Noir Licorice har set dagens lys – en elegant cremelikør, der lader den dybe, intense smag af lakrids træde frem i første parket og giver plads til at nyde livets gode øjeblikke.
Tekst: Rune H. Jensen Foto: Noir Licorice
NOIR Licorice er det nye skud på stammen fra Strandgaarden Wine & Spirit, der specialiserer sig i udvikling, import og salg af vin og spiritus. Og den lille, eksklusive NOIR Licorice med rødderne solidt plantet i lakrids er ikke et shot som andre spiritusprodukter med smag af lakrids, men derimod en mere elegant drik til livets gyldne stunder:
– NOIR er først og fremmest et lakridsprodukt til lakridselskeren. Den spiller på et aromafællesskab mellem mørk rom og råklakrids, og smagen af NOIR er en intens, ren og længe- varende oplevelse velegnet til den, der køber luksuslakrids som andre køber dyr chokolade. NOIR er ikke et shot, man drikker mange af i træk, men en perfekt ledsager til en hjemlig aften foran pejsen eller som afrunding til kaffen oven på et hyggeligt middagsselskab, fortæller Kristoffer Wendelboe Jensen fra Strandgaarden Wine & Spirits.
Den intense smag af lakrids
Han forklarer, at NOIR’s flødecreme først giver en blød og cremet smagsoplevelse i munden understøttet af de sarte toner af mørk rom, og dernæst sødmen og den mere intense, lange eftersmag af sand kvalitetslakrids. Der er noter af både jamaicansk og caribisk rom, som tilfører NOIR en nuanceret og subtil smagsprofil udviklet særligt til forfinelse af den dybe smag af rålakrids.
– Det handler om nydelse, om de dybere aromaer, om smagen af lakrids. Der er noget diskret luksus og et feminint touch over NOIR, der gør den velegnet til de gode stunder i livet. Det er ren hverdagsluksus og forkælelse, og det har været hele øvelsen virkelig at få lakridssmagen frem i den rigtige balance, så man netop kan nyde den fulde oplevelse af lakrids.

Den helt rigtige formel
Strandgaarden Wine & Spirit har selv forestået udviklingen af NOIR. Mens selve den overordnede smagsretning ikke var vanskelig, har udfordringen været at finde den helt rigtige formel og vinkling af smagsnoterne, som er blevet til NOIR.
Det er ikke tilfældet, at “NOIR” henviser til natten, til essensen af lakrids og en mørk, fyldig smag. Lakridssmagen er udtrukket fra lakridsrødder fra USA og Mellemøsten med varmt vand og derpå kondenseret til et pulver, der bevarer den intense og længevarende rene smag af lakrids, som får NOIR til at skille sig ud fra andre alkoholbaserede lakridsprodukter.
FAKTA OM LAKRIDS
Lakrids fremstilles af saften fra rodudløberne på lakridsplanten (Glycyrrhiza glabra).
Lakridsplanten vokser og dyrkes i et bælte fra Nordafrika over Mellemøsten til Kina, hvor man helt tilbage til år 2.300 f.Kr. har dokumentation for lakridsens status som en “magisk” plante, der kan genskabe ungdommens kraft.
Både de gamle grækere og egyptere har brugt lakridsen som naturmedicin mod bl.a. astma, hoste og brystsmerter, ligesom den helt op til moderne tid blev anvendt i medicinske sammenhænge.
Lakridsrødderne er modne til høst efter tre til fire år, hvorefter de tørrede og pressede rødder knuses og koges i vand. Derpå koger man saften ind til rålakrids, der efterfølgende kan forarbejdes • Lakrids har over det seneste tiår opnået stor popularitet i Nordeuropa, der har en kulturel forkærlighed for den markante smag. I dag er lakrids ikke blot en obskur ingrediens i high-end køkkener, men bruges også som krydderi i mange hjem. Også drikkevarer bruger lakrids som smagsgiver, og især afarterne med den intense, rå lakridssmag vinder frem – karakteristika der netop er hjørnestenen i NOIR Licorices smagsunivers.
Nye perspektiver med lakridsen
– Lakrids har for alvor vundet indpas og efterhånden fundet sig et naturligt leje, hvor den nu også anvendes i gastronomien som et smagskrydderi både på finere restauranter og hjemme bag kødgryderne. Nu fører vi den et skridt videre og bringer nye perspektiver af nydelse ind i smagsuniverset med en eksklusiv cremelikør, og markedsinteressen viser da også, at der er efterspørgsel på lakridsen i de nye omgivelser, som vi præsenterer med NOIR – den fortættede ægte smag af lakrids i en kompakt, diskret og charmerende flaske, der indfanger essensen af produktet.
– NOIR er ikke bare et nyt take på et kendt produkt. NOIR er først og fremmest en premium lakridslikør, hvor fløde og mørk rom formidler den dybe, intense og nuancerede smag af rå lakrids i en unik likør. Det er en mørkere, rigere lakridscremelikør, som man kan nyde sammen med gode venner eller kæresten, man kan bruge den som tilbehør til en isdessert – eller man kan også bare helt lade være med at dele, smiler Kristoffer Wendelboe Jensen.
Se mere på www.noirlicoricecream.com
STRANDGAARDEN WINE & SPIRIT
Strandgaarden Wine & Spirit sælger vin, spiritus og mineralvand m.m. både til det danske marked, som eksport og tax free. Virksomheden har i dag ca. 25 medarbejdere, og direktør er Kristoffer Wendelboe Jensen.
Firmaets historie går helt tilbage til 1833, og i dag er Strandgaarden en af landets største importører og distributører af vin og spiritus. Virksomheden repræsenterer en række af verdens førende vinhuse og spiritusmærker.
Siden 1991 har firmaet desuden udviklet og ekspanderet på mærkevaresiden. High-end lakridscremelikøren NOIR Licorice er seneste eksempel på Strandgaardens egenudviklede mærkevarer.
NOIR Licorice Cream fås i Bilka, udvalgte Meny forretninger, specialforretninger samt på: www.bevco.dk