne i Danmark, der investeres i. Sommerhusmarkedet er også blevet varmt igen. Senest er der i 2015 sat rekord i salget af sommerhuse med 7029 solgte sommerhuse – det højeste antal siden 2006 og en stigning på 1347 i forhold til 2009.

Frankrig skifter spor

Et andet marked som nyder fornyet medvind er det Sydfranske boligmarked. Vol. Magazine har talt med Mikkel Aaby, der er statsautoriseret fransk ejendomsmægler på Côte d’Azur om baggrunden:

– Efter fire års politisk slingrekurs under den socialistiske præsident François Hollande er der kun et år, til franskmændene skal til præsidentvalg igen. Der er fuld fart på opvarmningen til primærvalg hos såvel socialisterne som republikanerne og skal François Hollande gøre sig forhåbninger om et genvalg, er han tvunget til at skifte spor og i højere grad tilpasse sig befolkningen, siger Mikkel Aaby og fortsætter:

– De for Frankrigs konkurrenceevne så nødvendige arbejdsmarkedsreformer er endelig på vej, en afskaffelse af formueskatten synes realistisk, og en højere pensionsalder er også på tegnebrættet. Om det bliver med socialisterne eller republikanerne ved roret bliver afgjort i 2017. Det afgørende er, at Frankrig allerede har valgt at skifte spor, og toget endelig er sat i gang.

Om Mikkel Aaby
Danske Mikkel Aaby er statsaut. fransk ejendomsmægler og anerkendt medlem af Frankrigs største sammenslutning af aut. mæglerfirmaer, FNAIM, som på landsplan tæller 11.000 medlemmer. Mikkel Aaby har boet på Côte d’Azur siden 1999 og har drevet ejendomsmæglerfirmaet Cabinet La Tour de Vence siden 2002. Firmaet er specialiseret i rådgivning om køb og salg af fast ejendom primært til skandinaviske og nordeuropæiske købere.

Côte d’Azur

Altid populære Côte d’Azur ved den franske Middelhavskyst virker fortsat som en magnet på mennesker fra hele verden. Ifølge Mikkel Aaby har boligmarkedet – i kølvandet på finanskrisen og den føromtalte førte socialistiske politik – været som låst og huspriserne under konstant pres i perioden 2008-2014 til i 2015 at have stabiliseret sig på 2005-2006 niveau. Siden 3. kvartal 2015 har pilen vendt opad igen, og huspriserne stiger stille og roligt igen.

Fordelagtig finansiering

Mikkel Aaby bekræfter, at tidspunktet er gunstigt set med købers øjne. Han siger: ”Det ser ud til, at bunden har været nået efter syv magre år og at såvel stigende huspriser som generel optimisme er på dagsordenen uanset udfaldet af det kommende præsidentvalg. Det betyder, at der er rige muligheder for at gøre et godt boligkøb nu og de kommende år”.

Der er imidlertid andre faktorer, der gør sig gældende, når danskerne skal vurdere deres muligheder for at investere i boligmarkedet i Sydfrankrig. En ting er at det lave renteniveau lader til at fortsætte i en rum tid endnu og at boligfinansiering derfor aldrig har været billigere. En anden ting er at de danske banker og realkreditinstitutter har fået luft under vingerne og igen vil være med til at tilbyde deres kunder ejendomsfinansiering i Sydfrankrig. ”De fleste af de danske banker trak sig ellers ud af markedet i forbindelse med finanskrisen, men det er historie nu”, siger Mikkel Aaby og fortsætter: ”Kombinationen af det gode liv, det gode vejr, opsparet kapital, lave renter og gode finansieringsmuligheder og boligpriser, der har nået bunden, er en investeringsmæssig og livskvalitetsmæssig cocktail, der smager og atter lokker køberne til Sydfrankrig”.

Et sundt boligmarked

”Det er som om glæden ved at købe bolig i Sydfrankrig er vendt tilbage. Der er ikke længere det hype, der kendetegnede 00’erne, hvor al ting gik alt for stærkt og heller ikke den tilbageholdenhed, der hidtil har kendetegnet investorerne i 10’erne. Ganske vist overstiger udbuddet fortsat efterspørgslen, men der er et opsparet købsbehov, som på et tidspunkt skal tilfredsstilles og det tidspunkt ser ud til at være nu”, vurderer Mikkel Aaby.

”I takt med at verdens økonomi er taget af i fart er Côte d’Azur ikke længere domineret af kapital fra arabiske sheiker, superrige russere og investeringslystne kinesere. Det har bl.a. haft den positive betydning for boligmarkedet, at huspriserne er justeret til et meget rimeligt niveau sammenlignet med andre lande og – ikke mindst – sammenlignet med byer som London, New York, Tokyo m.fl. Det gør markedet sundt og klar til ny vækst i et behersket tempo alt imens udbud og efterspørgsel genfinder sin balance”, slutter Mikkel Aaby.

Her finder du
Cabinet La Tour de Vence
310 Chemin du Baou des Noirs
F-06140 Vence
Tel +33 614 88 02 23
email: mikkel@aaby.dk
www.cabinetlatourdevence.com

Del artiklen:

Relaterede indlæg

High-end elcykler ruller ind i Aarhus

Tablelab – et nyt kapitel i dansk møbelkunst

CONNECT NATURE: Fremtidens Tiny Houses i Danmark

Fra havedrøm til drømmehave

CANVAS – lyden af succes

Diamonds are forever

Født som entreprenør

Arkitekttegnede huse i ren zen

Østlig filosofi forenet med nordisk håndværk

Designkayaks et eventyr skabt af passion og vedholdenhed

Søg