Hos vinhandelen Winesomm går man gerne langt for at finde en ’outstanding’ vin, og derfor er det ikke her man finder de store partier, men derimod de unikke flasker.
Tekst: Morten Buckhøj Fotos: Claus Smed
For nogle handler vin om at få ’noget godt i glasset’ en lørdag aften, for Søren Riskjær Larsen handler det om passion. Han ejer online-vinhandelen Winesomm – ja, det er en sammentrækning af ’wine’ og ’sommelier’ – som han stiftede i 2019. I bagagen har den 52-årige fynbo fra Odense en uddannelse indenfor vin i WSET-regi.
WSET er en forkortelse for ‘Wine & Spirit Education Trust’, og er den måske mest anerkendte udbyder af vinuddannelser på verdensplan.
Hos Winesomm finder man ikke de gængse og gennemsnitlige vine. Søren Riskjær Larsen gør en særlig dyd ud af at finde helt særlige producenter og når han køber ind, er det som oftest blot små partier – og gerne fra producenter som ingen andre herhjemme tilbyder. Han er således den eneste i Danmark, der kan tilbyde de fremragende Barolo-vine fra Guiseppe Rinaldi; et vinhus, der ligger i Top5 i segmentet.


Vild med vin
Søren Riskjær Larsen er ikke som man måske skulle tro sommelier. Han siger selv, at han indtil for få år siden bare var en ’glad amatør’, der var meget interesseret i vin. En interesse, der går helt tilbage til dengang, at han ikke en gang lovligt måtte købe en flaske vin. Hans afgangsopgave i Folkeskolen var om vin.
Han har etableret sig som forretningsmand indenfor investeringer, ejendomme og restaurantdrift. Winesomm er produktet af hans personlige passion for vin kombineret med forretningsmandens helt særlige glæde ved at opbygge forretninger og få dem til at blomstre. Og den fynske vinhandlers hjerte banker i en helt særlig takt for italienske vine og især for Barolo.
Produkt over pris
Winesomm eksisterer kun som online-butik, men man kan være helt sikker på at det man køber, er af højeste kvalitet.
Søren Riskjær Larsen har selv smagt alle vine, og står inde for kvaliteten. Selvom ’pris’ er en faktor – det er det altid, siger han – så handler det hos Winesomm i langt højere grad om produktet, og det er her hvor Winesomm adskiller sig i mere eller mindre grad fra andre vinhandlere.
Søren Riskjær Larsen rejser ikke rundt i vinverdenen for at finde en producent eller en vin, han kan sælge på et godt tilbud for 12 flasker. I stedet søger han producenter af højeste kvalitet; nogle store og velkendte, andre små og udenfor ekspertkredse ukendte. I nogle tilfælde finder han vine, hvor han måske kun kan få 40 flasker, eller seks flasker. Det handler altid om produktet fremfor prisen. Prisfaktoren kommer først ind i billedet i næste led, for ifølge Søren Riskjær Larsen afspejler prisen næsten altid vinens kvalitet, og begrebet ’en god pris’ handler primært om man kan sælge den samme vin billigere end andre steder.


Smagekasser fra udsøgte producenter
Hos Winesomm spænder priserne fra omkring 170 pr. flaske til en enkelt flaske til 18.000 kr. Der er mange eksklusive vine i sortimentet til flere tusind kroner flasken, men flest i et prisleje mellem 250 og 1.500 kroner, som er i det niveau hvor de fleste af Winesomms kunder befinder sig. Kundekredsen er, fortæller Søren Riskjær Larsen, dem, der har en mere end almindelig interesse for rigtig god vin. Det væsentligste er, at vinene altid er pengene værd, uanset om det er en vin til 300 kroner eller en til 4.000 kroner.
Inden længe nærmer vi os julen, og i år vil Søren Riskjær Larsen prøve noget nyt. Han har samlet forskellige smagekasser, som giver vinentusiasten nogle spændende oplevelser.
Det kan for eksempel være fire-fem forskellige vine fra den samme udsøgte producent, eller flere årgange af den samme flaske. Winesomm har fundet nogle producenter, som stort set ikke er til stede på det danske marked, men som er af meget høj kvalitet. Den ene er Mario Giribaldi, den anden Brangero, begge fra Piemonte. Begge producerer udsøgte vine; Brangero måske et halvt niveau højere, hvilket så også afspejles i prisen. Det er et produkt, som Søren Riskjær Larsen forventer sig en del af.



Investeringsobjekt
Det sker af og til at Søren Riskjær Larsen får en bunden opgave med at skaffe en sjælden vin til en kunde, og her trækker han på sit brede netværk af brokers i branchen. Flere af de mest eksklusive vine bliver købt på vinauktioner, og vin er i dag en god investering.
Ifølge Søren Riskjær Larsen er alle high end-vine i dag investeringsobjekter, og han har selv gode erfaringer med vininvesteringer, der som han siger, kan sammenlignes med en aktie.
En af de vintyper, der er et særdeles interessant investeringsobjekt, er champagne, fordi det kan holde sig i rigtigt mange år. Champagne er et marked, som Winesomm allerede gør en del ud af fordi det ligesom rosévine er meget årstidsbestemt, men som Søren Riskjær Larsen har planer om at videreudvikle yderligere for – som han siger; Champagne kan man altid drikke!
Mere information på www.winesomm.dk