Diamonds are forever

1. januar 2025

– Det samme er guldsmeden C. Antonsen og deres unikke smykker. Bag facaden på en af Odenses ældste guldsmedebutikker gemmer sig mere end bare smykker. C. Antonsen er en fortælling om håndværk, historie og en kærlighed til det unikke. Siden 1910 har butikken været synonym med kvalitet og tradition, og i dag lever arven videre under Else-Marie Schjerning, der ret tilfældigt fandt sin livsbane mellem skinnende ædelsten og personlige smykker.

Tekst: Julie Hægstad Fotos: C. Antonsen

En tilfældighed blev til en livslang passion

“Det var faktisk lidt en tilfældighed, at jeg endte her,” griner Else-Marie, da hun tænker tilbage på begyndelsen. Efter en handelsuddannelse søgte hun et sabbatår som elev hos

C. Antonsen uden at vide, at den beslutning ville forme hendes fremtid. “Jeg blev hurtigt fascineret af de ædelsten, vi arbejdede med. “Det var som at træde ind i en ny verden,” fortæller hun.

En fascination, der førte Else-Marie til Tyskland, hvor hun senere uddannede sig som intet mindre end diplom-gemmolog og eksamineret diamantgraderer. To titler, som ikke mange har, men som er beviset på, at man ved noget om ædelsten og diamanter. På uddannelsen lærte Else-Marie ikke bare at vurdere stenens kvalitet, men også dens historie.

“Der er noget magisk ved tanken om, at en sten kan have ligget skjult i jorden i millioner af år og nu får nyt liv i et smykke,” fortæller hun.

Tradition og nytænkning går hånd i hånd

C. Antonsen er ikke bare en guldsmed – det er en velbevaret tidskapsel, hvor tradition møder fornyelse. For at forstå historien

skal vi langt tilbage i tiden, for første gang de ædle metaller glimtede i vinduerne hos C. Antonsen, var helt tilbage i 1910, da den unge guld- og sølvsmed Carl Antonsen grundlagde forretningen. Han gav (i 1944) butikken videre til sønnen Carl Johan Antonsen, som så gav den videre til sin søn Claus Antonsen, der også havde passion for de fascinerende ædelsten og diamanter.

Guldsmedebutikken, der derfor har været familieejet gennem tre generationer, blev i 2012 overtaget af Else-Marie, der som den første ikke havde initialerne C. Antonsen. Og så var det oveni- købet usædvanligt, at hun var (og stadig er) ung. Det var derfor et stort skridt at tage, men ikke et, hun tog alene. “Mine kollegaer, der har været her i årtier, støttede mig hele vejen,” fortæller hun. “Vi er et lille, dedikeret team, og vores historie er lige så meget deres som min.”

Philip von Stein, den ene guldsmed, har været en del af teamet i næsten 30 år, og butikspersonalet kommer med næsten 40 års erfaring. “Vi er som en familie her, og det gør en kæmpe forskel – både for os og for vores kunder,” siger Else-Marie.

Nøje udvalgte diamanter i eget værksted og laboratorie

Ikke alle guldsmede har deres eget værksted – og da slet ikke eget stenlaboratorie. Men her adskiller C. Antonsen sig. For guld- smeden har begge dele. På værkstedet saves og smedes, bukkes og files, støbes og loddes.

Især stenlaboratoriet betyder meget for Else-Marie, der her kan udnytte sin uddannelse til fulde: “I stenlaboratoriet undersøger jeg alle de ædelsten og diamanter, vi får ind, helt ned til mindste detalje. Jeg sender størstedelen retur til leverandørerne. Kun ca. en femtedel lever op til vores standarder.”

Med et skarpt blik i mikroskopet finder hun kun det bedste af det bedste inden for diamanter. “Når jeg så er sikker på, at diamant- erne er naturlige, kontrollerer jeg deres vægt, farve og klarhed. Til sidst vurderer jeg slibningen, som egentlig er det vigtigste, fordi det er det, der giver spillet i stenen.

Kunderne som medskabere

Hos C. Antonsen er hvert smykke unikt. Ikke kun fordi det er hånd- lavet, men fordi det i mange tilfælde bærer kundens historie med sig. “Jeg elsker, når kunder kommer med gamle smykker, som de vil have fornyet,” fortæller Else-Marie. “Det kan være en arvet ring, der laves om til noget moderne, eller guld, der smeltes om og får nyt liv. Det handler om at skabe noget, der har betydning.”

En af de ting, der gør C. Antonsen unik, er deres tilgang til at involvere kundernes idéer. “Vores kunder er ofte med i design- processen,” siger Else-Marie. “De kommer med idéer, og vi laver en råmodel, som de kan kommentere på. På den måde bliver smykket virkelig personligt.”

For Else-Marie handler det om at skabe smykker, der betyder noget – ikke bare for nu, men også for de næste generationer. “Når vi laver en vielsesring, ved vi, at den måske en dag bliver givet videre til næste generation. Det er noget helt særligt at være en del af,” siger hun.

En fremtid bygget på tradition

På spørgsmålet om fremtiden er Else-Marie klar i mælet. “Vi vil fortsætte med at skabe vores egne design og være gode til specialopgaver,” siger hun. “Det handler om at bevare hånd- værket og kvaliteten, samtidig med at vi udvikler os.”

For hende er guldsmedearbejdet ikke bare en forretning, men en livsstil. “Jeg kan stadig blive fascineret af de små detaljer i en ædel- sten eller glæden hos en kunde, der ser sit nye smykke for første gang,” siger hun.

C. Antonsen er en rejse gennem tid, hvor smykkerne bærer historier og minder. Og med Else-Marie ved roret fortsætter rejsen med at glimte i hjertet af Odense.

Se mere: www.guldsmed-antonsen.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Det handler om at kunne være til stede – i nuet, i naturen og med dem, man holder af.

High-end elcykler ruller ind i Aarhus

Tablelab – et nyt kapitel i dansk møbelkunst

CONNECT NATURE: Fremtidens Tiny Houses i Danmark

Gabriel Ash drivhuse

Noble Denmark: Hvor nordisk æstetik møder globalt håndværk

Fra havedrøm til drømmehave

Bygget til at holde – et kig ind hos Anders Heede Arkitekter

Havets Aston Martin: Cormate-både kombinerer kvalitet og luksus

Arkitektur med hjertet i hånden

Søg