I starten af 90’erne fik Lars Møller en tanke, da han var ved at indsætte et team af jægersoldater fra 10 kilometers højde. Den tanke førte til, at han siden har arbejdet på at udvikle teams og lederskab i mange af landets store og små virksomheder og holdt hundredvis af foredrag. Volume Magazine har talt med Lars Møller om den omvendte måde at lære på, og hvad han tænker, vi alle kan lære af Specialoperationsstyrker som Jægerkorpset.
Tekst: Jesper S. Kjær Fotos: Kjeld Thomsen, Lars Møller & Mette Kildebæk
Hvad var det der skete dengang i 10 kilometers højde?
– Jeg havde selv over hundrede gange stået i samme situation som det team, jeg var ved at indsætte. Jeg havde aldrig tænkt over det på samme måde og gjorde blot, hvad jeg havde lært: Sprang ud, landede med mit team og løste opgaven. Der var ikke så meget at tænke over. Det var bare at få det gjort, for der var nogen, der regnede med os. Men det var første gang, jeg havde ansvaret for at indsætte andre, og da jeg stod og så det hele fra afstand og ikke selv skulle springe, gav det mig en helt ny indsigt. Jeg var springleder og skulle sikre mig, at alt foregik sikkerhedsmæssigt korrekt, og at jægerne kom godt af det rigtige sted. De slæbte på 70-80 kilo udstyr og ren ilt, som man indånder, og er meget farlig i forbindelse med hydraulikolie, og alt skal gøres på den helt rigtige måde. Da det lille signal-lys skiftede fra rød til grøn som tegn på, at vi måtte springe, slog det mig for første gang, hvor meget der egentlig kunne gå galt. Jeg undrede mig over, hvordan det var overhovedet var muligt for os at få mennesker til at gøre det frivilligt, for det er sindssygt farligt. Samtidig vidste jeg også, hvordan det var at være på den anden side, og at de jægersoldater, der sprang ud, ikke ville vælge noget som helst andet end akkurat det, de gjorde netop der. For her var der meningsfuldhed for alle pengene. Det er ikke for sjov, og for to år siden døde en af mine gamle kollegaer i sådan et spring under træning i USA.
Et nyt liv med teams og lederskab
En tanke begyndte at spire i mig og jeg vidste, at hvis jeg kunne udkoge essensen af den offervilje, lærevilligheden, indlevelsen, passionen, indsatsen og den ustoppelige stræben efter hele tiden at blive bedre sammen med andre jægere, havde jeg fundet noget meget væsentligt. Noget som alle virksomheder ville kunne få gavn af, og jeg begyndte at konceptualisere, studere og udvikle filosofier om team- og lederskab.
Hvad og hvorfor studerede du?
– Jeg ledte efter al den litteratur, der handlede om at skabe de stærke, selvkørende teams, der selv kunne løse problemerne, og til det skal der jo indledningsvis bruges ledere, der kunne lede ultimativt. Uden bullshit og skjulte agendaer, men med et oprigtig, direkte og produktivt lederskab, der satte retning og skabte resultater. Jeg tog således min uddannelse i en lidt omvendt rækkefølge. Først 25 år i en ekstremt praktisk verden, hvor det var meget tydeligt, hvad der virkede, og hvad der ikke virkede. Og senere var det meget let for mig at finde den litteratur og de modeller, som jeg vidste ville understøtte det meget praktiske liv, der ikke måtte gå galt, for ellers fik vi ikke alle med hjem fra operationerne.
I fem år lyttede og læste jeg konstant samtidig med, at jeg gennemførte og afprøvede mine teorier, udviklings- og træningsprogrammer af teams og ledere, og siden jeg forlod Jægerkorpset i 2009, har jeg hjulpet over hundrede forskellige virksomheder med at implementere det.
Du har også selv skrevet bøger?
– Ja, tre stykker foreløbig. Jeg udgav i 2011 en biografi på Gyldendal (Jæger 200 – med hjertet som indsats), der arbejder sig lidt ind på emnerne om flid og vedholdenhed og blev en bestseller. Den var godkendt af Forsvaret for at undgå ballade, som det var sket tidligere. Men jeg var på det tidspunkt ikke færdig med at udarbejde mine modeller om teams og lederskab. I 2018 udgav jeg så “Tænk som en Kriger – din vej til mental robusthed”. Der handler om, hvordan man kan få styr på sig selv og skabe en indre styrke.
Den måtte komme før en bog om lederskab, da det er helt afgørende at have styr på sig selv, før man forsøger at lede andre. I 2020 udkom bogen “Ultimativt Lederskab – din vej til stærkt samarbejde”, der er en selvstændig opfølger, og den afdækker det, jeg mener, man skal vide om lederskab for at kunne skabe det stærke team og samtidig udvikle sit eget lederskab effektivt.
Med din baggrund, hvad synes du så vi kunne være lidt bedre til i dag?
– Samlet set er menneskeheden enormt klog og kompetent. Vi kan flyve til Mars og fjernstyre robotter, der gennemfører videnskabelige undersøgelser på hundrede af millioner kilometers afstand. Vi kan bygge kæmpebroer over fjorde og bælter og bygger kunstige øer. Det er utroligt, hvad menneskeheden præsterer og skaber. Men som mennesker bliver vi mere og mere smalle og højtspecialiserede i vores viden og kompetencer, og mange mennesker, der spiser bacon, har aldrig set en levende gris. Vi kan reelt ikke klare os i naturen længere, og vi er overbevist om, at motion skal foregå i et center inden døre. Vi bliver mere og mere unaturlige, og det er ikke sundt.
Det unaturlige og uforståelige
– Vi lagde heller ikke rigtigt mærke til det, da algoritmerne overtog. Pludselig var det ikke længere den bankmand, vi havde haft i 22 år, der afgjorde, om vi var stabile og solide nok til at låne til et nyt fyr. Vi opdagede heller ikke, da selvangivelsen ikke længere var “selv”, men var forud-tastet. Det er algoritme der styrer meget i vores hverdag. Sociale medier fortæller også konstant (Og særligt unge, uerfarne og formbare mennesker) hvad succes er, og vi ser glansbilleder af perfekte mennesker og stupide smalsporede “influencers” perfekte liv og deres versioner af succes. Når man sammenligner, opdager man hvor lidt, man selv har opnået, og hvor lidt man selv er, i forhold til alle andre. Det bliver vi syge af! Det er fake news af højeste karat. Alle mennesker uden undtagelse har det svært i perioder, og kærligheden er stadig et spørgsmål om kompromis, og det, man giver, mere end det, man kan få.
Der er enormt meget i vores samfund, vi ikke længere forstår. For at arbejde på et lager skal man nu have et hav af AMU-kurser for, at man må trække rundt med en palleløfter, og man må ikke bære mere end 16 kilo ad gangen, selvom vores krop er skabt til at bevæge sig, løbe og løfte. Jeg synes, vi fokuserer for meget på uvæsentlige ting og er alt for bange for at tage de vilde anderledes beslutninger selv. Dem, som ingen andre har taget. Og succes skal måles på, om man får gjort det, man lover sig selv og sine nærmeste, og om man forfølger sine drømme. Hvis ikke vi gør det, kommer vi til at ærgrer os den sidste dag. Man skal helt bestemt udvikle sin egen mentale robusthed, så man bevidst kan vælge noget fra, hvis man ikke vil ende som en, der ikke forstod, men bare gled med.
Et nyt kapitel – igen
Hvad byder din fremtid på nu?
– Jeg synes, ikke man skal stå stille. Jeg har selv for nylig skiftet spor igen. Jeg blev i foråret opmærksom på en meget spændende People Development-stilling ved den aalborgensiske virksomhedskomet ”Shaping New Tomorrow”, som tændte mig helt vildt. Den søgte og fik jeg. Jeg udvikler stadig teams og lederskab, men har sluppet mit liv som selvstændig. Nu sker det et fast sted, og der er masser at tage fat på. Alle mine ideer, koncepter og erfaring kan jeg bruge her til at styrke organisationen, der ekspanderer vildt hurtigt. Det passer mig vildt godt, og lige nu er jeg i gang med en Leadershipuddannelse for vores Shaper Team Leaders. Det er en ung og meget dynamisk virksomhed, der arbejder med alle de værdier, jeg også selv har arbejdet med, siden jeg var 20 år. Her er can-do attitude, et meget innovativt Growth Mindset, og vi siger sandheden til hinanden – selvfølgelig med kærlig hilsen.
4 HURTIGE TIL LARS MØLLER
Livret?
– Alt med Bearnaise sovs!
Hvor finder du glæde og inspiration?
– Det gør jeg altid i naturen. Jeg elsker særligt Alperne og er glad for, at de er så tæt på.
Hvad siger du til tilbagetrækningen fra Afghanistan?
– Jeg kan desværre kun bakke tilbagetrækningen op. Jeg har selv arbejdet i Afghanistan af mange omgange, og vi har fået indført en ny standard, som folket ikke glemmer de næste 20 år. Men den helt store forandring kom aldrig. Det er ikke vestens skyld. Det er lige så meget afghanernes eget valg. Et oprør, den store og grundlæggende forandring skal komme indefra og være drevet af Afghanerne selv. Desuden er der en meget større trussel længere imod øst, som det er vigtigere, vi har fokus på nu.
Hvem er dit forbillede?
– Mit forbillede er helt klart Winston Churchill. Han var en sej mand, der virkelig turde sige de store ord og også følge dem op med handling. Han gav aldrig op, og vi har meget at takke ham for. Og så kunne han lide champagne og trænede flittigt på sin kommunikation, der ikke altid kom flydende til ham så let, som vi tror.
LARS MØLLER
• Lars Møller er 59 år
• Født og opvokset i København
• Bor i Himmerland med to børn, Mikkel og Sophie, og er kæreste med Susanne fra Aarhus
• 25 år i Jægerkorpset som senior sergent
• Har været på 5 forskellige landshold (orienteringsløb-discipliner, triathlon og Cross Country løb)
• 12 år som selvstændig forretningsudvikler
• People Development i Shaping New Tomorrow