En politisk kortslutning

Tekst: Jesper Kjær Foto: Thomas Howalt

Har de massive investeringer i digitale undervisningsmidler medført nogen målbar læringseffekt? Har vi misforstået, hvad vi gør, når vi udstyrer den unge generation med “digitale kompetencer”? Mød Jesper Balslev, aktuel med ny bog, der både stiller spørgsmål til og giver alternative svar på tidens “paniske digitaliseringsiver”.

Med bogen “Kritik af den digitale fornuft – i uddannelse” stiller Jesper Balslev skarpt på den digitalisering, der er sket over de seneste årtier. Heri sætter han kritiske spørgsmålstegn ved den reelle læringseffekt af de digitale undervisningsmidler og de egentlige gevinster ved den opvoksende generations arsenal af digitale kompetencer. Og så opstiller han også et mere velovervejet alternativ til det, han kalder en “nærmest panisk digitaliseringsiver, der synes at være blevet en permanent samfundstilstand”.

Jesper Balslev forklarer om baggrunden for bogen, at han over de seneste to år har arbejdet meget fokuseret på et svar på et meget enkelt spørgsmål. Vi overlader ordet til Jesper Balslev med selvsamme spørgsmål: Hvad er argumenterne egentlig for at digitalisere uddannelse i den grad og i det omfang, som vi gør nu?

– Det kan virke som et mærkeligt spørgsmål at stille i en tid, hvor vi går rundt og siger, at selve virkeligheden er blevet digital. Man kunne lige så godt spørge: Hvad er argumenterne for elektricitet, fjernvarme, tv, radio – ja, for luft og vand? Det digitale er blevet en del af alting! Men spørgsmålet er inspireret af to tilgange til viden og forskning, jeg på et tidspunkt samlede op. Den ene var: “Gør det kendte ukendt”. Der kan ske noget spændende, når man undersøger det, som normalt tages for givet. Den anden var: “Vælg et enkelt problem og tænk meget hårdt over det.” For mig var problemet det enkle, at jeg i fem år underviste bachelor-studerende i “Innovativ Kommunikation” uden at jeg synes, jeg kunne observere, at min undervisning førte til markant øget entreprenørskab, øget vidensniveau, større produktivitet, større kreativitet eller større engagement blandt de studerende.

Lav nu det T-shirt firma!

– I de fem år – og i de 20 år, der gik forud – var jeg som så mange andre en fascineret og nysgerrig bruger af alt det, som den digitale revolution tilbød af spændende teknologier, arbejdsformer, indhold osv. Jeg mente, det var meget vigtigt i min undervisning at formidle over for de studerende, at en ny virkelighed er ved at indtræffe, hvor helt andre regler gælder, og som man kun kan navigere i og udnytte, hvis man forstår, at den nye digitale virkelighed kræver et særligt mindset, siger Jesper Balslev, og fortsætter:

– En af de gadgets, jeg var mest begejstret for, var Squares kortscanner, som man kunne bestille gratis, plugge i sin iPhone og altså bruge til at modtage betaling fra kreditkort. Nu var der ingen undskyldning længere for ikke at starte sin egen virksomhed. Det var ikke længere fra tanke til handling end at få en idé til en T-shirt og så begynde at sælge. Da jeg hørte om Moocs (Massive Online Open Courses, red.), som de store eliteuniversiteter tilbød gratis, blev jeg nærmest forarget over, at mine studerende ikke helt af sig selv fulgte kurserne fx efter endt undervisning. Vidensniveauet er højt på mange Moocs, og jeg var sikker på, at det ville se brandgodt ud på LinkedIn og CV’et.

Uproduktiv frustration

– Jeg synes ikke, det er produktivt at blive frustreret over sine medmennesker. Det er ufrugtbart at blive forarget over, at alle folk ikke går til fitness tre gange om ugen, nu hvor der er fitnesscentre overalt. Det hjælper ikke noget at blive frustreret over, at der stadig er mange rygere, nu hvor nikotinpræparater er blevet så tilgængelige. Det nytter ikke noget at udskamme alkoholikere, endda i en tid hvor der tilbydes gratis alkoholrådgivning på de fleste arbejdspladser. Det er mere interessant at stille spørgsmålet: Hvad er det for nogle faktorer, der gør, at folk ændrer sig fx i form af at blive engagerede, sunde, motiverede, entreprenante mennesker?

Med den tilgang var Jesper Balslevs første øjenåbner at tjekke statistikken over antallet af iværksættere over de seneste 10 år, en periode hvor tilkomsten af iværksætterunderstøttende teknologier har været fænomenal i forhold til fx billige hjemmesider, betalingsmoduler og adgangen til “gratis”, organisk reklame på de sociale medier m.m. Men statistikkerne fortalte deres egen historie:

– Svaret var, at der ikke er sket en markant stigning. Man kunne selvfølgelig søge forklaringen i, at danskere generelt er nogen hængerøve. Men altså igen: Det er ikke et særligt interessant spor at forfølge, og den position bliver man kun et frustreret menneske af.

Guldet på bunden af et politisk rapporthav

– Metoden, jeg valgte for at besvare mit spørgsmål, var først at lede efter de gode argumenter for digitalisering af uddannelse i centrale politiske rapporter i DK, så i EU, så i OECD, indtil jeg på et tidspunkt havde opbygget et korpus af 125+ rapporter fra 1984 til i dag. Hvis jeg skal sige det meget kort, så står der i rapporterne, at der er et fantastisk potentiale forbundet med digitale læringsteknologier. Det fremgår også af korpusset, at potentialet har det med at forblive uhøstet.

– Der er et stor mænge videnskabelig litteratur på området, der bekræfter det: På et generelt niveau kan vi ikke se de øgede læringseffekter af de mange investeringer i digitale læringsteknologier. En helt tredje klase videnskabelig litteratur – hovedsaligt neurologisk og psykologisk baseret – siger, at der er mange negative indlæringseffekter forbundet med skærme, tastaturet, tablets og mobiltelefoner. Det skyldes forhold som “computer vision fatigue”, at hjernen arbejder mindre hårdt og er mere distraheret, end når man fx tager noter i hånden og ikke har en del af sin opmærksomhed rettet mod eventuelle Facebook-notifikationer, forklarer Jesper Balslev.

Stabile løsninger til en kompliceret tid

Han påpeger, at der formentlig er sket en politisk kortslutning i forhold til skabelsen af succes:

– Man tror, at andres fænomenale succes med digitalisering – som fx Google, Apple, Facebook, Amazon og Microsoft – kan kopieres, hvis man 1) bruger digitale medier, og 2) køber deres læringsprodukter. Men der er ikke meget, der tyder på, at det er vejen frem. De fleste tror, at sådan en konklusion er uansvarlig, og at jeg- og andre – dermed mener, at vi ikke tager det digitale alvorligt. Det er en forkert tolkning. Min holdning er, at vi skal opruste helt vildt på forståelsen af digitale fænomener, på forståelse af hvordan algoritmer virker, hvordan digitale tjenester gør os afhængige, hvordan forretningsmodellerne virker og hvordan det digitale forandrer store dele af økonomien osv.

– Men den bedste måde at gøre det på, er nok via brug af velafprøvede og stabile teknologier: En veluddannet, omsorgsfuld og ansvarlig lærer med faglig autoritet, gode velresearchede tekster, som man læser på papir, høje faglige krav, et studiemiljø uden distraktioner og endelig: Træning i behovskontrol. Og måske er der større udbytte i at gøre det digitale til genstand for undervisning i stedet for partout at ville gøre det til medie for undervisning, siger Jesper Balslev og afrunder:

– En vision kunne være udviklingen af teknologilaboratorier – ligesom de gamle kemi-laboratorier som man undersøger teknologier i. Og ikke kun vinderteknologierne, også dem der ikke klarede sig på markedet. Det er nok et bedre bud, end de romantiske science-fiction drømme, forvaltningen har haft travlt med at brainstorme til os de sidste 40 år.