Gabriel Ash drivhuse

5. maj 2025

Den ultimative drivhusdrøm… Du kender navnene på over 20 forskellige tomatsorter. Du blander selv den muld, dine planter skal vokse i. Du ved en hel del om agurker, druer, peberfrugter og alle middelhavets krydderurter. Så måske er det på tide, at dine grønne ambitioner får de rammer, de fortjener. Forestil dig et drivhus, hvor alt er gennemtænkt – smukke, håndlavede cedertræsdetaljer, solid konstruktion og en duft af kvalitet. Forestil dig at invitere venner og familie på sherry og sortfodsskinke, en lun forårsdag, omgivet af de planter, du selv har dyrket. Et Gabriel Ash er skabt til dig, der går op i detaljerne, værdsætter godt håndværk og sætter pris på ægte faglighed. Dig, der altid investerer i den bedst tænkelige kvalitet. Dig, der ikke nøjes.

Hvert Gabriel Ash drivhus eller orangeri fremstilles på bestilling, og den færdige løsning tilpasses den enkelte have, hvor det vil skabe glæde i generationer. Det nøje udvalgte PEFC-certificerede canadiske cedertræ indeholder naturlige olier, der modvirker råd og svamp, hvilket betyder, at produkterne er 100% vedligeholdelsesfrie, og så dufter træet himmelsk. Med tiden får træet en smuk sølvgrå farve. Hele huset har sikkerhedsglas, og taget er derudover monteret med lakerede aluminiumsprofiler.

Gabriel Ash har i over ti år været ejet af den danske familievirksomhed Juliana Drivhuse, og i Danmark forhandles produkterne igennem Juliana Drivhuscenter. Besøg udstillingen i Drivhuscenter Odense og Næstved, hvor du kan se de smukke drivhuse og orangerier, og hvor vores drivhuskonsulenter står klar med råd og vejledning. Få inspiration på GabrielAsh.com, hvor du kan finde din egen Gabriel Ash drivhusdrøm.

Hårene i nakken

Hvorfor kunne Gabriel Ash drivhuset være det rette for dig? Måske fordi du så havde muligheden for at dyrke dine egne Golden Ozarowski tomater. Eller er det idéen om at eksperimentere med australske kaktusser i små priklekasser eller selv blande mulden til dine squash? Måske. Men i virkeligheden er det nok noget endnu mere grundlæggende. Det er følelsen af at kunne træde ind i noget, der ikke bare er et drivhus, men en hel oplevelse. Det canadiske cedertræ — det levende materiale der er både elegant og stærkt. Du forestiller dig, hvordan drivhuset næsten smelter sammen med haven omkring det. Duften af cedertræ, der får hårene i nakken til at rejse sig, hver gang du åbner døren. Den særlige ro og glæde, der følger med, når man endelig har fundet det sted, hvor idéer spirer, og passionen får lov at udfolde sig. Et Gabriel Ash drivhus er ikke bare et sted til planter. Det er en del af det liv, du drømmer om at leve.

Et Gabriel Ash er et eksklusivt drivhus bygget i canadisk cedertræ. På en lille, engelsk fabrik i Cheltenham, nær Cotswolds i Gloucestershire fremstilles vores drivhuse og orangerier efter stolte håndværksmæssige traditioner. Som de eneste trædrivhuse er Gabriel Ash godkendt af Det Kongelige Britiske Haveselskab (The Royal Horticultural Society).

Se mere på www.gabrielash.com

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Det handler om at kunne være til stede – i nuet, i naturen og med dem, man holder af.

Tablelab – et nyt kapitel i dansk møbelkunst

CONNECT NATURE: Fremtidens Tiny Houses i Danmark

Noble Denmark: Hvor nordisk æstetik møder globalt håndværk

Fra havedrøm til drømmehave

Bygget til at holde – et kig ind hos Anders Heede Arkitekter

Havets Aston Martin: Cormate-både kombinerer kvalitet og luksus

Arkitektur med hjertet i hånden

CANVAS – lyden af succes

Diamonds are forever

Søg