Havemøbler i stilfuldt design mærker større og større efterspørgsel i Norden, og danskerne har også fået øjnene op for fordelene ved at flytte dagligstuen og køkkenet udenfor i de lyse timer. Brafabs loungemøbler og udekøkkener er en åbenlys eksponent for hjemlig livskvalitet i det udendørs rum.
Tekst: Rune H. Jensen Fotos: Brafab
Smagen af sommer
Svenske Brafab møblerer sommeren, og sommeren handler for mange om at udnytte og fylde de lyse timer med indhold. Nogle vil måske mene, at der ikke just er alt for mange af dem i et land som Danmark. Men når de er, er der et stigende fokus på at hive al tænkelig livskvalitet ud af dem. Det giver kort sagt mening, trivsel og komfort at flytte køkken, dagligstue, kvalitetsmøbler og livsindhold ud på terrassen i samvær med familien og vennerne.
Og her kommer havemøblerne fra det svenske familiedynasti Brafab ind i billedet. Nye eksklusive serier af loungemøbler i vedligeholdelsesfrit polyrattan og aluminium har bl.a. en forøget siddehøjde på 45 cm, hvilket er med til at ændre deres natur fra en gammeldags ”flyder” til et sted, hvor man rent faktisk opholder sig aktivt sammen med sine nærmeste omkring spisebordet. 2019 var året hvor nye udekøkkener i aluminium, sten og rustfrit blev introduceret. Til sæsonen 2020 arbejdes der på nye varianter i sortbejset fyr med kompaktlaminatsplader og et eksklusivt teaktræs udekøkken.
– Jeg tror, at danskerne og Norden er klar til at bruge havemøbler – også de mere eksklusive – til noget mere. Nu har vi haft samtalekøkkener og samtalebadeværelser, og nu vil vi gerne bruge de få lyse sommertimer fuldt ud på en måde, der passer til vores livsstil og som giver os livsindhold, siger Jan Therkelsen fra JT Agenturer, der har agenturet på Brafab i Danmark.



Glem alt om snobeffekt
Kunderne, der køber de lidt dyrere udendørs loungemøbler og udekøkkener, går naturligvis efter design og kvalitet, men ifølge Jan Therkelsen handler det for ham og Brafab rigtig meget om at give kunderne noget for pengene:
– Det er ”value for money” og ikke snobeffekten, vi går efter! Det skal være et fedt design til en rimelig pris, som han udtrykker det.
De elegante havemøbler kan bl.a. kombineres på mange forskellige måder, har lækre linjer og er af høj kvalitet. Serierne er fleksible og anvendelig både i offentlige såvel som private sammenhænge.
Havemøbler i bredden
Ellers karakteriserer Brafab sig ved sit brede udvalg og omfangsrige sortiment, der bevidst fokuserer på den faktiske kunde. Der er populært sagt noget for enhver smag og pris. Og så leverer Brafab ifølge Jan Therkelsen et komplet koncept, der bl.a. betyder ekstra service og en kort leveringstid. Hvis hr. og fru Jensen bestiller et havemøbel fra en af Brafabs forhandlere, kan de således have det hjemme hos sig selv i løbet af ganske få dage.
For møbelagenten Jan Therkelsen er det derfor også et ønskesamarbejde med svenskerne, der ”tager kunden seriøst, er dygtige og kører ligesom en Volvo – uden problemer”, som han udtrykker det.
For JT Agenturer, der siden 2012 har haft møbelagenturet på de velgjorte svenske kvalitetsvarer, handler det netop om ”at behandle andre med respekt”, som firmaets motto lyder. Det handler om kvalitetsmøbler af høj kvalitet, lækre materialer og flotte designs – og her passer Brafabs flotte havemøbler perfekt ind i sammenhængen.
Kvalitet betaler sig. Og møbelkvalitet forhøjer livskvalitet. Den stigende efterspørgsel på loungemøblerne og udekøkkener, der ikke lader livet, køkkenet og dagligstuen begrænse sig til hjemmets fire vægge, tyder på, at danskerne er enige.
OM BRAFAB
Familievirksomheden Brafab (Bra Fritidsprodukter AB) blev stiftet i 1930 af Bror Karlsson og familiemedlemmer arbejder fortsat i virksomeden. Brafab ejes i dag af Benny Nilsson, som og bl.a. står bag sofaproducenten Furninova og stoleproducenten Conform.
Med en omsætning på ca. 350 mio. svenske kr. er Brafab en af Nordens største udbydere af havemøbler.
Virksomheden har et meget bredt sortiment og et lager på 42.000 m2, der sikrer kunderne kort leveringstid. Brafab lægger desuden vægt på leveringssikkerhed og service. Virksomheden har derudover et reservedelslager på over 10.000 dele.
De internationale forhandlere inviteres årligt til at se nyhederne på Brafabs 2.500 m2 store show room. I år er der særligt fokus på de efterspurgte loungemøbler i vedligeholdelsesfrit polyrattan og aluminium, som er gode vejrbestandige materialer.
Se nærmeste forhandler på www.brafab.com. For interesse i forhandling af Brafab, kontakt Jan Therkelsen på tlf. 21669180 eller send en mail på jt@furniture4ever.dk.

