For foden af Tibidabo-bjerget i Barcelona ligger en overset perle, som er “forbeholdt” catalanerne. Et mekka for madelskere med landsbystemning, gourmetsteder og charmerende butikker i de små gader. Nu kan du opleve de hemmelige sider som de færreste kender – det bedste af Barcelona sammen med danskerne Maja og Helena.
Tekst: Jesper Kjær Fotos: Maja Asaa
Livskvalitet i turistbyen
Helena og Maja udlevede drømmen og flyttede til Barcelona for henholdsvis 15 og 6 år siden. De elsker byen og særligt deres kvarter Sarrià, hvor de mødtes i 2021. Sarrià har bevaret sin landsbystemning fra før kvarteret blev en del af Barcelona. I de smalle gader med udsigten til Tibidabo, glemmer man helt at man er i en storby.
– Det vi elsker her er livskvaliteten, roen, det lokale liv, og naturen lige om hjørnet. Vi føler vi bor i en landsby – ikke en storby – hvor folk lever deres hverdagsliv. Vi ville bo et sted hvor vi føler os hjemme – ikke på ferie – når vi går ud på gaden.
Kvarteret er hjemsted for catalanere og expats der sætter pris på de gode ting i livet og nyder de mange lækre delikatessebutikker, slagtere, fiskehandlere, og restauranter som er drevet af lokale. Her får man trøffel-manchego, friskfangede østers, lufttørret skinke fra agern-opdrættede svin, lokal vin, byens bedste konditorkager, hjemmeristet café amb llet og pa tomàquet serveret med hvid skjorte og butterfly.


Opdag byens perler med lokale danskere
– Når man bor i Barcelona ser man byen på en anderledes måde end når man kommer som turist. Maja og Helena har gennem årene lært byen og dens hjørner at kende, hvor de føler sig hjemme. Nu bruger de to danskere deres lokale kendskab til at hjælpe rejsende og tilflyttere med at opleve det autentiske Barcelona. Det som man kender når man bor her.
En ven i Barcelona
Når man rejser, bruger man ofte lang tid på at finde steder der skulle være det største hit, men som viser sig at være en skuffende oplevelse i virkeligheden. Vi prøvede at finde ud af det hele inden vi flyttede til Barcelona, men det var umuligt uden at bo her. I begge tilfælde, ville vi ønske at vi havde haft en lokal ven, som kunne tage os i hånden og introducere os til det bedste i vores nye verden.
Maja og Helena vil gerne være de lokale venner i Barcelona, som folk ikke har. Hvad enten man kommer som privat turist, skal på firmatur, eller flytte til byen, deler de deres personlige erfaring og viser dem byen fra en anden side end turistguider, ejendomsmæglere og standardiserede relocation agenter.
– Vi tager folk i hånden og sammen opdager vi de smukkeste hjørner i byen, i det autentiske Barcelona, hvor de gode steder er. Skal man flytte hertil, hjælper vi med at finde et godt sted at bo og den rigtige bolig. Dagligdagen kommer til at fungere hurtigt når vi trækker på vores netværk, så man kommer i gang professionelt og kan begynde at nyde livet.


Rejsende og tilflyttere der søger livskvalitet
Det gik op for Maja efter hun startede forretningen Maja’s Gusto Barcelona, hvor hun skræddersyr unikke rejseoplevelser, at flere søger de ”skjulte” kvarterer og unikke steder i byen, fordi de vil flytte til Barcelona. De henvendte sig for at udforske byens nicher med livskvalitet med lokale expat øjne.
Lokal expat expertise
Helena og Maja er gået sammen og danner et team som hjælper folk med at få den bedste begyndelse i Barcelona. Helena er freelance journalist og har før boet i London og Bruxelles. Hun har totalistandsat to lejligheder i Barcelona og har løst alt administrativt med sine børns skolegang. Maja er uddannet designer og var partner i et arkitektfirma i København, inden hun landede i Barcelona med 4 kufferter uden at kende nogen. Hun arbejdede med digital design og forretningsinnovation i konsulenthuse i Barcelona og Madrid, før hun startede Maja’s Gusto Barcelona.
– Man kender ingenting og ingen mennesker, når man flytter hertil, men det gør vi nu. Vi deler vores personlige erfaring og kendskab til byen, allerede inden man lander, så man oplever byen som en insider fra første dag.
Hvad enten I planlægger at rejse eller flytte til Barcelona, glæder Maja og Helena sig til at give jer en unik og gnidningsløs oplevelse i byen.
Din næste oplevelse i Barcelona
Drømmer I om at opleve det unikke Barcelona? Måske skal I drikke morgenkaffe eller aperitivo på den lokale delikatesse på jeres næste rejse – eller hvem ved, måske ligger jeres næste hjem i en af de smalle gader for foden af Tibidabo…