Interessen for vin, delikatesser og markedsføring blev startskuddet til at Bent Klenke Christensen for tre år siden åbnede TasteBuddies.dk
Tekst: Morten Buckhøj Fotos: TasteBuddies
Go’ vin, go’ mad og go’e venner. What’s not to like!
Mad, vin og venner er hvad TasteBuddies handler om. Det er en vin- og delikatesseforretning, som har eksisteret i snart tre år online, og som sidste år fik et ekstra ben, da Bent Klenke Christensen åbnede en fysisk butik i Rungsted, nord for København. Og netop kombinationen af vin og delikatesser, åbner døren ind til mange nye kunder.
Målsætningen var at skabe et rum for ligesindede Buddies, der deler interessen for, og nysgerrigheden efter, smagsoplevelser af høj kvalitet. Vel at mærke smagsoplevelser man ikke behøver en universitetsuddannelse i ønologi for at kunne drikke og heller ikke millioner på bankbogen for at kunne smage.
TasteBuddies er funderet i vine og delikatesser, der har det til fælles, at det ’smager af noget’.
– Vi henvender os til dem, der sætter pris på den gode smag og ikke er bange for at prøve noget nyt. Og som søger kvalitet og smagsoplevelser inden for vine og delikatesser, siger Bent Klenke Christensen.

God smag
Han er født og opvokset i Slagelse og kommer ud af en slagterfamilie. Som ung flyttede han til København og tog en cand.merc. på Handelshøjskolen, og siden har han i de sidste 25 år arbejdet som direktør i forskellige virksomheder indenfor reklame og marketing. Han fortæller at han gennem årene har været privilegeret at kunne rejse og smage på vine og delikatesser i mange lande over det meste af verden.
Det har givet ham ’smag for mere’ og det er den interesse for mad og drikke, og hans viden om markedsføring, han har taget med ind i TasteBuddies.



Vinene
Vi håndplukker vine, der har en vis fylde; er tørre og har integrerede bløde tanniner. Det er ganske enkelt vine, som jeg selv kan lide dem.
Det er vine lavet på druer, som alle kender: Pinot Noir, Cabernet Sauvignon, Chardonnay, Tempranillo og Shiraz. Men det er også vine på druer, som man måske ikke har smagt før, som: Callet, Albillo, Xarello, Pinotage, Godello, Sumoll, Verdejo, Viura, Hondarrabi Zuri og Albarino.
Jeg har en bred smag, så du finder bl.a. Pinot fra USA, Østrig, Tyskland og Frankrig. Cabernet fra USA, Spanien, Italien, Frankrig, Chile og Sydafrika. Chardonnay fra Sydafrika, Frankrig, Østrig, USA, Spanien og Italien. Og selvfølgelig vine fra Ribera del Duero, Rioja, Toro, Jumilla, Catalonien, Basker-landet, Bourgogne, Rhône, Champagne, Bordeaux, Toscana, Piemonte, Veneto, Napa Valley og Oregon i flere afskygninger, siger Bent Klenke Christensen.
Det er alle sammen vine, der smager af mere end de koster, siger han. Mit mål er at finde vine af høj kvalitet, fra mindre kendte områder og producenter – til penge der er til at betale. Derfor er TasteBuddies for dig, der sætter pris på fylde og smag. Man kan forvente at finde vine i prislejet 80-300 kr.
Poggio ai Chiarri
Fabio Cenni der driver gården med hans familie, er en passioneret vinnørd – på den gode måde. Han nørder druen Sangiovese, og vinen her er således lavet på hele 28 cloner af Sangiovese. En helt igennem fantastisk vin, lagret 66 måneder på franske egetræsfade og efterfølgende forædlet minimum 2 år på flaske. Inden den frigives. Kælderen og vingården ligger øst for Montalcino, nær Chiusesøen, Trasimeno-søen og Montepulciano-søen. Denne beliggenhed sørger for at vinrankerne altid kan trække vand op. Selve kælderen er placeret i en 2500 år gammel etruskisk hule. Med stalakitter, der drypper ned på egetræsfaddene, og giver sit til helheden i vinen. Det var et både inspirerende og givende besøg på vingården.


Bodegas Vilano
Beliggende i byen Pedrosa de Duero i Ribera del Duero finder du Bodegas Vilano. Et Co-operativ, der laver fremragende, prisvenlige og anerkendte vine på primært Tempranillo-druen. Både de store kraftige vine til kød fra grillen og de yngre lettere vine til en god gang tapas. Vine på 100% Tempranillo, men også vine der er blendet med Cabernet Sauvignon og Merlot. Spændende at bevæge sig rundt i vinmarkerne, smage på druerne og følge processen op til høsten.
Delikatesserne
Til gode vine hører god mad. TasteBuddies har et bredt udvalg indenfor ”dåsemad”: sardiner, tun, ansjoser, muslinger og blæksprutte på dåse, anderillette, olivenolie, tapenader – samt udsøgte skinker fra sortfodssvin, som får én til at drømme sig ned til den lokale tapasbar i Spanien.
– ’Dåsemad’ er efter min mening en overset spise. Super lækker kvalitet. Nemt at tilberede. Og ikke mindst: det smager fremtragende. Rist for eksempel et stykke rugbrød eller surdejsbrød, kom et stykke sardin på brødet og ’pynt’ med frisk citronsaft. Voila. Så er der serveret. Drik et glas kølig Albarino til, foreslår Bent Klenke Christensen, som også slår et slag for hele benskinker af den fineste Bellota kvalitet, også kaldet ’kongen af spansk gastronomi’.
Disse svin går frit fra oktober til februar og spiser agern i Zamora. Iberiske skinker er prisbelønnede for kødets blødhed og for deres dybe og nøddeagtige smag. En god skinke er kendetegnet ved en god fedtmarmorering, der giver den gode smag. De Iberiske Bellota skinker laves efter traditionelle metoder, der er brugt gennem generationer af ’Master
Skinkemagere’ i Salamanca, og derefter lufttørret i minimum 40 måneder. Det er en skinke der smelter i munden. Denne kvalitet vil løfte ethvert tapasbord til nye højder og forkæle selv de mest kræsne smagsløg, siger han. TasteBuddies har en aftale med en lille gård med skinker af høj kvalitet. Skinkerne sendes direkte fra bonden til kunden i Danmark for at bevare den tårnhøje kvalitet.
Er du blevet nysgerrig på hvad TasteBuddies har på hylderne kan du finde os på Bolbrovej 95, Rungsted Kyst – så kig forbi eller se mere på www.tastebuddies.dk