Mangaard Travel Group arrangerer rejser over hele kloden, og særligt USA-turene nyder stor efterspørgsel. Det handler om at skille sig ud med nye idéer, om ekspertise og ekstra service. Og så handler det om at give ro og tid til oplevelser. Tid til at pakke kufferten ud.
Tekst: Rune H. Jensen · Foto: Mangaard
Nogle vil gerne rejse jorden rundt på 80 dage og følger i de skræddersyede fodspor på Jules Vernes’ Phileas Fogg. Andre foretrækker en kør-selv rejse med frihed til impulser og svinkeærinder. Andre igen – og det gælder en hel del – vælger Mangaard Travels specielle og selvopfundne rundrejse ”USA – Best of the West”, når rejselysten melder sig.
Basebyer og kufferttid
Vi befinder os i et halvkoldt Aabyhøj og taler med Mangaard Travel over en kop nybrygget kaffe. Der er umiddelbart langt fra Aarhus til Alcatraz – godt 8.600 km og adskillige grader Fahrenheit – men tricket er, at man måske i virkeligheden kan nå meget og mere på 14 dages rejser, hvis man tager det roligt:
– På turene til det vestlige USA søsætter vi den nye idé, at gæsterne har base i få byer – Los Angeles, Las Vegas og San Francisco – i løbet af den to uger lange rejse. Og så tager man de dagsudflugter ud til forskellige andre byer og seværdigheder, man ønsker, men vender altid hjem til basisbyen igen. Det giver ro, og det betyder meget, at der ganske enkelt er tid til at pakke kufferten ud, forklarer Henning Schødt, Produktions- og Marketingansvarlig hos Mangaard Travel.
Desuden har ”Best of the West”-turene danske rejseledere tilknyttet, som gode samarbejdspartnere og amerikanske turoperatører i USA formidler. Og det har større betydning, end man måske umiddelbart skulle tro:
– Man får mere for pengene med danske og dansksprogede rejseledere. De er på hele tiden, 24 timer i døgnet og står fx for at arrangere fællesarrangementer om aftenen, så man ikke bare sidder på hotelværelset. I det hele taget er service en spidskompetence hos os – vi er ekstremt opmærksomme på god service både med hensyn til rejseledere, arrangementerne og hele princippet med basisbyer, fortæller Henning Schødt.





Næste stop: Hollywood, Grand Canyon og Alcatraz
Turpakkerne til det vestlige USA omfatter bl.a. besøg i Los Angeles, Hollywood, Venice Beach, danskerbyen Solvang, Las Vegas, Grand Canyon Nationalpark, Death Valley, San Fransicso, Yosemite Nationalpark og Napa Valley. Det er nu tredje sæson, at Mangaard Travel arrangerer rejserne til USA, de er oppe på 12 afgange om året, og sommerafgangene i juli og august er for længst helt udsolgte, mens turene i september, oktober og november venter forude:
– November er en meget populær afgang. Det har overrasket os, at en sådan off season-tur er så efterspurgt. Men måske trænger danskerne bare til at komme væk fra novembermørket, siger Henning Schødt.
Best of the East
Seneste skud på USA-stammen er rejser til den østlige del af landet. Princippet med basisbyer er det samme, og på disse ture gælder det Boston, New York og Washington D. C. med dagsudflugter til naturoplevelser og historiske landemærker – såsom vandfaldet Niagara Falls og slagmarken i Gettysburg, hvor præsident Abraham Lincoln under den amerikanske borgerkrig i 1863 holdt sin epokegørende tale.
– Det er første gang, vi prøver konceptet ”Best of the East” af som følge af successen med Vest-rejserne. Der er foreløbig planlagt fire ture til østkysten i 2015, og der er allerede pænt booket op, fortæller Henning Schødt.
Golfrejser og skræddersyede kør-selv ture
En anden USA-nyskabelse fra Mangaard Travel er golfrejserne til Florida. Her bor man i et golfhus med egen pool og kan benytte golfbanerne på selve området uden at betale de dyre greenfees. Disse ture er selvsagt især velegnede og populære blandt familier eller 2-4 par, der her kan bo og dele golfoplevelserne sammen.
Og så arrangerer Mangaard Travel også skræddersyede kør-selv ture, bilferier i USA. Turene er tilrettelagt af førende eksperter, omfatter kørselsvejledning, råd om seværdigheder og giver overordnet frihed til variationer og mulighed for at lægge ekstra nætter ind. Endelig har Mangaard Travel også rundrejser til både USA og Canada med guide. Destinationerne på East-West-rejserne tæller bl.a. østkystens New York og Washington D. C. samt vestkystens Los Angeles og San Francisco.
Det klare modsvar
Rejseløsningerne til USA er mange, og konkurrencen er hård i rejsebranchen, som navnlig i disse år er i hastig udvikling på baggrund af internettets dominans og større forventninger. Men hos Mangaard Travel er modsvaret klart. Det handler om at prioritere ekspertisen og erfaringen. Om at give kunden muligheden for at skræddersy turen til de individuelle behov, yde ekstra service og tilføre nytænkning, som det er tilfældet med Vest-, Øst- og golfrejserne. Fordi der skal være tid til frihed og oplevelser. Tid til at pakke kufferten ud.


FAKTA
Mangaard Travel Group blev grundlagt i 1992 af Hans Mangaard Virksomheden koncentrerede sig i mange år om erhvervsrejser, som stadig er det væsentligste arbejdsområde Siden 2009 har ferierejser til USA – både individuelle og rejser med dansk eller engelsktalende guide, udviklet sig til et markant fokusområde I dag arrangerer virksomheden rejser til det meste af verden, herunder bl.a. Australien, Canada, Cuba, Island, Kina, New Zealand, Sydafrika og USA.
Se mere på www.mangaard-travel.dk