Billedkunstneren Jonas Hvid Søndergaards komplekse og øjenåbnende malerier, som ofte er komponeret over et sæt stramt geometriske former, der træder frem på en abstrakt-ekspressiv, højenergisk og intuitivt malet baggrund, er umiddelbart appellerende og inciterende. De kryber ind under huden hos betragteren med deres energi og stærke farvepragt.
Han interesserer sig generelt for spirituelle og videnskabelige spørgsmål. Værkerne handler om den menneskelige eksistens set i relation til kosmos. Dertil har han udviklet sit både ekspressive og koloristiske stærke værk, som gør ham til en af fornyerne af maleriet i det 21. århundrede. Jeg møder Jonas Hvid Søndergaard en sommerdag i hans atelier på Nørrebro, nærmere bestemt i det gamle Sankt Josephs Hospitals kælder, hvor han arbejder sammen med en række andre billedkunstnere. Nu er han ved at være færdig med en suite af malerier til sin nye udstilling på Himmerlands Kunstmuseum, hvis meget høje vægge kræver nogle store formater. Hvid Søndergaard har linet dem op langs væggen, så man kan se det flow, der er fra billede til billede, og hvordan motiverne knopskyder, efterhånden som arbejdet har skredet frem.
Men hvor kommer disse former fra, der skyder sig ind og ud af billedrummet?
”Al form er også lyd – dvs. al geometri er også frekvens, altså svingninger i universet. Det er noget af det, som optager mig for tiden i forbindelse med, at jeg begyndte at studere hellig geometri. Tidligere arbejdede jeg bare derudad – på min intuition – men for et stykke tid siden nåede jeg et punkt, hvor jeg fik lyst til at få noget mere viden indover mit projekt, der også gerne måtte handle om noget større – og samtidig også gerne skulle inddrage omverdenen. For eksempel blev jeg opmærksom på, at kirken overfor har en Davidsstjerne i sit spir. I det hele taget er kirkerne fulde af ornamenter. Derfra begyndte jeg at studere begrebet ”hellig geometri”, som også Leonardo da Vinci arbejdede med, men som jeg indtil da kun havde haft en meget vag fornemmelse af.”
Kan du i grove træk skitsere, hvad dette går ud på?
”Lad mig først præcisere, at jeg bruger den hellige geometri helt frit og uforpligtende som en slags inspirationskatalog, når jeg maler. Også Kandinsky brugte den, og man kan vist roligt sige, at han vidste alt om den. Den er hentet ud af naturen, som allerede Platon påviste med sine fem legemer – fem symmetriske, perfekte former, de såkaldte polyeder, som han gav forskellige navne, alt efter hvor mange polygonale flader de har. Den mindste form har fire sider, det er det såkaldte tetraeder eller pyramiden, det næstmindste kaldes heksaeder, der er identisk med terningen og så fremdeles op til det største, det 20-sidede ikosaeder. Disse legemer repræsenterede ifølge Platon de fire jordiske grundelementer – ild, jord, luft og vand – samt universet. Han mente, at disse perfekte, geometriske former kun var tilgængelige for ånden. Jeg er begyndt at bruge disse former. Men samtidig arbejder jeg med den tredimensionelle Davidsstjerne og den såkaldte Merkaba, der hidrører fra jødedommen, og som er en form for køretøj, som fragter sjælen.”
Er du blevet troende af at arbejde med disse hellige geometrier?
”Nej, det er jeg ikke, men jeg er overbevist om, at der findes nogle dimensioner ud over tanken og kroppen. Når vi hører ordet hellig, går vi helt i baglås, og vi tænker med det samme på noget frelst, eller nogle frelste mennesker, eller religiøse i den frelste forstand. Det troede jeg også tidligere når jeg hørte ordet hellig geometri, men man kan også betragte det ud fra et mere overordnet plan og tage fat i den del af teorierne, som går hånd i hånd med videnskaberne, fx Walter Russells ganske epokegørende bog ’The Secret of Light’ fra 1947, der er en slags new age-filosofi længe før new age. Heri forfægter Russell, at alt skabes ud af en såkaldt ’stillness’ – den store stilhed, og at alle energier er spiralformede. Det er i hvert fald noget, en kunstner som jeg kan bruge, for det er der billeder i.
I mit maleri ’The Flower of Life’ handler det især om harmonien eller balancen i universet, som jeg forsøger at omplante til maleriet for at få stress ud af kroppen både hos den, som betragter det og hos mig selv. Der findes både negative eller destruktive frekvenser, som giver uro og stress, og positive eller harmoniske frekvenser, som giver fred og ro. Det handler om at genskabe den balance, som findes i naturen, i billedets formelle formsprog, inklusiv farverne. Det er meget spændende, hvis man kan få betragterne til at komme i en anden tilstand ved blot at stå foran værkerne og betragte dem.”
”Der findes et helt lille selvstændigt videnskabeligt fænomen der hedder Cymatic, og det er meget efter jeg så de eksperimenter at jeg virkelig fik blod på tanden i forhold til at arbejde med symboler så religiøst ladet som hexagrammet. Jeg opdagede at der var folk der eksperimenterede med at få naturens geometriske former frem på en metalplade eller på en gummimembran ved brug af lyd og salt eller sand. Det var jo et klart bevis tænkte jeg på at hellig geometri ikke kun er religiøst betonet, men ligger indlejret i naturen og i universet. Jeg har på udstillingen på Himmerlands Kunstmuseum nogle eksperimenter som jeg valgte selv at kaste mig ud i. Jeg ville ikke male så mange hexagrammer før jeg var helt sikker på at det ikke bare var noget fusk jeg havde set på nettet. Efter en times forsøg, hvor jeg skreg ned i et plastikrør med en gummimembran for enden, lykkedes det mig at finde den frekvens hvor hexagrammet eller davidstjernen kan opstå, og ganske rigtig, i meget kort tid desværre, kunne jeg se hexagrammet komme til syne. Jeg viser filmen jeg tog undervejs, på udstillingen på Himmerland.”
Maleren viser sine værker til Himmerlands Kunstmuseum frem. I en række gule malerier ser man blandt andet planeternes baner, for eksempel Venus set fra jorden, når den – i sin godt syv måneder lange cyklus – bevæger sig rundt om Solen.
”Når den har været 8 gange rundt, har den mirakuløst ’tegnet’ en blomsterformet bane! De gule malerier mimer lysets kraft – den gule farve er den farve, der har mest ”strøm” eller ”elektricitet”, som min malerprofessor på Kunstakademiet, Jesper Christiansen, altid sagde,” fortæller Jonas Hvid Søndergaard.
I en anden serie af sorte malerier har Jonas Hvid Søndergaard arbejdet med arkitektur. Her ses vinduer og døre, og disse værker er anderledes illusionistiske. Maleren:
”Det er klart, at alle disse vinduer og døre også er en slags portal eller åbning ud eller ind til noget andet og større. Disse kendte og hjemlige arkitektoniske grid modsvarer den hellige geometri, der er mere universel.”
Udstillingens ”clou” er syv monumentale malerier, som kan minde om glasmosaikker i kirkerne med ornamenter på en polykrom baggrund.
”Hvis alt er hellig geometri, så kan man ikke lave noget – end ikke den mindste form – som ikke også rummer en ”hellig geometri”. Man kan jo ikke male sig selv ud af universet,” smiler Hvid Søndergaard.
Kan du forklare dette?
”Hvis vi taler om den højere intelligens, handler det om lyset. Vi har selv en højere bevidsthed qua det, at vi er mennesker. Ligesom Jesus sagde, at Gud er i os. Mange af de tidlige mystikerskoler underviste i disse ting og påpegede, hvordan tingene hang sammen, ikke mindst det spirituelle og det kropslige. Dualismen, som kom senere med kristendommen, blev jo først og fremmest indført for at magthaverne bedre kunne regulere og undertvinge sig individerne, som i kraft af dualismen kom til at arbejde imod deres egen natur. Men det fungerer stadig i bedste velgående i mediekulturen, som er bygget op omkring denne dualisme eller ideale stræben, som er dræbende for individets frigørelse og for selvfølelsen.”
Og så er Davidsstjernen i spil i flere af de store malerier, ”fordi der er så meget energi i den,” siger Hvid Søndergaard:
”Man kan også aflæde Davidsstjernen af ’The Flower of Life’ – i form af cirklerne, der mødes. Davidsstjernen optræder tusinder og tusinder år tilbage som et ur-symbol. Den er en slags symbolernes symbol, kan man næsten sige. Det er meget spændende at arbejde med i billederne, både som et visuelt ”greb” og som et mangelaget symbol, der åbner op til en større verden, der ofte forsvinder for os i hverdagens flimrende flow. Men jeg tager gennemgående afstand fra mange vilde new age teorier, der får folk for langt ud at svæve. Jeg holder mig til hvad jeg kan se og føle, som med mit lille lydeksperiment. Jeg ved også at harmoni findes, og det modsatte af harmoni, nemlig kaos findes, og i den forstand er mine billeder også en projektion af mit eget indre,” slutter Jonas Hvid Søndergaard.
Om Jonas Hvid
Jonas Hvid Søndergaard er født i 1977, dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2005. Inden da studerede han ved AKI, Academy of Art and Industry, Enchede, Holland i 1998. Jonas Hvid Søndergaard har deltaget i en række gruppeudstillinger f.eks. ’Til Vægs’ på Charlottenborg, ’Teaching an Old Dog New Tricks’ på Den Frie samt ’Skabt af Tiden’ på Nationalmuseet i 2012. Hans soloudstillinger tæller bl.a. ’Transit’ på Randers Kunstmuseum og Entering/Up på Rohde Contemporary. I 2012 viste han soloudstillingen ’Zero Point’ i Gallery Lars Olsen. Fra 23. august til 10. oktober kan man opleve Jonas Hvid Søndergaard med en ny soloudstilling på Himmerlands Kunstmuseum.
Lisbeth Bonde er cand.mag. og kunstkritiker ved Weekendavisen. Hun har udgivet flere bøger om kunst, bl.a. ’SOLO – en monografi om maleren Peter Martensen’ og ’Manual til dansk samtidskunst’ (sammen med Mette Sandbye).