Spabadets historie er lidt af en solstrålehistorie

10. juni 2013

Jacuzzi® er den originale vandmassage spa, alt andet er en ”kopi”.

I år 1907 udvandrede syv italienske brødre med efternavnet Jacuzzi til Californien. De ville som millioner af italienere prøve lykken i det store land ovre mod vest.

Brødrene Jacuzzi var usædvanligt kreative og idérige. Blandt andet opfandt de en jordbrugspumpe, som gav dem stor succes og fremgang. Under første verdenskrig fremstillede de også flypropeller til US Air Force.

Midt i al deres medvind blev den ene af brødrenes søn ramt af en ret smertefuld gigt. Drengen blev indlagt på det førende gigtsanatorium, og han fandt da også lindring i sanatoriets varmtvandsbassin.

Men faderen, Candido Jacuzzi, var ikke tilfreds med den smule lindring, som sanatoriets undervandsmassage kunne give sønnen. Problemet var, at en kraftig vandstråle er ret hård ved huden. Candido og firmaets ingeniører eksperimenterede med forskellige dyser, som skulle dæmpe irritationen i huden.

Opfindsomheden resulterede i den nu verdenskendte Jacuzzi-dyse, som blander nogle bittesmå bobler ind i vandstrømmen, så man kan massere med en ret kraftig vandstråle.

Drengens bedring var så enestående, at faderen tog patent på sin idé. Systemet blev installeret på klinikker og hospitaler over hele kontinentet. Patienterne fik det bedre, og ”jacuzzimassagen” var en succes. Først mange år senere kom man på idéen om at lave spabade til private familier.

Ordet Jacuzzi® betyder ikke spa

Jacuzzi® Inc. er verdens største spa-producent, fordelt på 15 fabrikker verden over. Jacuzzi® opfandt spabadet – eller rettere massagebadet.

Jacuzzi® er på verdensplan det altdominerende spafirma, og du kan være sikker på, at intet er tilfældigt. Fx sikrer retning samt antallet af dyser, at du bliver masseret korrekt, så blodgennemstrømningen øges opad – op mod hjernen, så du bliver frisket op og får lidt mere energi.

Sådan virker det

En ganske lille boble kan skyde en langt større fart i vandet end en stor og kunstigt oppustet boble – og jo større fart, desto hårdere massage.

Jacuzzis opfindelser, der er beskyttet af mere end 250 internationale patenter, giver de mindste bobler og den mest effektive massage.

Når den hårde massage ikke føles ubehagelig, skyldes det, at varmen blødgør huden og musklerne, samt at de små bobler eksploderer mod huden, så man ikke mærker vandtrykket.

Jacuzzi®-systemet kendetegnes ved boblernes tilblivelse gennem undertryk.

Jacuzzi®-systemet består af et rør, som først har en indsnævring, hvorefter diameteren igen bliver større. Når vandet passerer gennem det snævre stykke, stiger hastigheden og trykket. Maksimalværdien nås, når vandet befinder sig på det snævreste sted.

Indeni vandafgangsåbningen findes et luftkammer, som har nulværdi i atmosfærisk tryk. På grund af forskellen i tryk og hastigheden mellem vandet og luften sker der det samme, som når man åbner vinduet i en kørende bil lidt på klem, og cigaretrøgen suges ud. Der opstår et undertryk ved strålerørets udgang, hvorved den atmosfæriske luft suges ud og blandes med vand.

Dimensionen på strålerøret er vigtig for at sikre, at boblerne har en meget lille diameter. Små bobler med den optimale blanding af luft og vand hvirvles i stor fart med vandet ud af dysen, vokser og eksploderer mod den badendes hud, hvorved den ønskede hydromassage opnås.

I dag omhandler programmet Jacuzzi vandmassage-spabad til indendørs og udendørs, sanitet og tre serier af meget eksklusive brusekabiner samt sauna og dampkabiner SASHA.

Se mere på jacuzzi.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Fra dansk designs guldalder til en bæredygtig samtid – VOLA står distancen

På et særligt sted – bør man skabe et særligt sted

Vores kulturarv skal bygges på mursten

To hjul erstatter fire – med en motor og et batteri

Lad wellness være et fristed i hverdagen

Med REXCON får byggeriet nye rødder

Med skræddersyet snedkerarbejde er vejen fra idé til virkelighed ikke lang

Når vi bevarer vores møbler, forlænges de gode minder

Gaggenau – Mageløst tysk design

Skotsk lyd fra Linn

Søg