Smag & spor fra jord til bord

1. december 2014

De 5 Gaarde forener århundreders traditioner med det mest moderne inden for sit felt. Det er danske råvarer med sporbarhed, der får kyllinger, brød og øl til at smage, som mange har glemt, det kan smage.

Tekst: Rune H. Jensen Foto: De 5 gårde

Forædling af råvarerne

De fem historiske godser og herregårde Constantinsborg, Frijsenborg, Gyllingnæs, Wedellsborg og Schackenborg har siden 2001 indgået koncept- og produktionssamarbejdet omkring De 5 Gaarde. Drivkraften er ønsket om en langt bedre forædling af kvalitetsråvarer fra gårdene til produkter af høj kvalitet og til en fair pris til de danske forbrugere. Og som en faktuel understregning af kvaliteten er alle gårdene Global Cap-certificerede (det internationale kvalitetsstempel på verdensomspændende godt landmandsskab, red.).

Bedre smag og åben sporbarhed

Og så er smagen i øvrigt et kardinalpunkt hos De 5 Gaarde: “Vi vægter smagen højt hos os. Den er i højsædet i alle vores produkter. Råvarerne har en sporbarhed, der ærligt fortæller historien omkring produktet, og hvor tingene kommer fra. Det er autencitet, og sporbarheden og vores certificering understreger, at der er passet godt på råvarerne, afgrøderne, dyrene og medarbejderne”, siger Niels Hasselholm, direktør hos De 5 Gaarde.
Han forklarer, at virksomheden siden etableringen i 2001 har haft sporbarheden som centralt kvalitetskriterium. Og at samme sporbarhed, som De 5 Gaarde fra starten har efterlevet, nu korresponderer fuldstændigt med udviklingen og detailhandlens indstillling anno 2014. ”Vi er blevet indhentet af tiden på den fede måde”, som Niels Hasselholm udtrykker det.

“Samtidig er det vigtigt for forbrugerne, at det er danske råvarer fra danske landbrug. Det giver endnu større fødevaresikkerhed, fordi vi herhjemme har skrappere lovkrav end i fx vores nabolande. Med os ved man, at råvarerne stammer fra Danmark og de fem godser og herregårde”, siger Niels Hasselholm.

Et kinesisk eventyr

De 5 Gaarde oplever nu også succes i Kina, netop fordi virksomheden fortæller den skandinaviske historie om fødevaresikkerhed, sikker certificering og god smag. Ifølge Niels Hasselholm har 80-90 % af kineserne ikke tiltro til egne produkter, mens danske produkter derimod har et rigtig godt ry og kontrollerbar kvalitet. Derfor har de 5 Gaarde også fået en sikker fod indenfor på det kinesiske marked og forventer yderligere ekspansion i de kommende år.

Spor din snaps!

Herhjemme i Danmark er det netop nu julesæson, og det er oplagt at rette blikket mod et eksempel som Schackenborg Egesnaps efter idé af H.K.H. Prins Joachim. Grundingrediensen i snapsen er bygmalt fra De 5 Gaarde, kildevand fra den jyske hede – og så egetræ fra Gallehus skov, der hører under Schackenborg Slot. Der er således en tilsat egepind herfra, der bidrager til den unikke, bløde og runde smag.

Den gyldne farve stammer udelukkende fra egepinden, og intet andet end rene råvarer er tilsat. På bagsiden af snapseetiketten er der desuden et gammelt skovkort med GPS-koordinater, så du kan finde frem til præcis det sted, hvor egetræet i din Egesnaps kommer fra, og selve stedet er fysisk afmærket med en lille messingplade. Alt i alt omgiver det smagen af den slanke Schackenborg Egesnaps med en fortælling om autentiske rødder i det danske landskabs historie.

Specialøl med specialnavne

Også De 5 Gaardes special- og juleøl er kendetegnet ved en gylden farve og en fyldig, rig smag. Der er lagt vægt på den naturlige maltsmag, og maltet lagres længeres end normalt, hvilket resulterer i netop den gyldne farve. Serien af halvliters øl består af den mørke specialbryg TIDO, luksusbryggen DIDRIK, pilsneren ORLA, påskebryggen HANNIBAL, julebryggen JULIUS og endelig specialbryggen FALLE. Som et kuriosum er alle øllene navngivet efter personer, der har haft deres gang på et af de fem godser og herregårde, og historien bag fortælles på etiketterne af flaskerne med de specielle navne.

Herregårdskylling fra Frijsenborg

De 5 Gaarde har også danske, salmonellafri og smagsrige kyllinger på programmet. De stammer fra Frijsenborg og er rundet af en unik historie, en særlig foderblanding med hvede og majs fra egne marker og – igen – fokus på sikkerhed for forbrugeren. Resultatet er en saftig kvalitet med god kødstruktur og smagsrigdom i diverse udskæringer eller som hele kyllinger.

Og igen er det alfa og omega for virksomheden, at kyllingerne er vokset op under gode forhold med bevægelsesfrihed i en tør, varm stald med døgnrytme og fri adgang til foder og vand.
De 5 Gaarde er kort sagt historien om danske mad- og drikkevarer fra fem traditionsrige godser og herregårde, der samler smag, sporbarhed, kvalitetsråvarer og fødevaresikkerhed i ét – til en fair pris og med masser af dansk historie i bagagen.

Se mere på www.de5gaarde.dk

Del artiklen:

Relaterede indlæg

Havrum: Lokalt hjerte og klassiske smage ved vandkanten

Det handler om at kunne være til stede – i nuet, i naturen og med dem, man holder af.

Drømmen om verdensklasse vin og caviar

“Det har aldrig handlet om stjernerne for mig” – en restaurant med lokal forankring og innovativ bæredygtighed

Michelin-hærdet køkkenchef giver nyt liv til tangkrogen

Ny hattenæs: En genopstået perle i skoven

En familie, der tænkte ud af boksen og ændrede vinbranchen

Private dining på feinschmecker-niveau

Kulinariske total oplevelser i naturen

Tastebuddies – Det handler om smag

Søg