Østlig filosofi forenet med nordisk håndværk

1. oktober 2024

Ældgamle skrifter fortæller om et mytisk rige skjult i en dal i Himalaya – et harmonisk sted beboet af medfølende mennesker, kendt som Shamballa-riget. Herfra stammer navnet SHAMBALLA JEWELS, som i dag er et stærkt, internationalt smykkebrand, der især er kendt for deres ikoniske SHAMBALLA®-armbånd.

Tekst: Julie Hægstad Fotos: Shamballa Jewels

Ikoniske smykker med et transcendentalt budskab

SHAMBALLA JEWELS er et dansk luksussmykkebrand dedike- ret til at skabe ikoniske og dybt personlige smykker til moderne mænd og kvinder. Inspireret af det mytiske rige Shamballa kombinerer SHAMBALLA JEWELS på sofistikeret vis den gamle østlige filosofi med raffineret nordisk håndværk.

Et krydsfelt, der skaber grundlaget for håndlavede smykker af allerhøjeste kvalitet og et transcendentalt budskab, som er forankret i århundreder gammel visdom. Et budskab, som er vigtigt ifølge brødrene Mads og Mikkel Kornerup, der er medstiftere af SHAM- BALLA JEWELS.

‘‘Vi mener, at værdien af smykker ikke kun ligger i ædelstenene, men i de følelser, de fremkalder og repræsenterer. Mennesker på tværs af civilisationer har brugt bedekranse til at forbinde sig med deres spirituelle jeg. Vi ser det som en aktiv gestus at bære de værdier, man ønsker at leve efter. Og det kan du netop gennem vores smykker.’’

Etableret og placeret på Ny Østergade i indre København hylder SHAMBALLA JEWELS den nordiske designtradition, der har sat præg på Skandinavien gennem årtier. Den dag i dag finder knytning og polering af hvert SHAMBALLA®-design sted i København på deres hovedkontor.

Brødre udfordrer den etablerede smykkeindustri

SHAMBALLA JEWELS blev grundlagt af brødrene Mads og Mikkel Kornerup, som begge havde et brændende ønske om at revolutionere herresmykker og det har de i den grad gjort lige siden. Brødrene startede i sin tid med at designe smykker, de selv havde lyst til at gå med. Smykker, som sidenhen også henvender sig til kvinder, men som i første omgang var et forsøg på at skabe noget nyt inden for smykkebranchen.

Det dynamiske makkerpar er ikke blot visionære grundlæggere, men også levende eksempler på brandets filosofi. De er nemlig født med en dyb forståelse for kunst, kultur og spiritualitet, hvil- ket er blevet overført i rejsen ind i smykkernes verden. Begge er præget af en fælles passion og en kompromisløs stræben efter at finde og skabe det bedste af det bedste.

Den stærke tro og modet til at udfordre den etablerede smykke- industri har gjort, at SHAMBALLA JEWELS har bestået tidens prøve. Noget, som også kan ses direkte i deres smykker. For som de siger: “Hvert armbånd fortæller en historie og er en tidslinje over den en- keltes rejse.”

Du kan læse meget mere om det ikoniske smykkebrand på deres website: www.shamballajewels.com

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Det handler om at kunne være til stede – i nuet, i naturen og med dem, man holder af.

High-end elcykler ruller ind i Aarhus

Tablelab – et nyt kapitel i dansk møbelkunst

CONNECT NATURE: Fremtidens Tiny Houses i Danmark

Gabriel Ash drivhuse

Noble Denmark: Hvor nordisk æstetik møder globalt håndværk

Fra havedrøm til drømmehave

Bygget til at holde – et kig ind hos Anders Heede Arkitekter

Havets Aston Martin: Cormate-både kombinerer kvalitet og luksus

Arkitektur med hjertet i hånden

Søg