“Mit liv er et evigt opgør med status quo”

1. oktober 2017

Tekst: Sune Jensen Foto: Thomas Howalt

Imran Rashid er speciallæge i almen medicin, IT-iværksætter, Innovationschef på landets største kæde af privathospitaler Alris-Hamlet og senst forfatter til bestselleren ‘SLUK – kunsten at overleve i en digital verden’

Hvorfor blev du egentlig læge?

‘Mine forældre kom til Danmark i 60’erne fra Pakistan. Her var de vokset op i en kultur, hvor uddannelse i den grad ansås som en af vejene til at få en bedre livskvalitet. Min far har for eksempel altid sagt, at alt kan blive taget fra en – undtagen ens uddannelse. Selvom jeg aldrig er blevet pacet, har der nok altid ligget et implicit ønske og håb fra mine forældre op gennem min barndom om, at jeg skulle vælge en uddannelse, der kunne give mig gode kort på hånden. Muligheder, som var bedre end dem, som de i sin tid flyttede hertil for, da de for så mange år siden forlod deres hjemland i jagten på en bedre fremtid. Et utrolig uselvisk valg fra deres side, som jeg selvfølgelig den dag i dag er utrolig taknemmelig over.

Hvorfor blev du it-iværksætter?

‘Ja, det er også et godt spørgsmål. Historien bag dette er egentlig ret interessant og sikkert ret lærerig for mange andre iværksættere. I sommeren 2011 endte jeg nemlig med at tilbringe en del tid sammen med en civilingeniør i datateknologi, da vi stillede op til DM i Bordfodbold sammen.

Her fortalte jeg bl.a. om de udfordringer, som jeg oplevede i mit daglige virke, mens Andreas, som min makker hed, beskrev de løsninger, som han ville løse det på ved hjælp af sin teknologiske indsigt. Disse samtaler skabte en faglig krydsbefrugtning, hvor jeg langsomt fik større og større indsigt i hvilke muligheder, der kunne ligge i at kombinere teknologi og lægefaglighed. Det mundede ud i et fejlslagent IT-projekt, hvor jeg brugte næsten 1 mio. kroner på at få udviklet en kæmpe IT-platform, der viste sig at være baseret på en teknologi, som blev udfaset året efter.

Interessen for IT var dog blevet vakt for alvor og jeg havde bl.a. lært fra mine besøg i Silicon Valley hvor vigtig en del teknologi udgør i løsningen af nogle af de store problemer i verden.

Kunne du så bruge disse tech-erfaringer til noget i dit lægelige virke?

‘Ja bestemt. Det betød bl.a., at jeg nu havde fået en langt større mental værktøjskasse, når jeg som læge skulle afhjælpe folks helbredsproblemer. Eksempelvis kunne jeg finde på at ordinere, at folk skulle tage billeder af deres sår dagligt, hvis de var startet op i behandling for infektioner mv. eller at de med fordel kunne bruge diverse apps til at holde styr på søvn, deres væskeindtag mv. Denne teknologi interesse var også stærkt medvirkende til, at jeg i 2014 blev ansat som Innovationschef på Aleris-Hamlet Privathospitaler, hvor jeg bl.a. var med til at udvikle konceptet Videodoktor, der var det første kommercielle sundhedstilbud i Danmark hvor man kunne videochatte med en familielæge ved behov.

Du har for nyligt udgivet bestselleren ‘sluk’ – hvad handler den om?

‘Kort fortalt har jeg afdækket hvad, der egentlig sker i mødet mellem smartphonen og menneskehjernen. Ideen til bogen udsprang dels af de observationer jeg har gjort mig over de senere år, hvor jeg har siddet halvdelen af tiden som læge og halvdelen af tiden som innovationschef.

Her oplevede jeg, at en stor del af de helbredsproblemer, som mine patienter oplyste om med stor sandsynlighed kunne henføres til den teknologi, som de havde i deres liv. Problemer som søvnbesvær, koncentrationsbesvær, stress osv. Hovedet på sømmet var da min datter en dag kom hjem og proklamerede, at hun gerne ville have en smartphone. Der gik det op for mig, at jeg var nødt til at sætte mig grundigt ind i, hvad en smartphone ville kunne gøre ved et barns hjerne før jeg bare gav efter. Problemet er jo, at vi lever i en verden, hvor vi på under ti år er gået fra 0 til 3 mia. smartphones uden at nogen aner hvad langtidskonsekvenserne er. Og man behøver ikke en phd-grad for at kunne observere, at verden har forandret sig voldsomt. Dels på grund af den personnære teknologi som iPads og smartphones men i lige så høj grad på grund af væksten i de sociale medier, hvor 2 mia. mennesker fx dagligt er Facebook.

I bogen har jeg med afsæt i den seneste forskning indenfor hjerneudvikling, bevidsthed, motivation, biokemi prøvet at sandsynliggøre, hvad konsekvenserne for mennesker kan være og ikke mindst hvilke faldgruber, som jeg ser.

Hvad ser du som det største problem?

Ret beset er det største problem vel egentlig, at vi har oplevet en så ukritisk eksplosion i forhold til udbredelsen af den personnære teknologi uden egentlig helt at forstå, hvad vi reelt set har brug for. Et eksempel på denne virkelighedsfjerne udvikling er brugen af de sociale medier. Her viser forskning for eksempel at jo mere man bruger medier som Facebook, Instagram og Snapchat jo mere ensom føler man sig. Det er jo både paradoksalt og problematisk, særligt da man i USA i disse år oplever en markant vækst i antallet af selvmord samt depression blandt unge, der er født mellem 1995-2012. En generation, der refereres til som iGen, da de aldrig rigtig har kendt til et liv uden skærme. Min research viser ligeledes at der er tale om et kontrolleret eksperiment drevet af kommercielle interesser og Big Data, hvor de store tech-firmaer helt bevidst er i færd med at forme vores adfærd, så vi brugere mere og mere af vores vågne tid på deres platforme. Uanset om dette tidsforbrug måtte konflikte med vores egne bevidste ønsker.

Problemet er, at de metoder der anvendes er så effektive, men samtidig så umærkelige, at vi ikke ser den måde, som vi manipuleres på. Særligt behavior design, hvor man designer teknologien, så den præger menneskers adfærd med skræmmende effektivitet. Udfordringen er især at den største del af denne påvirkning finder sted på et ubevidst niveau, så vi over tid ‘opdrages’ af vores telefoner til at gøre som vi plejer. Man kan ikke reagere på noget, som man ikke er fuldt bevidst om, hvorved at forbruget og opmærksomhedstyveriet når at antage monstrøse dimensioner. Det anslås at teenagere i dag tjekker deres telefoner opimod 150-200 gange dagligt! Min anke går på, at ingen kan koncentrere endsige opbygge kompetencer, hvis man forstyrres så ofte.

Hvad er så dit bud på en løsning?

I anden halvdel af bogen fokuserer jeg på, hvordan vi som mennesker kan blive bedre til at prioritere de vigtige ting i livet og ikke mindst lære at forpligte os mere til dem. Men det, som går forud for alt andet er bevidstgørelse om disse ting.

Som sagt kan man kun reagere på noget, hvis man observerer, at det konflikter med noget, som er vigtigere for en. Problemet med det globale opmærksomhedstyveri er, at vi gradvis vænner os til den konstante distraktion, så vi til sidst mister så væsentlige evner som fordybelse, empati, koncentration og singletasking. Skal vi som individer genvinde noget af dette snigende kontroltab, er det vigtigt, at vi starter med en massiv bevidstgørelse, hvor vi på samfundsniveau begynder at forholde os langt mere kritisk til hvad teknologien vil os – og hvad vi har brug for. Digitaliseringen er ustoppelig og kan ikke skrues tilbage. Men hvor de sidste 10 år har handlet om hvad teknologien indeholdt af muligheder, så er mit store håb, at de næste 10 år kommer til at fokusere mere på, hvad mennesker har brug for. Ultimativt handler det jo om at mennesker anvender teknologi til at blive bedre mennesker. Fejler vi i denne opgave, bliver det i stedet teknologi, der anvender mennesker til at skabe større virksomheder.

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Drømmen om verdensklasse vin og caviar

Michelin-hærdet køkkenchef giver nyt liv til tangkrogen

Ny hattenæs: En genopstået perle i skoven

Yngre generetioner finder drømmeboligen i udlandet

Helhedsplan for hus & have

Ny ledelse i spidsen for 110 år gammelt badehotel

Drømmeboliger for alle

Det bedste Barcelona – som kun de lokale kender 

Galleri Nijenkamp

Fra jægersoldat til nye roller i livet

Søg