Fenger Arkitektur står for den moderne, bæredygtige og stedspecifikke arkitektur med klare Nordiske referencer.
Tekst: Lærke Attermann Fotos: Fenger Arkitektur, Bo Bedre, D2
Hvem er Marie Fenger Ehlers?
Jeg er uddannet arkitekt fra Arkitektskolen i Aarhus i 1999. Siden har jeg været ansat på flere af de største aarhusianske tegnestuer og et par år som Designansvarlig ved Ravn Arkitektur i Vejle. I 2007 startede jeg tegnestuen, Kontur Arkitekter, sammen med Rikke Hinkbøl Jensen og Grith Bech Nielsen, hvor jeg var partner i knap 10 år. Tegnestuen blev i 2016 solgt til en anden tegnestue, som senere blev til Rubow i Aarhus. I dag har jeg en mindre tegnestue, Fenger Arkitektur, med 3 ansatte samt freelancere.
Jeg er opvokset i et Friis&Moltke-hus i Højbjerg fra 1960. Allerede som 9-årig mødte jeg arkitekt Knud Friis for første gang, da mine forældre ønskede en tilbygning til deres hus. Jeg husker stadig hans store vilde hår og udstråling fra mit første møde med ham. Selv om jeg kun var en lille pige, fik jeg lov til at følge i hælene på ham igennem hele byggeprocessen for til sidst at proklamere overfor omverdenen, at jeg også ville være arkitekt. Og faget har ligget dybt i mit hjerte lige siden.
Jeg har en solid erfaring fra mange forskellige typer af byggeri – både renovering og nybyg. Det gælder institutionsbyggeri inden for undervisning, social- og sundheds- og kulturområdet, erhvervsbyggerier samt ældreboliger, boliger til familier og enlige. Jeg har gennem mit faglige virke som arkitekt arbejdet med klare og enkle koncepter med udgangspunkt i et givet program. Erfaringen fra konkurrenceprogrammer og institutionsbyggerier bruger jeg stadig til at fortolke og designe en opgave, men i dag holder jeg meget af at have en tættere og mere personlig kontakt med private bygherrer, hvor min fornemmeste opgave er at indleve mig i deres ønsker og behov.
Hvad er god arkitektur for dig?
For mig er god arkitektur det skræddersyede projekt. Det handler om at sætte tingene rigtigt sammen. Der er en række forskellige komponenter, som tilsammen kan skabe den gode arkitektur. Det er stedet og bygningens placering, som skal passe sammen. Det er rummene og rumforløbene, både inde og ude. Man kan få store arkitektoniske oplevelser både i byens rum, i skoven, og i boliger, hvis sammenhængene er rigtige.
God arkitektur skabes af sted, rum, materialer, rumforløb, overgange, lys, og en god planløsning, som tilsammen skaber sammenhæng og stemning. Det er en ny fortælling hver gang, vi starter på et nyt projekt. En fortælling som også skal passe til menneskene, deres ønsker og behov, og funktionerne i bygningen. Rum, rumforløb, overgang mellem rum, materialernes overflader og deres interaktion med brugerne, dagslysindtaget samt detaljerne er for mig fagets kerne.
Indlevelse
God arkitektur er indlevelse. Indlevelse i det sted huset skal ligge, men særligt også en indlevelse og forståelse for de mennesker, som skal bo eller opholde sig i huset/bygningen. Vores fornemmeste opgave som arkitekter er at lytte til mennesker, forstå deres behov og levevis, og bruge vores faglighed til at give dem med- og modspil, inspiration og nye tanker. Uanset om det er et undervisningsbyggeri, en børnehave, en arbejdsplads eller en villa til en familie. Det handler om dem, der skal bruge bygningen, opholde sig og leve der. Det er deres hverdag, vi er med til at skabe rammerne for. Det kræver ydmyghed, indlevelse og forståelse at skabe et særligt sted til dem.
Stedet
En bygning skal altid tage udgangspunkt i det sted, den placeres. Det kræver en stedsanalyse for at bygningen kan lande rigtigt i den givne kontekst. Vi skal dyrke stedets potentialer, både det historiske, det natur- og samfundsmæssige. Hvordan er oplevelsen af at komme til en bygning netop på det sted?
Hvor er lysforhold og udsigt bedst? Hvordan skaber man en sammenhæng mellem ude og inde? Vi tegnede for eksempel et sommerhus i Saltum, i et kuperet og naturfredet område, hvor vi både byggede ind i terrænet og samtidig placerede bygningskroppene nænsomt imellem klitterne.
Den gode plan
Planløsningen i ethvert hus er alfa og omega. Hvilke rumlige sammenhænge ønsker man at skabe? Hvordan er overgangene mellem rummene og hvordan opleves rumforløbene? Hvordan bevæger man sig i huset? Hvilke kik, indkik og udsyn ønsker man? Planløsningen er hele fundamentet for huset.
Materialer
Materialer er bygningens ”hud” og skaber bygningens identitet. Det har enorm betydning, hvilke materialer bygningen beklædes med og ikke mindst kvaliteten af disse materialer. Der har desværre været en tendens til laveste fællesnævner i materialernes kvalitet de sidste mange år. Det er synd og helt forkert i den verden vi nu ser ind i, hvor lang holdbarhed, genbrug og genanvendelse samt design for disassembly er fremtiden.
Rum og lys
Vi ved alle sammen, hvad det vil sige at opholde sig i rum, som er gode og rare at være i. Omvendt ved vi også, hvad det betyder for vores velbefindende at være i rum, som ikke er behagelige at være i. Man kan blive fysisk helt dårlig. Omvendt bliver man både glad og afslappet af at være i gode og rigtigt komponerede rum. Arkitektur kan altså påvirke menneskers livskvalitet gennem gode rum og lys. For eksempel har jeg tegnet patientstuer i hospitalsbyggerier ud fra denne viden. Gode rum er komposition, størrelser, højde, de rigtige proportioner, materialer, lys og skygge.
I huset i Sæby havde bygherren et stort ønske om at få så meget lys ind i bygningen som muligt. Vi brugte derfor lyse og varme materialer indvendigt, som kunne optage og reflektere det klare lys fra havsiden. Vi arbejdede med mobile skodder for at kunne regulere lyset og skabe kontraster.
Bæredygtighed
Samfundsmæssigt er vi nødt til at ændre den måde, vi bygger på i dag. Mange mennesker er dybt bekymrede over den aktuelle klimasituation og hvilken verden, vi giver videre til vores børn. Byggeriet er en stor miljøsynder og står for ca. 35% af den samlede CO2 udledning herhjemme. Der sker heldigvis en masse på dette felt netop nu og vi har som rådgivere et ansvar for at påvirke vores bygherrer til at tænke bæredygtigt. Det gælder både offentlige og private bygherrer og både store og små projekter. Jeg sidder netop nu med et meget spændende projekt, et sommerhus på Mols, med en aktiv og visionær bygherre. Huset bliver opført i halm i et innovativt og bæredygtigt system, som hedder Ecococon. Herudover finder vi brugte materialer gennem materialebanker og nedrivningsfirmaer og bruger dem på en moderne måde i det nye sommerhus. Kravene om bæredygtighed og innovation kommer til at rokke ved hele den måde, vi er vant til at bygge på. En stor inspiration vil komme fra den måde, vi byggede på for hundrede år siden.
Renovering
Jeg har lige sat et meget gammelt bindingsværkshus fra 1800-tallet i stand i Tranehuse. Vi var helt inde og pille i alle vægge, bindingsværk og gulve. Overalt bar huset præg af oprindeligt at være opført af genbrugsmaterialer. Vi kunne se, at det gamle bindingsværk havde været brugt før, og at også teglen i tavlerne var genbrug. Hele renoveringen tog fire år, og vi genbrugte alle de materialer, der kunne genbruges, men i en moderne kontekst. Det er den tankegang, vi skal tilbage til igen.
Jeg synes, det er utrolig interessant og berigende, hvad det kan gøre ved arkitekturen og vores måde at bygge på, at tænke kreativt inden for rammerne af bæredygtighedens form og krav. Jeg har arbejdet meget med renovering og senest har et af mine tidligere renoveringsprojekter modtaget en pris for Nordens bedste boligbebyggelse. Her lykkedes det med mange gode kræfter at forvandle et socialt belastet boligområde, Grønnedalsparken i Skanderborg, til et velfungerende kvarter ved hjælp af social indsats i forbedrede arkitektoniske rammer.
I en totalombygning i Strands af et lidt trist udseende parcelhus fra 80’erne forsøgte vi at tænke anderledes om den eksisterende bolig. I stedet for at rive ned og bygge nyt, så vi på mulighederne for at genskabe, renovere og modernisere. Det var et helt andet klimaaftryk, som projektet gav, og en mindre renoveringsudgift end nybyggeri for bygherren.
FENGER ARKITEKTUR
Fenger Arkitektur ligger i latinerkvarteret i Aarhus med nuværende adresse på Mejlgade 44E.
Marie Fenger Ehlers kan kontaktes på email: marie@fengerarkitektur.dk eller tlf. 22762332.
Du kan læse meget mere på ww.fengerarkitektur.dk