Ægthed og klassisk kvalitet er fortsat et æresspørgsmål, når det gælder orientalske tæpper. Samtidig har nye generationer nu også fået øjnene op for en moderne type original gulvkunst fra Iran.
Tekst: Rune H. Jensen Foto: Tæppemarked
I nu 40 år har Kjeld Ottosen og Tæppemarked på Strandvejen i København forsvaret skansen for originale, håndknyttede orientalske tæpper. Der er ingen kompromisser med kvaliteten, og kopivarer er noget nær et bandeord.
Ejer og tidligere mangeårig formand for Brancheforeningen for orientalske tæpper, Kjeld Ottosen, har fortsat mange tusinde ægte tæpper i alle størrelser og farver fra gulv til væg og loft i de nærmest Aladdinske huler på 500 m2 på Østerbro. Hvert og ét er originalt. Håndknyttet efter årtusinde gamle traditioner og fra Iran, Afghanistan, Turkmenistan eller Kaukasus. Fordi de er de bedste.
Unikke Loribaff
Ægtheden og prisen på et tæppe afhænger da også fortsat af faktorer som oprindelsessted, materialer, antal knuder samt alder og farver. Naturlige plantefarver opnår nemlig med årene en blødere dusch og lethed, som man ikke kan opnå ad anden vej. De ældste tæpper vil derfor også være dyrere, hvis de ellers er blevet behandlet ordentligt.
Men der er også plads til trends og udvikling i branchen for originale, orientalske tæpper. De senere år har danskerne således fået øjnene op for de såkaldte Loribaff-tæpper. Det er ægte tæpper håndknyttet af nomader i det sydlige Iran – landet, hvor den bedste originale gulvkunst stadig skabes. Kjeld Ottosen tager fortsat selv til Iran en til to gange om året og henter tæpperne hjem, som han har gjort det i en menneskealder:
– Jeg opdagede Loribaff-tæpperne første gang for ca. 15 år siden og tog efterfølgende nogle med hjem. De blev hurtigt solgt, og i dag afsætter vi mange af dem. De er fantastisk smukke og meget enkle i mønstrene. Der er meget farvespil i dem, fordi ulden er indfarvet, efterhånden som man knytter tæpperne, og man har ikke altid de samme planter til rådighed. Vi har Loribaff i meget forskellige størrelser helt op til 12 m2.
– Hvert eneste tæppe er unikt, fordi de så at sige er knyttet ud af hovedet på nomaden. Det er 100% håndspundet uld og 100% plantefarver, nogle fantastiske materialer og en lokal produktion helt fra klipningen af fårene til det færdige resultat. Jeg ser det ganske enkelt som moderne kunst på gulvet, siger Kjeld Ottosen.
Både æstetik og funktion
Han forklarer, at kvaliteten og æstetikken er væsentlige grunde til Loribaff-tæppernes popularitet også hos de danske kunder:
– Vores største udfordring i disse år er indretningsarkitekterne, der mener, at alt skal være i sort og hvidt, så hjemmene næsten ligner gravkamre, og at der ikke skal være tæpper på gulvene, hvilket giver en elendig akustik. Med Loribaff får man både æstetik og funktionalitet, så man igen kan høre, hvad hinanden siger. Mange – både unge og ældre – vil nu gerne prøve noget andet i stedet for de traditionelle mønstre.
– Første gang folk kommer her i butikken, stikker Loribaff ud, og når de også har lånt et Loribaff-tæppe med hjem, ender det faktisk tit med, at det er dét, de vælger. Det er ikke billige tæpper, men de er meget smukke og findes i mange forskellige farver som blå, rød, gul, grøn og sammenblandinger. Det handler jo om at finde noget, der ser godt ud i omgivelserne. Med Loribaff behøver man næsten ikke andet udsmykning, uddyber Kjeld Ottosen, der også tæller store erhvervsvirksomheder blandt kunderne.
Vogt dig for kopierne
Tæppemarkeds kerneforretning er dog fortsat de mange forskellige klassiske, orientalske tæpper. Kjeld Ottosen fremhæver, at det i dag kun er Iran, der laver tæpper på den originale måde – af nomader eller værksteder i Iran. Dog er antikke tæpper fra Afghanistan, Turkmenistan, Kaukasus og Kina også af meget høj kvalitet.
– Der er ikke så mange forretninger tilbage, som der har været. Men problemet er fortsat ophørsudsalg, der kan strække sig over flere år. Hvis man ser et tæppe, der sagtens kan være pænt, men som er nedsat med 70 %, så bør man straks blive mistænksom. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Det er en kopi, siger Kjeld Ottosen.
Ægte tæpper og fremtiden
Igen handler det om at kende faktorer som tæppets oprindelse, materiale – uld eller silke –, mængden af knuder og dets alder. For almindelige mennesker kan det godt være vanskeligt at se forskel, så det er ofte en tillidssag at købe tæpper, hvad enten det er til pynt, akustik eller investering.
Efter 40 år med Tæppemarked – heraf adskillige år som formand for en af landets mindste brancheforeninger med meget skrappe medlemskrav – har Kjeld Ottosen for længst placeret sig som en erfaren og troværdig forhandler i faget. Intet varer evigt. Men der er ingen planer om at stoppe, selv om der ikke står en ny generation klar til at overtage forretningen. Passionen er intakt, og interessen for Loribaff vidner kun om, at der fortsat er en fremtid for originale, orientalske tæpper af højeste kvalitet.
Fakta om ægte orientalske tæpper
• Kun Iran holder i dag de gamle traditioner i hævd og laver tæpperne med højeste kvalitet.
• Iranske/persiske tæpper kan inddeles i to kategorier: Nomadetæpper lavet af rejsende nomadestammer og værkstedstæpper fra private hjem i hele Iran.
• Nomadetæpperne er næsten altid fremstillet af 100% uld. De kan ofte være simple og skæve, da de er fremstillet under meget primitive forhold, men er som regel meget smukke.
• De fleste tæpper fra Iran knyttes i dag på stationære, lodrette væve på værksteder. Som oftest på en bomuldskæde med ren uld, mens de meget fine er knyttet med silke på en silkekæde.
• Værkstedstæpperne er ofte fremstillet af særlige kunstnere efter tegning og er mere lige og præcise i mønstre end nomadetæpperne.
• Også Afghanistan, Turkmenistan og Kaukasus har knyttet fremragende tæpper – de skal dog være fra før 1930 for at være af den ægte kvalitet.
• Indien og Pakistan har kun lavet tæpper i 50-60 år og har ingen tradition. Mønstrene er kopier af traditionelle iranske mønstre, og det kan være svært at kende forskel. Kendere er dog aldrig i tvivl om tæppets ægthed.
• Hvert område har sine hovedmønstre. Orientalske tæpper har derfor navn efter området eller byen, hvor de er knyttet.
• Ægte tæpper skal kun vaskes, hvis man synes, de trænger til det.