Mentaltræner Erik Østenkjær Dipl. Psych. MFCC, er en af Danmarks mest erfarne behandlere og en af verdens mest benyttede mentaltrænere.
Tekst: Sune Jensen Foto: Erik Østenkjær
”Siden psykoterapi og sportspsykologi kom til Danmark i 70erne, har jeg arbejdet med præstationspsykologi for topatleter i hele Europa – ja, faktisk over hele verden. Sideløbende har jeg haft en omfattende praksis for mennesker med forskellige psykologiske problemer. Desuden har jeg været supervisor for en lang række behandlere og institutioner i ind- og udland.
I dag arbejder jeg indenfor fire områder. Dels som forfatter, foredragsholder og underviser på egne kurser. Dels som psykoterapeut og hypnotisør. Dels som mentaltræner for sportsfolk og sportsklubber. Det sidste område af mit arbejde er som konsulent for virksomheder, der ønsker en sund præstationskultur med arbejdsglæde og engagement.”
Hvad er det du kan?
”Det er egentligt meget nemt at sige; jeg er, af flere forskellige grunde, blevet et menneske, som er i stand til at få andre mennesker til at præstere og få det optimale udbytte af deres potentiale. Jeg kan få mennesker til at finde værdien i sig selv, deres værdi i forhold til andre. Jeg får mennesker til at samarbejde. Mit liv har gjort mig klog på at forene følelse og handling for mennesker – og så er det egentlig ligegyldigt, om det er en topatlet, en erhvervsmand, en skolepige, eller et menneske med psykologiske problemer. Jeg er meget hurtigt i stand til at ”opfange” stemninger i grupper, familier og enkeltpersoner. Den evne gør, at jeg hurtigt får ”følelsen” af og en viden om, hvor problemet og løsningen ligger.”
Hvad er det der gør, at du er god til lige netop det?
”Uha – for at forklare det, er jeg nødsaget til at dykke ned i mig selv, i min historie. Jeg er søn af en slagter og en meget kunstnerisk mor. Min mor var maniodepressiv, min søster placeret hos mine bedsteforældre. Far boede i anden by, hvor han arbejdede, og var kun hjemme i weekenden. Jeg var alene med min mor, og fra barnsben fik jeg at vide, at jeg skulle passe godt på mor indtil far kom hjem. Der ligger nok hele grundlaget for mit livslange arbejde med mennesker – jeg passer sådan set stadig på ”mor”. En anden vigtig hændelse er, at jeg selv fik en diagnose som endogen depressiv, og blev, som 13-årig, indlagt i 9 måneder på Augustenborg statshospital. Mine psykiske udfordringer gjorde, at jeg udviklede en følsomhed i forhold til andre mennesker. Jeg har udviklet et sind, der er meget modtageligt for de små nuancer i andre menneskers psyke. I min ungdom oplevede jeg det i forhold til både kærester og venner. Jeg havde meget let ved at blive dybt ulykkelig, men heldigvis havde jeg også ekstremt let ved at opleve lykke, og når jeg var glad var jeg virkelig glad. At sidde på et statshospital, blandt meget syge voksne, var skræmmende. Husk på at psykiatriske hospitaler på den tid (1961) var Gøgereden x 2. Det vil sige at frygten var i højsædet, og jeg var nødt til at udvikle en måde at tænke på, som fjernede frygten. De mentale teknikker og tankemåder jeg udviklede der har hjulpet mig livet igennem og givet mig et overlevelsesinstinkt ud over det almindelige. Jeg ved, at uanset hvor ulykkelig og hvor smertefuldt livet kan være, har jeg en vished for, at jeg altid kan komme ovenpå igen – en god viden at have med sig. Min kone siger, at jeg (som en anden Obelix) faldt i en gryde med sandhedsserum – det betyder, at jeg siger, hvad jeg ser og oplever. Oven i alt dette (for at gøre et langt liv kort), har jeg været så heldig at have mødt nogen af vor tids største psykologer, som jeg selv har været i terapi hos og senere samarbejdet med. Det har givet mig muligheden for at opleve mig selv på en anden måde. Samtidig har jeg fået fire 3-årige psykoterapeutiske uddannelser, samt min universitetsuddannelse fra Kiel.”
Hvad er det præcist, du kan gøre for mennesker med mentale udfordringer?
Mentalitet er dybest set dine holdninger til dig selv og dine omgivelser; andre mennesker, samfundet, dit arbejde osv. Derfor er mit arbejde som mentaltræner, at ændre holdninger hos det enkelte menneske. En gruppe eller et team består jo af enkeltindivider og er ikke et individ i sig selv. Det gælder et fodboldhold, håndboldhold, og i lige så høj grad teamet i en virksomhed. På holdet eller teamet der har modgang, finder du ofte holdningerne: ”vi laver noget lort”, ”det er bare ikke godt nok” eller ”vi skal forstærkes for at kunne vinde”. På det individuelle plan finder du holdningerne: ”jeg får aldrig bolden”, ”Jeg kan ikke score, når de ikke spiller mig, selvom jeg er fri”, ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre…” eller ”der er alt for stort pres på mig” og i virksomhederne kan du finde de samme negative tanker blandt medarbejderne. Mit job er at skabe en proces, hvor de negative holdninger kan ændres. Ofte ligger problemet i, at klubben eller virksomhedens ledelse ikke har indset, at de skal være foregangsmænd for den nye mentalitet. Lederne skal vide at de skaber holdningerne i klubben, i virksomheden, og hvis man ønsker en ny proces, en ny mentalitet, er kravet at ledelsen er villig til at ændre deres egne holdninger. Mit job er altså at spotte, hvor ledelsen – både holdnings- og adfærdsmæssigt – sender signaler til personalet, der giver destruktive tanker og holdninger. Lige netop her kommer mine personlige evner og min knowhow i spil. Som sagt har livet givet mig en udpræget sans for sandheden – jeg siger, hvad jeg tænker, og viser hvad jeg føler – uanset om det er rigtigt eller forkert for andre. Den evne er ubetinget nødvendig, hvis man vil skabe en ny proces. Det samme gør sig gældende, når jeg skal arbejde med individer fremfor teams. Her må jeg hjælpe klienten med at ændre holdning til sig selv og sin situation.
Hvad så med mennesker der har psykiske sygdomme?
I vores samfund er den psykiske sygdom næsten en lovløs størrelse. Hvordan definerer vi psykisk sygdom? I det nuværende system er det en diagnose, der er stillet af en psykiater efter 20 minutter. Nu er man psykisk syg, hvis man har det dårligt eller har besværlige tanker. Vi er psykisk syge, når vi er kede af det – sygdom vurderet efter at have udfyldt et skema hos lægen. Børnene kan ikke koncentrere sig, så må de jo også være syge. Spiser du for lidt eller meget? Du må være syg. Man skal vist være blind for ikke at se, at bare lidt anderledes adfærd fører til rollen som psykisk syg. Pointen er, at diagnosen medfører en identitet og en sygeliggørelse med tilhørende medicinering. I dag er diagnosen depression noget nær epidemi-stadiet, for ikke at tale om angst. Vi ved faktisk, at alt medicinen, alle lykkepillerne, i langt de fleste tilfælde, ikke har nogen som helst virkning på depressionen. Det samme gælder stort set for det meste psykofarmaka. Vi bliver nødt til at se på sindet på samme måde, som vi betragter kroppen. Kropsligt er vi jo vidt forskellige. Vi er tynde, tykke, korte, lange, skaldede, langhårede, brune, hvide, nogle mangler ben eller arme – ja, jeg kunne blive ved… Vi accepterer alle forskelligheden af menneskers udseende som almindelig mangfoldighed, og, de fleste af os, stræber faktisk efter at acceptere mangfoldighed. Men hjernen er lige så mangfoldig som vores udseende: nogen tænker hurtigt, andre langsomt, nogen er mere følsomme end andre, nogle har et iltert temperament, mens andre aldrig farer i flint. Hjernen er altså også mangfoldig – ligesom kroppen. På samme måde som vi stræber efter at respekt for mangfoldighed omkring kroppen, burde vi stræbe efter at respektere hjernens mangfoldighed. Jeg accepterer altså ikke sådan lige begrebet psykisk syg, men gerne at man har det psykisk dårligt. Faktisk har jeg stor respekt for mennesker, der har psykiske problemer. De skal naturligvis behandles, hjælpes og støttes til et bedre liv, men vi er simpelthen alt for hurtige til at erklære mennesker for syge.
Hvad gør du så med dem, som har psykiske problemer?
Grundlæggende arbejder jeg altså med viljen. Uanset problematikken, begynder jeg altid med viljestyrken, fordi den skal være der for at kunne træffe beslutninger og gennemføre løfter til sig selv om at ville ændre livsstil. Inden en sådan beslutning virkelig kan træffes, skal personen nå til en erkendelse af, hvorfor de har haft en dårlig livsstil – først da kan vi tage næste skridt. Når beslutningen er truffet, skal man træne ”vedholdenhed”, altså personens evne til at fastholde beslutningen. Tit træner jeg vedholdenheden på helt andre områder end problematikken. Det handler om skabe en række sejre, at træne hjernen og tankemønstret til at være vedholdende. Så arbejder vi videre med ”anstrengelse”: det gør ondt at forandre sig, både fysisk og psykisk. Heller ikke her starter jeg med hovedproblemet, men træner evnen til at opleve modstand, smerte og sorg. Til sidst vender vi fokus mod glæden: man må lære at tillade sig at glædes over muligheden for forandring, man må kunne glædes over erfaringer fra svære livssituationer. På denne måde sluttes ringen fra Augustenborg for mig; jeg bruger nogle af de metoder, som jeg selv overlevede ved, og som skabte grundlaget for mit gode liv.
Hvorfor er der så mange, der har det psykisk dårligt i vores samfund?
Nærvær, nærvær og nærvær! Det er min oplevelse, at netop nærværet mellem mennesker er den væsentligste forudsætning for et sundt sind. Det udvikles med en sund livsstil, som hjælpes af en sund kultur med fokus på nærvær. Vi må simpelthen erkende, at vi i denne kultur har mistet evnen til nærvær. Nærværet er forudsætningen for at kunne formidle følelser som kærlighed, omsorg, vrede, sorg og så videre. Mange vil sikkert sige at kærligheden er det vigtigste, men hvad kan du gøre med din kærlighed, hvis du ikke kan være nærværende med dem du elsker? Nærvær er limen, som binder familien, venskabet, organisationen, virksomheden og samfundet sammen. I vores tidsalder har vi bevæget os fra at være fysisk sammen, i f.eks. arbejdsfællesskaber, til at være lukket inde med vores computere i vore egne små verdener. Hjemme slæber vi smartphonen efter os og mister dermed det nærvær, der burde eksistere mellem os. På arbejdspladserne er vi begravede bag skærme og møder, altså alle andre steder end der hvor mennesker kan udvikle sig sammen. Jo, vi har skabt os et liv uden nærvær – en syg kultur der gør mennesker syge. Hvis vi skal kurere ”patienten” (kulturen), må vi erkende at vores kollektive livsstile er usunde fremfor at lægge ansvaret på det enkelte menneske.
Du er snart 69 år, hvornår holder du op?
Ikke før den dag, hvor jeg skal brændes og min aske spredes ud over Lillebælt. Jeg har et stort ønske at falde om midt i mit arbejde – slut prut; det ville være en god afslutning på et fantastisk liv.
Erik Østenkjær
Erik Østenkjær er født i 1948
Praksis: Galgebakken 13, 8680 Ry
Forfatter: 9 bøger om psykologi
Se mere på www.Østenkjær.dk