Efter mange år i bankverdenen byttede Daniel Høj den trygge direktørstol ud med iværksætterlivet. Med Pilea Finance & Business vil han levere uafhængig rådgivning til ejerledere, virksomheder og formuende privatkunder – med ét mål: at hjælpe kunderne med at tjene og spare penge gennem bedre finansielle løsninger og klare strategier.
Tekst: Stine Holm Læsøe
Daniel Høj begyndte som bankelev i Nordea og blev dér i ti år, til han fortsatte i Nykredit, hvor han endte som viceregionsdirektør i Midt- og Nordjylland. Det var årene, hvor han for alvor lærte disciplinen i faget og fik fornemmelsen for, hvad der driver kunder – ikke kun i regneark men også i hverdagen. Fundamentet blev lagt med en dyb forståelse af kundernes behov og det ansvar, der følger med rådgivning, og undervejs blev Daniel Høj kåret til Årets Unge Erhvervsleder i Randers og omegn i 2014.
Men ambitionen voksede og talentet blev hurtigt endnu tydeligere, og Høj valgte parallelt med sin stilling hos Nykredit at tage en Executive MBA på Aalborg Universitet, hvor han opbyggede tung erfaring med strategi, ledelse og bestyrelsesarbejde på tværs af brancher.
Alligevel manglede der noget.
“Jeg oplevede et stigende gab mellem kundernes reelle behov og den måde, finanssektoren agerede på. Mange beslutninger blev truffet ud fra interne hensyn frem for kundens bedste. Derfor besluttede jeg at skabe et ærligt og uvildigt alternativ.”
Daniel Høj går selvstændig
Springet blev til Pilea Finance & Business, som på få år er vokset fra tre til mere end ti medarbejdere – båret af opbakning hjemmefra og et stærkt professionelt netværk. Det private og professionelle bagland har været afgørende i opstarten og i udviklingen af flere selskaber parallelt.
For Daniel Høj har karrieren altid handlet om mennesker – både dem, han leder, og dem, han hjælper med at udvikle sig. Selvom hans CV fortæller historien om en målrettet lederrejse gennem nogle af landets største finansielle virksomheder, er det relationerne, nysgerrigheden og lysten til at skabe værdi sammen med andre, der binder det hele sammen. Derfor er kunden i centrum og gennemsigtighed blevet nogen af de bærende principper i Pilea Finance & Business.



Uvildighed som fundament – Indsigt som fordel
Hos Pilea er uvildighed ikke et løfte, men en arbejdsform. Virksomheden er uafhængig af banker, realkredit og investeringsforeninger – derfor kan rådgivningen altid tage afsæt i kundens bedste løsning.
“Vi er ikke bundet til nogen bank, realkreditinstitut eller investeringsforening, og det betyder, at vi kan fokusere på kundens bedste,” siger Daniel Høj.
Dét gør en forskel i praksis: Pilea samler finansiel strategi, kapitalfremskaffelse og formue- og ejendomsrådgivning i ét forløb, så forretning og privatøkonomi hænger sammen. Teamet har selv siddet “på den anden side af bordet” i bank- og realkreditsektoren – en indsigt, der bruges aktivt ved forhandlinger og i den overordnede struktur af kundernes økonomi.
– Pilea som strategisk rådgiver
∙ Pilea har igennem flere år hjulpet virksomheden Sindico Group med at gennemføre et stort generationsskifte. Virksomheden ville, som en strategisk beslutning gerne købe en ny virksomhed – Her hjalp Pilea som strategisk sparringspartner. Pilea bistod derfor med opkøbet af Marcus butikkerne. Alt fra finansiel struktur til forhandling og integration – altid med fokus på relationer og en smidig handel. Resultatet var en styrket forretningsportefølje og øget omsætning for koncernen. Ledelsen i Sindico Group A/S udtaler:
∙ “Pilea har været en uvurderlig sparringspartner i vores opkøb af Marcus-butikkerne. Deres strategiske indsigt, finansielle ekspertise og evne til at sikre en smidig proces har været afgørende for en succesfuld handel. Med deres hjælp har vi styrket vores forretningsportefølje og skabt nye vækstmuligheder for Sindico Group A/S.”
“Vi ved, hvordan bankerne tænker, hvordan de vurderer risiko, og hvordan man bedst strukturerer sin finansiering. Vi har ingen produkter at sælge – kun rådgivning, der giver mening for kunden,” siger Daniel Høj.
Med det understreges det, at Pilea tilbyder økonomiske løsninger og klare strategier til kunder, der ikke vil lade sig hæmme af bankernes egne interesser.
Mennesket i centrum
Uanset om man er privatperson, ejerleder eller erhvervskunde, begynder samarbejdet med et ønske om uvildighed, et strategisk perspektiv og konkrete resultater frem for standardløsninger.
“Vi hjælper kunderne med at skabe overblik, struktur og sammenhæng. For ejerledere handler det ofte om bedre finansieringsvilkår og frigjort likviditet. For private handler det om ro, retning og en plan for fremtiden,” fortæller Daniel Høj.
– Hos Pilea får du uafhængig rådgivning – til erhverv og privat
∙ Pilea har blandt andet hjulpet tredje generations landmand og ejer af Rugballegaard, Jens Bøgild, som ønskede en større økonomisk tryghed og mere tid til familien. Sammen med Pilea blev hans landbrug omdannet til et aktieselskab, og der blev udarbejdet en samlet strategi for generationsskifte og investering. Resultatet blev et stærkere økonomisk fundament, nye investeringsmuligheder og ro i hverdagen.
∙ En anden familie, der også har haft Pilea i ryggen med økonomisk rådgivning, er familien Kasnæs. Her bistod vores team med at skabe overblik og sikre et solidt strategisk grundlag for vækst. Med fokus på struktur, kapital og langsigtet planlægning blev der lagt et fundament, der har styrket virksomheden – både økonomisk og organisatorisk.
Helt konkret begyndte Pilea med en dybdegående analyse af familiens samlede økonomi, hvor de gennemgik både aktiver og passiver for at skabe et fuldstændigt overblik over formuen. Herefter blev der udarbejdet optimeringsforslag inden for skat, pension, holdingselskab og driftsstruktur, samt et oplæg til en konkret investeringsstrategi – med fokus på både værdipapirer og ejendomsinvesteringer. Resultatet blev en klar, helhedsorienteret plan, som har givet familien både økonomisk tryghed og strategisk retning. Henrik Kasnæs udtaler:
“Det har gjort en verden til forskel at have en klar plan og en rådgiver, vi kan stole på”

Family Office – Din betroede rådgiver
Pilea tilbyder vi et dedikeret Family Office-koncept, skabt til familier med behov for helhedsorienteret rådgivning. Family Office ledes af partner Mia Nyborg Markussen, som fungerer som sparringspartner på tværs af områder som investeringsstrategi, pension, ejendomsinvesteringer, familierådgivning og generationsskifte.
Her kombineres solid faglighed med en nærværende tilgang, hvor Mias evner til at se hele billedet skaber stor værdi for samarbejdspartneren.
“Hun er udførende, skaber overblik og får ting til at ske – både for kunderne og internt,” siger Daniel Høj.
Mia har mere end 20 års erfaring fra den finansielle sektor, hvor hun blandt andet har arbejdet som Private Banker og Formuerådgiver i Nykredit, Senior Formuerådgiver i Formuepleje A/S og Senior Private Banker i Ringkjøbing Landbobank. Hun er certificeret Investeringsrådgiver og har også en akademiuddannelse i finansiel rådgivning samt uddannelse som Formuerådgiver.
Hendes tilgang til rådgivning er både analytisk og personlig: “Det handler om at forstå, hvad der virkelig betyder noget for kunden – og bygge løsninger, der skaber frihed og handlekraft. Økonomi skal give muligheder, ikke begrænsninger,” fortæller Mia.
Med Mia i spidsen for Family Office-delen bliver Pileas rådgivning mere end blot økonomisk planlægning – det bliver et partnerskab, hvor faglig styrke og menneskelig indsigt går hånd i hånd.
Fremtiden for Pilea
Pilea har rødder i Silkeborg, hvor uvildighed, tilgængelighed og personlig rådgivning er en del af DNA’et. Herfra udspringer en kultur præget af ordentlighed, nærvær og et dybt engagement i de mennesker og virksomheder, man arbejder sammen med. Men selvom udgangspunktet er lokalt, rækker ambitionerne langt videre.
“Vi oplever en markant stigende efterspørgsel på ærlig og uafhængig rådgivning – og det behov findes over hele landet. Mange kunder savner et sted, hvor de kan samle trådene og få rådgivning uden skjulte dagsordener – hvor fokus er på dem og deres mål,” fortæller Høj.
Derfor står Pilea nu over for næste skridt i rejsen: at udvide rækkevidden og gøre den personlige, uvildige rådgivning tilgængelig for flere – både private, ejerledere og erhvervskunder i hele Danmark. Det handler ikke kun om vækst i størrelse, men om at skabe et stærkere, mere specialiseret miljø, hvor rådgivningen bliver endnu mere helhedsorienteret.
Organisationen styrkes derfor med flere specialister og samarbejdspartnere, der bringer erfaring inden for strategi, kapitalstruktur, investering, formueplanlægning og generationsskifte. Sammen skal de sikre, at Pilea fortsat kan levere rådgivning på højt fagligt niveau – men med samme personlige nærhed, som altid har kendetegnet virksomheden.
“Vi vil ikke være størst for enhver pris – men vi vil være bedst til at skabe værdi, indsigt og tryghed for de mennesker og virksomheder, vi arbejder sammen med. Det handler i sidste ende om at gøre en reel forskel for dem, vi rådgiver – og det er dét, der driver os hver eneste dag,” afslutter Daniel Høj.
Læs mere på: www.pilea.dk
SÅDAN GØR PILEA EN FORSKEL
Pilea rådgiver uvildigt på tværs af privat og erhverv – med ét samlet overblik og en klar plan.
Én plan på tværs af privat og erhverv – ingen siloer
• Da tredje generations landmand Jens Bøgild ønskede mere struktur og ro i økonomien, hjalp Pilea med at omdanne hans landbrug til et A/S og udarbejde en plan for generationsskifte og investeringer. Resultatet blev større økonomisk frihed – og mere tid til familien.
Forhandling & struktur: bedre vilkår, smartere finansiering
• Pilea trådte ind som finansiel sparringspartner og procesleder for en produktionsvirksomhed for at skabe en samlet og mere fleksibel finansieringsløsning. Gennem tæt dialog med virksomheden og bankerne sikrede Pilea en effektiv og struktureret proces – fra første møde til fuldført bankskifte.
• Resultatet blev en ny finansieringsløsning, hvor realkredit, leasing/sale & lease back og driftskredit blev kombineret i én samlet struktur. Det gav øget fleksibilitet, stærkere likviditet og en besparelse på knap 1 mio. kr. det første år, hvilket svarede til fire gange bundlinje. Derudover blev virksomhedens kreditrammer udvidet med 20 %.
Kapital & vækst: adgang til beslutningstagere og markedsindsigt
• Pilea hjalp Fink Ejendomme med at skabe en stærkere strategisk og økonomisk styring gennem optimerede finansielle processer og en mere robust økonomiafdeling. Resultatet blev 45 mio. kr. i ny byggefinansiering, bedre likviditetsstyring og en markant forbedret dialog med banken.
• “Under vores allerførste møde stod det hurtigt klart, at Pileas ekspertise og erfaring kunne tilføre betydelig værdi til vores organisation ved at optimere og strukturere finansielle forhandlinger samt facilitere dialogen med pengeinstituttet, fortæller Thomas Asmussen, direktør i Fink Ejendomme.
Formue & ejendom: helhedsorienteret rådgivning, der samler trådene
• Med en investeringsportefølje på 10 mio. kr. ønskede Holger Kristiansen at skabe ukompliceret og gennememsigtig stuktur på sine værdipapirer. Efter en grundig gennemgang af porteføljen reducerede Pilea hans investeringsomkostninger med ca. 100.000 kr. årligt og skabte en mere effektiv investeringsstruktur med bedre balance mellem risiko og afkast.
• Pilea hjalp en familie med at aktivere friværdier og optimere værdipapirdepotet. Resultatet var at der kunne investeres 23 mio. kr. til investering i ejendomme uden at reducere værdipapirdepotet. Den samlede løsning resulterede i en årlig besparelse på 130.000 kr. samt et forbedret afkast på ca. 2 mio. kr.
Uvildighed: ingen kommissioner eller bundne produkter
• “Det, vi gør anderledes, er, at vi sætter os på samme side af bordet som kunden.”